Den lille pige, og hendes hemmelige eventyr

Nu må vi jo se hvor den føre hen. men lige nu forestiller jeg mig en lille pige på alderen mellem9 og 11 år, problemer i hjemmet og skole, men ud over alt dette så har hun et sted som kun hun kender til, hvor hun lever sit ellers elendige liv, som var det et eventyr som en pige på hendes alder ønsker dig mest :)

Læs og skriv hvad i synes :)

0Likes
0Kommentarer
654Visninger

1. Den bedste ven

"Lad vær! Hold nu op! Vil du ikke... vil du ikke nok holde op!?"  Tårene løber ned af den stakkels lille piges kinder, hendes øjne er røde, og man kan høre smerten i hendes gråd, som om hendes hjerte blev stukket i. Du tænker sikkert på hvad der kan gøre en lille pige på 9 år så ked af det? Hvis du nu forestiller dig at du står på den store gang i skolen, foran der står tre drenge et par år ældre end dig selv, de griner af dig, fordi de har taget din bedste ven til fange. De kaster rundt med din bedste ven. Din bedste ven er faktisk 'bare' denne her lille bamse, men du holder meget af bamsen, for den er din eneste ven.  "Tobias, Kasper, og Nicklas!! Giv så Mille, hendes bamse!"  Straks røg bamsen på gulvet, og drengene forsvandt. Mille skyndte sig at tage sin bamse, og så løb hun mod den store dør, ud til skolegården. Hun satte sig stille ned på trappen. "Mille?... Er du okay?" Det var Rasmus fra hendes klasse, der var fulgt efter hende. "Det er ligemeget, Rasmus" Sagde Mille og tørrede en tårer væk fra kinden.  "Hvorfor bliver du også ved, med at tage den underlige bamse med i skole? Hvis du lod vær, ville de jo ikke gøre det" Mille rejste sig og løb ud af skolegården. Tårene begyndte igen at trille ned af hendes kinder. Ingen forstod hende! Selvom de prøvede var der ingen der nogensinde ville kunne forstå hende, heller ikke de voksne, eller hendes klassekammerater. 

Mille ville bare væk, og hun vidste hvor hun skulle hen for at være alene. Hun løb, og løb. Med sin bamse under armen, løb hun ind i skoven der lå bagved skolen. Hun satte ned i tempo og kravlede under de tætte og lave træer og buske. 

Nu var hun der, endelig. Hun satte sig på en væltet træstamme, tog sin taske af, og tog bamsen op og trykkede den ind til sig. Der sad hun i lang tid, bare og krammede sin eneste og bedste ven. Den eneste hun kunne fortælle alt til, som ville forstå hende uden spørgsmål, og underlige blikke.

 

Vil i vide mere end dette lille indblik, i den lille triste piges historie?? SÅ SKRIV :D Så kommer der mere :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...