One Direction Imagine's

Jeg har set der er så mange der laver de der imagine's.
Så jeg tænke på at jeg selv ville lave nogen!

Nyd det! :D

46Likes
90Kommentarer
17321Visninger
AA

47. Imagine - Liam

''Far, hvem er det?'' spurgte Stephen og peger på et kæmpe billed, der hænger på væggen. Liam kigger op på det billed, som Stephen peger på. Det er et billed, af jeres bryllups dag. Det var summer. Midten af Juni, en smuk dag. Det var ikke det største bryllup. Familie og nogen nære venner, var der. Men det var perfekt.

''Det er din mor'' svare Liam. Det føltes som om, der en der havde slået ham i maven. Han får problemer med at trække vejret, og han føler en smerte der er ubeskrivlig, når han taler om dig. 

''Hvor er hun?'' spørg han så om. Liam kigger ned på Stephen. Han er seks år, og er den sødste lille dreng der overhoved finds. Ja selv søder end Liam, og det er ret meget. Seks år gammel. Seks år uden dig. Du har været væk i seks år nu. Liam ved slet ikke hvordan, han overhoved kan klare det. Du døde under fødeslen, og gav dit liv til Stephen. I havde kun været gift i et år. Det var en ret trist tid, for Liam. Han er lykkelig med sin søn, men knust efter din død. Han prøver at være glad når han er sammen med Stephen, fordi han ved at han aldrig ville komme til at møde sin mor.

Han har aldrig beskyld Stephen for din død. Han kunne ikke engang forstille sig, at skylde skylden på en baby.

Drengene har været der lige siden, du gik bort. De har hjulpet Stephen. Og der altid en af dem, ved Stephen, så de er sikker på at Liam ikke vil bryde sammen. De sikkere sig, at Liam ikke glider væk, for det er det sidste du ville ønske.

''Far?'' siger Stepgen uroligt, og tag fat om Liams hånd. ''Hun...Hun er en engel nu. Vi kommer ikke til at se hende, men hun kigger på os. Hun holder stadig af os'' Liam kigger ned på Stephen igen. ''Hun er død''

Det er for hård for Liam, og han kan mærke tårene presse på. ''Stephen hvorfor går du ikke ud, og leger med Alex? Jeg tror, han er kommet hjem nu'' Liam snøfter kort. ''Okay!'' halv råber Stephen, og løber hen til huset ved siden af.

Da Liam høre døren lukke, bryder han sammen på gulvet. Han er nød til at klare det. For Stephen skyld. For han egen, og ikke mindst din. ''Hvorfor skulle det være dig?'' græder Liam, og kigger op på billed. Et smil, popper op på hans læber. Lige meget hvor meget du ønsker at han vil kommer over dig, kan han ikke. ''En dag kommer vi op til dig'' mumler Liam.

 

__________________________________________________________________________________

Det kan godt være, at der kommer nogen ret triste nogen i et lille stykke tid, men jeg er simpelt hent ikke i humør til at skrive om regnbuer og enhjørninger, hvis i forstår mig?

Håber i kan lide dem, for jeg nyder at skrive. Det er det her, der forgår op i min hjerne. Syge tanker ikke?

LUUUUFFFF YOU!!! :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...