The Olympic Games-Waterdog.

Vanessa er 16 år og elsker at omgå sig med vand og badedragter.
Hun elsker at bevæge sig, og lige siden hun for første gang hørte om synkronsvømning til OL i Bejing 2008 havde hun været besat af sporten.
Og på bare 4 år har hun svømmet sig op blandt de finalister der skal med til OL i London 2012, om en måned. Men er hun god nok til at få en medalje, eller vil hun skuffe Danmark, i deres eneste håb om medalje?

1Likes
3Kommentarer
642Visninger
AA

2. Og så er det af sted!

Jeg satte mig ned ved spisebordet.

Det var morgen, og klokken 16:00 i eftermiddag skulle jeg sammen med min træner Rita flyve til London og prøve at bevæge mig ind i OL-byen.

Jeg havde hørt det vildeste om den, og flere af de danske atleter var allerede kommet, blandt andet Badminton-holdet, der både skulle spille mix-double, herre-double, dame-double osv...

Jeg havde aldrig mødt nogle af atleterne kun på afstand hjemme i Danmark, såsom Mikkel Hansen for herrelandsholdet i håndbold, men det var bare på afstand. Jeg glædede mig også til at møde alle de udenlandske atleter, specialt de synkronsvømmere  jeg skulle op i mod.

 

Jeg smaskede det sidste rundstykke i mig og gik op og klædte om.

Jeg fandt den lille halskæde med et hjerte hvor Danmarks-flaget var inde i.

Allerede i morgen skulle jeg vise at jeg godt kunne vinde guld i synkronsvømning. Det var vildt.

Normalt plejede synkronsvømning at være en ret så ukendt sport, men jeg tænkte at hvis jeg vandt guld, eller muligvis sølv og bronze, kunne det være at andre kunne se det sjove i det og ville begynde at gå til det. Det håbede jeg virkelig for sportens skyld.

Jeg havde tænkt mig at stille op i disiplinerne: Synkronsvømning-Single, Synkronsvømning-Dame-Double og Synkronsvømning-Mix.

Det var de 3 man kunne stille op i, og så syvdouble, men så mange havde Danmark ikke sendt af sted.

Det var kun 2 piger(inklusiv mig) og to drenge. Den anden pige Anne som jeg skulle lave synkronsvømning-Dame-double og mix med havde jeg fået et nært venskab til. Hun var en pige med målvillighed, målsættenhed og så var hun venlig, sød, rar og ja bare sød. Jeg trænede sammen med hende mandag og onsdag, og så ja efter træningen var blevet sat op, med mig selv og Rita tirsdag, torsdag og fredag. Jeg glædede mig til at se hende og de to mandlige synkronsvømmere.

Vi skulle flyve sammen med den, selvom jeg nu dog kon havde sagt Rita. Sikkert også nogen af de andre danske atleter, men dem vidste jeg nu ikke hvem det var.

Jeg gik nedenunder igen. Min pakkede taske havde jeg stillet ved hoveddøren, og mit pas lå ovenpå.

Min mor, min far og min lillesøster og storebror stod klar til at sende mig af sted.

De skulle vinke mig af sted og vinke mig hjem igen.

De skulle selv rejse til London i morgen, så de nåede ikke at se min første optræden, men de nået at se resten gennem hele OL.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...