We found love on a hopeless place. (Færdig)

Toeren af 'Feel the love toching'
Vores charmerende Jamie og hans elskede prinsesse, Nicoline, er taget hver til sit. Arvingen af SAS er taget på Harvard og ubetydelige Nicoline er taget på Stanford.
Men kan de to holde de løfter, de løfter som de lavede på lufthavnen, inden Nicoline tog afsted?
Kan deres kærlighed overleve afstanden eller begynder deres kærlighed at smuldre, selvom de allerede har været så meget igennem?

5Likes
2Kommentarer
1774Visninger
AA

16. Nicoline - Insane fans

 

Jeg kiggede stille hen mod Jamie imens jeg lod et suk flød ud af min mund. At skulle sige farvel til Jamie gjorde ondt. Men det var vel bare et stykke tid, det var jo ikke for evigt vel? Jeg bevægede mig stille hen mod skolen med Mandy ved min side. Der var så stille at det var umuligt at vide at Mandy faktisk gik ved siden mig, måske fordi hun altid var så snaksaglig med det var hun ikke nu.

 

”Mandy?” Jeg kiggede kort på hende imens vi var noget hen til skolen. Dog havde Mandy stoppet op og bare kiggede lige ud.

”Mandy?” denne gang var jeg blevet irriteret, så svar dog. Altså snakker jeg til dig.

 

”Kig lige ud!” sagde hun kort imens hun stadige kiggede ud, jeg sukket kort. Jeg vendte min opmærksomhed om og stirret på den vred folk piger. Hvad? Jeg kiggede dog bare underligt på Mandy. Skal vi ikke bare sige at jeg havde glemt hvorfor de var der.

 

”Nicole. Vi skal en anden vej ind” mumlede Mandy forskrækket imens hun hev i min arm. Jeg rev hurtig min arm tilbage. Jeg ville igennem den mængde, det ville jeg. Jeg gad ærligtal ikke særbehandling.

 

”Nicole!” Mandy råbte surt efter mig imens flokken kiggede hen mod os. Jeg smilede bare skævt imens jeg bevægede mig hen mod dem. Så meget kan de da ikke gøre?

 

 

De stormede, løb, skubbede sig frem mod mig imens deres råb blev tydelig og deres ord var ikke særlig pænt. Jeg har ingen gang lyst til at nævne dem. Jeg veg hurtig tilbage imens de første piger allerede var henne mod mig imens de skreg vrede ord mod mig. Deres ord brændte mod min hud, deres ord gik lige ind i hjertet på mig.

 

Inden jeg nåede at registrere det lå jeg nede på jorden imens et smertefuldt skrig fumlet sig ud af min mund. Det gjorde ondt, hele min lunge skreg af smerte imens jeg lå nede og ømmede mig.

 

”Stop!” jeg kunne fornemme Mandys skringer stemme imens hun… Ja jeg ved faktisk ikke hvad hun laver, mine øjne har bare ikke lyst til at åbne sig. Nej det er alt for svært, hele min krop skriger. Hvordan skulle jeg så gøre det, det er en lille ting i forhold til smerten der findes over alt i hele min krop.  

 

Jeg kunne tydelig mærke en sætte sig ovenpå mig imens de andre stemme blandet sig sammen imens et kæmpe skrig flød ud af min mund igen hele min smerte samlet sig hurtig omkring et enkel sted. Lige i maven, og den gjorde allerede godt ondt i forvejen…

 

*** 

 

Jeg lå stille nede i min seng. Nogle af de andre havde heldigvis set det og hurtig hentet en af de lærer som egentlig havde fri. Men altid bliver lidt længere, og det er jeg egentlig meget glad for lige nu. Hvis de ikke havde været der, så ved jeg ærligtal ikke hvad der ville ha’ været sket.

 

”Nicoline er du okay?” der var sat en lærer til at passe mig i aften. Lige nu var jeg ligeglad, det hele var alligevel alt for overvælden… ”lidt” hvisket jeg svagt imens jeg kiggede svagt hen mod døren hvor hun stod og kiggede uroligt på mig.

 

”Okay. Jeg tjekker dig igen om en time… Hvis du ikke før det bedre ja så må du på hospitalet igen” smilede hun kort og derefter lukket hun døren og bevægede sig væk. Jeg kunne bare fornemme det.  Mere noget jeg ikke at tænke over inden Jamie stille banket på ruden og kiggede smileden hen på mig.

 

”Mandy?” hun nikket kort og hoppet smilende hen mod vinduet og åbnede den så. Hendes smil var falsk, det kunne jeg se. Alle der kendte hende kunne se det, hun er en åben bog.

 

”Nicole. Du kunne godt selv åbne” grinede Jamie imens han kastet sig op på sengen. Jeg lod svagt et gisp slippe ud af min mund, ikke med vilje! Han stirret kort på mig imens han åbnede sin mund men jeg afbrød ham ved at placere mine læber på hans.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...