We found love on a hopeless place. (Færdig)

Toeren af 'Feel the love toching'
Vores charmerende Jamie og hans elskede prinsesse, Nicoline, er taget hver til sit. Arvingen af SAS er taget på Harvard og ubetydelige Nicoline er taget på Stanford.
Men kan de to holde de løfter, de løfter som de lavede på lufthavnen, inden Nicoline tog afsted?
Kan deres kærlighed overleve afstanden eller begynder deres kærlighed at smuldre, selvom de allerede har været så meget igennem?

5Likes
2Kommentarer
1758Visninger
AA

4. Nicoline - Beauty

 

Jeg kiggede rundt imens jeg stod med alle mine bøger. For det første var jeg allerede forvirret, og det andet. Den skole er enorm. Det er vandvigt.

 

”Kan jeg hjælpe” smilede en hæs stemme imens jeg slog blikket op. Hans grin han forgæves prøvet at holde inde, det lykkes også meget godt.

 

”Ehm” smilede jeg flovt imens hans blik lande på min T-shirt. Det var ikke meningen at jeg ville have den på, den mindet bare alt for meget om Jamie, jeg savnet ham som aldrig før. Jeg havde aldrig troede at det var mulig at savne en så meget.

 

”Det er altså pinligt at sige” mumlede jeg  flovt imens jeg kiggede væk. Gosh altså, og så er han også bare en smule pæn. Det er unfair.

 

”Ehm, for det første jeg kan ikke finde min skab” det fik ham hurtig til at grine, fedt. Første dag og allerede til grin… ”og for det andet. Så er skolen alt for stor, jeg kan ikke finde rundt” grinede jeg skævt imens mit blik lande på ham. Han så sød ud.

 

”Så lad mig være din søde guide i dag? Nummer?” jeg kiggede chokeret på ham, og det fik ham endnu engang til at grine. ”Du er skægt. Men nummeret til skabet?” jeg kiggede flovt ned imens jeg gav ham papiret. Ikke flere dumheder fra mig.

 

”Denne vej” han viste vej imens han kiggede på mig. ”Hvad hedder du?” hans blænde tænder, var han vist ikke bange for at vise. Pas nu på de ikke hopper ud af din alt for åben mund.

 

”Nicoline. Men bliver nu kaldt Nicole” jeg hadet at snakke om mig, men det skulle jeg vel igennem. ”Jeg hedder Nicholas. Men bliver kaldt basse” jeg begyndte at grine, virkelig? Basse? HAHA.

 

”Hey!” han skubbede mig blidt men selvfølgelig er jeg så klodset at jeg går ind i skabende og falder på røven. IH!!

”Skal jeg hjælpe dig?” grinede han igen imens han kiggede flabet ned på mig. Bah altså.

 

”Jeg kan selv” mumlede jeg fornærmet, eller jeg prøvede på det. Men det gik af helvedes til.

”Det kan jeg se du kan” smilede han charmende imens han stod og kiggede på mig. Jeg kiggede bare underlig på ham, skulle han ikke vise mig mit skab.

 

”Du gik ind i den” grinede han imens jeg blev rød i hovedet. Godt det ikke var andres.

 

”Er du ikke Nicoline Swan?” jeg vente mig forvirret rundt imens nogle alt for dullet tøser stod og overgloede mig.

”Ehm, sidst jeg tjekket var jeg?” det var ikke med vilje at jeg skulle svare tilbage, det kom bare ud over mine læber.

”Jamie Smiths kæreste?” nu var det en anden til at stille mit et spørgsmål. Jeg nikkede kort imens jeg hurtig fik sommerfugle i maven.

 

”Er han god i sengen?” jeg kiggede overrasket hen mod pigerne imens jeg gik ind skabet. Det er mit privat liv, helt ærlig.

”Gider i lige. Hvorfor skulle i vide det?” jeg kiggede svagt væk. Hele senariet kom frem igen, vi tog lige en lidt for hurtig tur inden jeg drog hen til lufthaven.

 

”Men det er da nyttig viden” smilede de imens de hev mig væk fra Basse, hans alt for grinede kælenavn. Jeg skulle måske kalde ham noget andet.

 

”Vi skal vide det” inden jeg nåede at svare havde de fundet min mobil og ringede Jamie op.

 

”Hey gi mig den!” råbte jeg sukkende, det her var allerede high school om igen. Fedt ikke?

 

***

 

Jeg var hurtig kommet hjem efter mine timer. Det var ikke hårdt, men det mente måske mange andre. Hvorfor fanden valgte i så en elite skole, en med pHD uddannelse. Altså…

 

Jeg kiggede ned på min mobil imens den begyndte at ringe. Jeg hev den op da jeg så hvem det var. Min Jamie.

 

”HEJ JAMIE” hvinede jeg imens jeg havde lukket døren så man ikke kunne høre mig. Jeg havde savnet hans stemme.

”Hej smukke” grinede han svagt imens han puslet rundt med noget. 

 

”Jamie, jeg savner dig. Det er underligt” mumlede jeg imens døren gik op og ind træder mit værste mareridt. Hende, hende jeg havde fundet ud af var skolens leder. Fedt ikke?

 

”Hej” smilede hun falsk imens hun satte sig ned i hendes seng og overstirret mig.

”Jeg savner fandem også dig smukke. Jeg kommer og besøger dig, så kan vi forsætte der hvor vi stoppet” smilede han, jeg kunne fornemme det.

 

”Ad hvor er du gusten. Helt ærlig, jeg bor ikke alene” grinede jeg imens hun havde rejst sig og var på vej hen mod mig. Fedt, fedt.

 

”Jamie jeg må løbe. Min room mate er lidt for…” jeg stoppet mig selv da hun stirret vredt på mig.

”Ses skat” jeg slukket hurtigt telefonen imens jeg stirret på hende.

 

”Ja?” smilede jeg kort imens jeg kastet mig ned i sengen og kiggede på hende.

”Jeg tro vi kom skævt ind på hinanden. Jeg hedder Mandy. Og du hedder Nicoline” smilede hun venlig imens hun satte sig ned i sengen. Jeg nikke bare kort da en sms tikkede ind.

 

#kommer i morgen og besøger dig skat<3 – Jamie# jeg kiggede hurtig på Mandy.

”tro du vi må have gæster nu?” smilede jeg uskyldig. ”Det må vi ikke. Vi gemmer ham bare” grinede hun imens jeg nikkede mig enig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...