We found love on a hopeless place. (Færdig)

Toeren af 'Feel the love toching'
Vores charmerende Jamie og hans elskede prinsesse, Nicoline, er taget hver til sit. Arvingen af SAS er taget på Harvard og ubetydelige Nicoline er taget på Stanford.
Men kan de to holde de løfter, de løfter som de lavede på lufthavnen, inden Nicoline tog afsted?
Kan deres kærlighed overleve afstanden eller begynder deres kærlighed at smuldre, selvom de allerede har været så meget igennem?

5Likes
2Kommentarer
1754Visninger
AA

3. Jamie - It started out as a feeling

It started out as a feeling.

'Savner dig dag ud og dag ind! Glæder mig til at se dig igen." Jeg lå på min seng og flød ud. Selvom der kun var gået en lille uge siden at Nicole var fløjet, så føltes det som en evighed!

"Ved det, Jamie. Savner også dig, men har lidt travlt. Første skoledag, skriver senere." Jeg havde lige læst hendes sms, da en ny poppede ind i vores samtale. "Glæder mig også til at se dig." Hun havde travlt og hvis jeg kendte hende korrekt, så var hun også stresset.

Så jeg svarede hende ikke, men smed bare min mobil fra mig. Jeg havde ondt i hele kroppen, dagen igår var jeg fandet ned af trappen. Det var bare typisk mig at gøre sådan noget, Nicole var flippet fuldstædig ud og havde tvunget mig til at gå til lægen. Uha, tænk hvis der var sket noget med mig. Jeg fnyste, jeg var mere holdbar end hun troede. Jeg greb min mobil og skrev igen til Nicole. Jeg var blevet nød til at udvide mit abonnomet med udenlandstelefoni. "Husk min trøje." Jeg forventede ikke at få et svar, så jeg gik ud i køkkenet og hentede noget morgenmad.

***

"JAMIE!" Jeg genkendte hendes stemme. "Hvis du ikke kommer frem, NU, så går jeg igen!" Truede hun.

"Jessica!" Grinede jeg. "Jeg er i køkkenet!" Jess kom og gik som hun ville. Hun havde fået min gamle cykel, og den blev nærmest slidt op nu.

Hun stod i køkkendøren og stirrede på mig. "Det vidste jeg da selvfølgelig godt!"

"Hah! Jah, som om!" Fnyste jeg grinende. "Du ville ikke kunne finde mig, selvom jeg stod lige foran dig."

"Jaja." Afværgede hun og sluttede diskutionen. Det var godt hun kunne, fordi jeg var blevet dårlig til at gøre sådan noget. "Hvad laver du?" Spurgte hun og tog en af mine toastbrød med nutella på. Jeg sendte hende et smilende dræberblik.

"Ikke en skid, du ved som altid." Svarede jeg og havde en følse af at have nutella i hele hovedet. Min mobil ringede og jeg tog en mundfuld vand. Løb ind og hentede den. "Jamie Smith, hvad kan jeg hjælpe dig med?"

"Mikkel Christiansen, jeg hører at Mr. Smith søger arbejdskraft?" Hans stemme var lys. Der var et eller andet som fik mig til at tro han var bøsse.

"Jo, vi kan mødes og snakke om stillingen.." Jeg tænkte mig om. Ihvertfald ikke i aften, fordi der skulle jeg bruge hele min aften i mobilen sammen med Nicole.

"I morgen ved 12 tiden?" Spurgte stemmen før jeg nåede at foreslå noget.

"God idé. Ved caféen 'Cafe de nolé'?" Foreslog jeg.

"Men der er jo aldrig særlig mange mennesker." Beklagede han sig.

"Det har du helt ret i." Svarede jeg. Efter jeg var begyndt at arbjede som model i min fars nyopkøbte modelfirma, var jeg pludselig blevet seriøst kendt og måtte nu gå rundt med solbriller og kasket.

"Så ses vi i morgen, Jamie."

"Ses." Mumlede jeg og lagde på, og begyndte at skrive en besked til min far for at fortælle at jeg muligvis havde fundet en ny model til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...