We found love on a hopeless place. (Færdig)

Toeren af 'Feel the love toching'
Vores charmerende Jamie og hans elskede prinsesse, Nicoline, er taget hver til sit. Arvingen af SAS er taget på Harvard og ubetydelige Nicoline er taget på Stanford.
Men kan de to holde de løfter, de løfter som de lavede på lufthavnen, inden Nicoline tog afsted?
Kan deres kærlighed overleve afstanden eller begynder deres kærlighed at smuldre, selvom de allerede har været så meget igennem?

5Likes
2Kommentarer
1781Visninger
AA

11. Jamie - And then that word grew lauder and lauder

"Hendes problem. Ikke mit." Jeg måtte virkelig snart få taget mig sammen og få skiftet nummer. Billederne af mig var overalt, overalt. Jeg skulle nok lige vænne mig til at se mig selv i underboxershorts hænge i offentligheden. Jeg havde fået oprettet en fanside, det var ikke sket frivilligt, men det var sket og det var helt utroligt så hurtigt at jeg havde fået fans derinde. Jeg rundede snart 20.000 på to døgn. Det var utroligt, men jeg brugte også lang tid på at svare på alle mulige spørgsmål derinde. Skal du arve SAS, når din får dør? Er du singel? Hvor høj er du? Har du et mellemnavn? Dater du en ny? Og så var der også det opslag som fyldte ca. 70 procent. Jeg elsker dig! Det var da sødt, men.. De kendte mig jo ikke? Nogle havde også skrevet at de var glade for at jeg havde slået op med Nicole, sådan nogle svarede jeg ikke på.

"Godaften, Sir." Hilste damen ved skranken.

"Hey Amanda." Jeg smilede til hende og trak hætten op, da jeg gik ud af hotellet. Endnu et interview, det var nummer to idag.

***

Jeg vinkede til publikum, da jeg havde hilst på Sandra. "Så, Jamie. Hvilken type model er du?" Spurgte hun og vi fik øjenkontankt.

"Emm.. Det ved jeg faktisk ikke endnu.. Jeg er først lige startet, men jeg tror at det vil blive lidt af hvert.." Svarede jeg godt tilfreds med mig selv.

"Hvad syntes du om Stanford?"

"Standfor.." Jeg smagte på ordet. "Stanford er en hyggelige lille by, men jeg er nok til noget lidt større.." Jeg nikkede for mig selv.

"Hvilke planer har du med din kariere som model? Har du planer om at fortsætte?"

"Uha, den var svær.." Jeg blev nød til at tænke mig om. "Jeg tror ikke at jeg har planer med min kariere, men jeg har da helt sikkert planer om at fortsætte med at modelere." 

"Hvis du ikke var model nu, hvad tror du så at du ville lave?"

Den var nem. "Hvis jeg ikke var model nu, så ville jeg være på..." Jeg stoppede mig selv, det vidste sig at være svært at svare på. "Jeg ved det ikke. Jeg ville ihvertfald gå på Harvard, men jeg ved ikke om jeg ville være i Stanford." Mine tanker løb tilbage til den nat hvor Nicole kyssede en fyr. 

"Hvad laver du i fritiden?" Spurgte hun og smilede, hun vidste nok hvad jeg ville svare.

"Jeg har faktisk ikke nogen fritid, hvis ikke jeg får taget billeder, så spiser jeg, sover jeg, ser tv eller svare på spørgsmål på min nye fanside." Jeg kom til at grine, det var lidt akavet.

"Hvad forventer du at der vil ske i fremtiden?"

"Emmh.. Jeg vill gøre Harvard færdig og så vil jeg nok begynde at arbejde på fuld tid som model.." Sagde jeg. "Men jeg ved virkelig ikke hvad der vil ske efter det."

"Du fylder snart tyve. Hvad skal der ske?" Sandra smilede stort, større end før.

"Det tør jeg ikke tænke på. Når jeg fylder tyve er jeg tilbage på Harvard og jeg er stensikker på at mine venner derhjemme har arrengeret et eller andet." Jeg smilede selv tilbage og folk fnisede.

"Og det spørgsmål vi alle har ventet på. Er du singel igen?" Spurgte hun og mumlen bredte sig ude i det lille publikum.

"Yep, det er jeg." Smilede jeg, men jeg savnede Nicole.

"Hvad skete der? Hvorfor endte dit forhold med Nicoline Swan?" Den kvinde gravede dybt.

"Hun.. Hun kyssede en anden fyr. Selvom hun var fuld, virkelig fuld, så tilgiver jeg hende ikke." Sagde jeg og blev lidt trist. "Ikke den her gang."

"Tak for idag, Jamie." Smilede hun og rejste sig for at give mig et kram. Jeg krammede hende igen.

"Hey, Sandra. Jeg så mit sidste interview, da det blev genudsendt. Så det her gør jeg for jer." Sagde jeg og forsøgte at holde at smil tilbage. Jeg lukkede bæltet i mine bukser op og hev dem op, hvor de normalt skulle side, så lukkede jeg bæltet igen. "Klæder det mig?" Spurgte jeg og drejede 360 grader. Folk grinede og jeg gik ud af studiet, men hev bukserne ned igen, da jeg kom ud. De sad meget bedre med hængerøv!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...