Hekseri og narrestreger

Katie er ikke en hel normal teenager, næ nej, hun er heks. Det med at være heks betyder flere muligheder og en masse hårdt arbejde. Men Katie nyder det i fulde drag, selv når det går aller mest galt.

7Likes
10Kommentarer
903Visninger
AA

1. En flyvende sko, der vækker mistanke.

 

”Stop nu!” råbte jeg ad den flyvende rød ruskinds sko, men den stoppede ikke. Næ nej, den fløj bare endnu højere op. Jeg trippede nervøst og skævede hele tiden over mod døren. Hvis far eller mor opdagede, hvad jeg havde gang i, ville de seriøst dræbe mig. Netop da jeg tænkte den tanke, bankede der på døren. Jeg fór sammen og kørte langsomt en hånd igennem mit tykke brune hår. Hvordan i alverden skulle jeg klare mig ud af denne situation? Hvad skulle jeg finde på denne gang? 

”Hvem er det?” spurgte jeg og åbnede døren, så jeg akkurat kunne stikke hovedet ud. Et uventet og smilende ansigt gik mig i møde. Panikken ramte mig som et lynnedslag. For helvede da også! Kunne han ikke have valgt at komme på et andet tidspunkt? Skulle det netop være nu og her? Argh.. 

”Hey baby! Hvordan går det?” spurgte han og gav mig et hurtigt kys på munden. Jeg prøvede, så godt jeg kunne at spille, som var intet usædvanlig hændt. 

”Hey skat! Du kommer altså i dårlig timing. Mit værelse er helt fucket op,” svarede jeg så neutralt så muligt. Hvis jeg skulle være ærlig, så hadede jeg at lyve, især overfor dem jeg elskede. Så jeg plejede altid, at få ”løgnene” så tæt på sandheden så muligt. 

”Nå, okay.. Skal jeg bare smutte og komme forbi senere?” spurgte han en anelse såret. Han bed sig i sin fyldige underlæbe, og kiggede på mig med sine store bambi-øjne, som kunne få en hver pige/kvinde til at falde for ham. Han var bare så smuk! 

”Kan vi så ikke gå udenfor?” forslog jeg og pustede noget hår væk fra panden. 

”Jo, selvfølgelig. Men må jeg ikke se, hvor slemt det står til derinde?” spurgte han og pegede ind i mit værelse. Jeg rystede kraftigt på hovedet.

”Nej, desværre!” svarede jeg en anelse for hurtigt. Han lagde med det samme mærke til, at der var noget galt. Han løftede det ene bryn og kiggede på mig med armene over kors.

”Hvad er der derinde?” spurgte han mistænksomt. 

”Der er ingenting. Kun rod,” løj jeg. Hvorfor skulle han absolut borer sådan i det? 

”Sikker? For så er det jo intet problem i, at jeg tager mig et lille kig,” svarede han. Han åbnede døren ind til mit værelse og skubbede mig blidt væk med den ene hånd. Jeg lukkede med det samme øjnene. Jeg ville virkelig ikke se, hvad der lige om lidt ville ske. Han gik ind på værelset og så sig omkring. 

”Her er intet,” hviskede jeg mere for at berolige mig selv.  Jeg vidste, at mine ben når som helst ville give sig væk under mig. Det var kun et spørgsmål om tid.

”Hvad i alverden er det for noget?” hørte jeg Jason sige. Jeg åbnede øjnene og skulle lige til at forklare, da jeg fandt ud af, at det var noget helt andet, han snakkede om. Det var tryllestaven, der lå på min seng, han stirrede på. Han tog den op og kiggede på den med opspilede øjne. 

”Fuck, den er tung! Hvad er det?” spurgte han. Puha! Det her var en del lettere at forklare, end hvis han havde opdaget den flyvende sko. 

”Det er en stav, jeg har snittet. Det er af kirsebærtræ.” svarede jeg stolt og snuppede den ud af hånden på ham. Han smilede og så sig en ekstra gang omkring. 

”Der er ikke SÅ rodet, Katie. Vi kan da godt blive her, kan vi ikke?” spurgte han og tog fat i min hånd.

”Jeg vil altså helst ud og have lidt frisk luft.. Kan vi ikke det?” spurgte jeg og granskede rummet. Hvor gemte den pokkers sko sig? Eller havde jeg måske rent faktisk fået tryllet den væk? Så kunne vi jo sagtens blive her. Jeg overvejede lidt den sidste mulighed, men kom frem til, at det sikkert var bedst at gå et andet sted hen alligevel.

”Okay,” svarede han. Jeg sukkede lettet og viftede ham ud. Han kiggede underligt på mig. 

”Jeg skal ligesom klæde om først!” sagde jeg og smilede. Han nikkede og gik med det samme ud.

Jeg hoppede hurtigt i et par slidte jeans og en langærmet rød bluse. Jeg fandt et par af mine converse frem, og åbnede så døren. Jason sad overfor døren. Han kiggede straks op på mig. Han smilede i starten, men det blegnet med det samme bort. Han blev hvid i ansigtet og åbnede munden for så at lukke den igen. 

”Hvad?” spurgte jeg undrende. Han pegede på noget over min skulder med øjnene spærret så meget op, at jeg troede, de ville poppe ud af hovedet på ham. Jeg så mig over skulderen og gispede. Det var skoen. Pokkers! 

”Okay, hør her Jason. Der er noget, jeg må fortælle dig.” Han stirrede frem og tilbage på skoen og mig. Han nikkede så og rejste sig op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...