ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

41Likes
156Kommentarer
8363Visninger
AA

16. Tryghed og frygt (Katja)

Det føltes som en uendelighed at skulle løbe hjem. Jason........ Hans navn lød hele tiden i mit hoved, han lever!

Jeg løb hurtigere og hurtigere ligeglad med om de andre fulgte med. Hvis vi blev angrebet nu ville jeg kun ligge mærke til det hvis nogen hoppede lige ud foran mig.

Endelig var der lys forude, træerne begyndte at tynde ud. Og lyset fra instituttet lyste klart. Vi sænkede farten ved grænsen af træerne og jeg tog forvandlingen i et skridt. Jeg løb næsten over græsplænen op til havedøren, og resten af vejen ind. Der var selvføljelig stor tumult jægere løb rundt. Jeg hev fat i en af dem og fik anvisningen til sygestuen. Drengene var lige bag mig da jeg styrtede afsted.

 

Sygestuen bestod af en hel etage så der var massere af plads til alle de tilskadekommene. En sygeplejerske i hvidt kom roligt hen til os. Trods skrigene fra operationstuerne virkede her meget roligt. 

"Vi har en smule fyldt op i øjeblikket så hvis det handler om småskader bliver jeg nød til at bede jer vendte eller søge et andet sted hen." 

Jeg hørte ikke engang sygeplejersken jeg gik bare lige forbi hende uden så meget som at ænse hende. Jeg vidste hvor han var, han ventede på mig.

jeg gik ned ad gangen, drejede ind på en lidt afsides stue. Der lå han, han var tilsluttet til et drop, i en hvis hospitals seng. Lægerne havde vidst droppet at gøre mere ved ham når han allerede var ved at hele.

han kiggede op da jeg kom ind, og smilede da han så mig.

"Hej smukke, har du savnet mig?" Spurgte han i et let tonefald, fuld af kærlighed.

"Tjo du kunne da havde sendt mig et postkort" grinede jeg tilbage. Drengene smuttede forbi mig som små børn, og hoppede op i sengen.

"Nå har du hygget dig på din lille ferie. Altså jeg ved godt Katja kan være lidt af en mundfuld, men du kunne a i det mindste havde givet besked....... Av!!" 

"Det må du virkelig undskylde Ty, jeg tror min hånd gled" sagde jeg og smilede, Jason grinede af os.

" Jeg må indrømme det er rart at være hjemme, jeg tror ikke jeg tager på en uplanlagt badeferie med en gruppe vampyrer lige fremover. De har mærkelige spisevaner." Jeg fjernede ikke blikket fra ham et øjeblik, og jeg knugede hans hånd til mig som var jeg bange for den ville forsvinde hvis jeg gav slip.

 

"Så drenge ud med jer, Jason skal hvile. I må hellere hjælpe Jægerne med at få kontrol over hele situationen. Daniel der skal sikkert aflægges rapport, det hjælper du med."

"Nå ja Jason hyggeligt at møde dig igen, men nu sender din kæreste os altså ud" Phil var den første ude af døren efter den kommentar, og jeg kunne hører Ty følge grinende trop. Daniel rystede bare på hovedet og fulgte med.

 

"Jeg kan se intet har ændret sig her" smilede Jason, jeg lagde mig ned i sengen ved hans side og kyssede ham på kinden.

"Sov nu, vi har en masse der skal ordnes i morgen" sagde jeg sagte.

lige meget hvor hjemme jeg følte mig lige nu, og hvor sikker jeg var sammen med Jason. Lige meget hvor lykkelig jeg følte mig, så kunne jeg stadig mærke en ulmende ukendt følelse dybt inde. Krigen var på vej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...