ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

42Likes
156Kommentarer
8677Visninger
AA

12. Traktat (Katja)

Jeg var så tæt på at slukke lyset i øjnene på ham da en pludselig stemme skar gennem luften.
" Gør det ikke!!!!" Det var Nathans stemme han lød grådkvalt. Jeg kiggede op men lød min pote hvile på hans fars brystkasse.
" Du ved det ikke vil gavne nogen hvis du slår ham ihjel" han havde tåre i øjnene, men stadig et viljefast blik. Jeg så hans fars kniv lå lige ved siden af mig, og jeg syntes det ville være mest praktisk lige nu hvis jeg kunne snakke med Nathan.

Jeg lod varmen gå igennem mig, og jeg gik tilbage i menneskeskikkelse. Jeg pressede mit knæ mod Nanthans far så han ikke kunne bevæge sig og tog kniven og pressede den mod han hals.
" Jeg forstår ikke hvorfor jeg skulle lade være, i vil dræbe min slags trods hvores uskyld" sagde jeg. Og lod mine ord trænge ind, jeg havde dem mistænkt for at de beskyldte os for at skade mennekser selvom vi beskyttede den mod vampyrerne.
" Vi vil dræbe jer på grund af vi vil beskytte menneskene mod jeres slags." Sagde han stadig med en viljefast stemme.
" Vi skader aldrig et menneske med vilje det er imod hvores lov, vi beskytter menneskene mod vampyrerne" sagde jeg lidt iriteret over det lys de havde sat vareulvene i.
" Jeg holdt et møde med de øverste vareulve før i tog mig til fange, da vi havde hørt om jer. Jeg foreslog en traktat mellem os, så vi i fælleskab kunne bekæmpe vamyrerne." De ord så ud til at overraske ham, han var bevægede sig under mit greb.
" Hvis du lover ikke at prøve ar skade mig vil jeg lade dig komme op" sagde jeg til ham. Han nikkede, eller prøvede, men jeg forstod det aligeveld.
Jeg rejste mig op, det samme gjorde han overraskende hurtigt og adræt. Han stod ved siden af Nathan og vurderede mig.
" Aftalen står stadig ved magt, bare rolig jeg er ikke den type der bærer den af. Det eneste i skal gøre er at akseptere. Jeg kan ikke se noget problem ved det." Sagde jeg med et smil.

Jeg kunne hører en masse løbende fodtrin komme nærmere, Nathans far stod stadig og kiggede på mig, det så ud som om han tænkte.

Døren ud til gangen blev slynget op, og en masse mennesker komme ind med forskellige våben. Inden de kom nærmere tog Nathans far sin hånd i vejret.
" Stop" sagde han " I skal ikke skyde på en af hvores allierede" han smilede til mig, og jeg smilede tilbage, det skulle nok blive godt.


Efter lidt tid sad jeg op på en af de øverste etager med udsigt over nattens mørke, jeg sad ved borde med Nathan og hans team. De havde fortalt mig meget om instituttet, jeg havde spurgt ind til deres familier. De forklarede at når de var ved at være færdig uddannet flyttede de normalt væk fra deres familier, alt efter i hvilket team de skulle være en del af befandt sig. Og normalt var det på et helt andet institut. Nathans far var dette instituts overhoved,mig han var åbenbart også meget vigtig inden for Jæger samfundet, han sad med i jægernes råd, og hans mor var udstationeret på et andet institut. Jeg kunne se at han ikke var glad for at snakke så meget om sin familie, jeg kunne godt forstå ham.

Jeg forklarede også dem at det var på stortset samme måde at vareulvenes samfund fungerede på. De var faktisk hyggelige at være sammen med og de havde en god humor.
Hende pigen jeg havde brækket armen på hed Stella, hun var sød og da jeg sagde undskyld havde hun bare grinet og sagt det gjorde ikke noget.
Også var der Mathew, jeg tror han var Nathans næstkommanderende fordi der var lidt mere autoritet hos ham end hos de andre.
Ricky var en sjov fyr, et kæmpe muskelbundt i forhold til de andre, men det så ud til han også kunne bruge hjernen.
Og til sidst var der Tom, mere spinkel bygget også havde han et par store briller på. Jeg var ret sikker på han var deres teknikfyr. Og der virkede som om de alle havde et godt sammenhold, trods Rickys evige drillerier omkring Tom, og selvom Tom så ud til at blive sur vidste jeg at han ikke kunne lade være med at smile for sig selv.
Og selvfølgelig var der Nathan, Nathan var deres leder. Han havde mere autoritet end de andre, han grinede og lavede sjov sammen med dem, men jeg vidste at han stadig havde et stort ansvar fordi han havde ansvaret for alle de andre, hvilket kan drive en til vanvid nogle gange.

Nathans far kom ind, jeg havde fundet ud af at han hed Xander.
" Katja rådet vil gerne tale med dig nu" sagde han venligt, men smilede ikke. Jeg tror han var sådan et slags menneske der ser alvorligt på alt.

Jeg fulgte med ham ud på gangen. Jeg kunne meget bedere lide de øverste etager som var Jægernes opholds etager, de var ikke kun hvide, men bedere indrettet. Næsten hyggeligt.
Der var en dør lidt længere ned af gangen som vi trådte ind af. Jeg blev helt overvældet da jeg så alle de skærme der var derinde, og i hver skærm sad en mand, i alt tolv skærme.

" Katja dette er råddet" sagde Xander, jeg nikkede vidste ikke rigtig hvor jeg skulle kigge hen.
" Vi er blevet enige om at det er en god ide med en traktat mellem vareulve og Jægere" sagde en af mændene i en af skærmene.
" Vi er alle her for at overvære traktatens begyndelse" sagde en af de andre, og alle nikkede.
Jeg forstod nu hvorfor de alle var her, men jeg havde stadig en lille mistanke om at de ville snyde mig, så jeg vidste at traktaten ikke bare skulle skrives under, den skulle bindes med ulveblod så den var ubrydelig.

Xander fandt et stykke papir frem, det var meget fint papir og længere end det normalt er. Det hele var skrevet med en smuk håndskrift.
Xander tog en underlig pen frem og skrev under. Bagefter rakte han papiret og penen til mig. Jeg skrev også under.
Og før nogen kunne stoppe mig prikker jeg hul i min finger og lod to bloddråber lande på traktaten.
" Hvad var det du gjorde?" Spurgte Xander, de andre fra rådet kiggede også noget.
" Jeg forseglede traktaten med ulveblod, denne traktat er nu ubrydelig." Sagde jeg tilfreds Xander nikkede og et lille smil brudte op til overfladen. Og flere af dem på skærmene smilede veltilfreds.
" Vareulvene er nu officelt vores allierede" sagde en af mændene på skærmene.


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...