ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

41Likes
156Kommentarer
8364Visninger
AA

18. Nyt medlem (Katja)

Jason vågnede sent på dagen, næste dag. Han var allerede begyndt at se bedre ud, han havde endda fået lidt farve tilbage i kinderne. jeg havde ikke forladt hans side en eneste gang, drengene var kommet med mad til os, og Jasons del stod stadig uberørt.

"Godmorgen solstråle" lød en hæs hvisken ved min side, jeg havde slet ikke lagt mærke til han var vågnet. Jeg havde sidet helt væk i mine egne tanker. Jeg tænkte på mine forfædre, og jeg snart ville gå præcis det samme igennem som de havde været igennem.

"Godmorgen sovetryne, der var du lige ved at gøre mig nervøs" jeg smilede ned til ham, han prøvede at sætte sig op, men fandt hurtigt ud af at det var en dårlig ide.

"Så så rolig du, der er stadig nogle brækkede knogler der skal heles" sagde jeg med et varmt smil. Hans øjne strålede da han så på mig, det øjeblik var uvuderligt da vi så hinanden ind i øjnene. Så hørte jeg hans mave rumle.

"Det er vidst på tide du får dig noget mad i maven. Lad mig hente noget varmt til dig" jeg rejste mig op og gik ud af døren det var dejligt at strække benene lidt, nu han var vågnet behøvede jeg ikke at være så nervøs for ham.

Jeg fandt hurtigt køkkenet, og overaskende nok fandt jeg drengene der sad i rundt om det lille bord. Da de fleste spiste i kantinen blev jeg lidt overasket, men selvfølgelig drengene spiste tit ekstra ude for spisetiderne. Det var svært at huse unge vareulve, de spiste dig ud af huset. Jeg fik næsten ondt af den søde kantine dame. Hun var lidt ældre, og godt rund om livet, hun formåede at lave mad til hele institutet med lidt hjælp fra sine asistenter.

Men jeg behøvede vidst ikke være nervøs for hende, hun øsede støre og støre potioner op på hver af drengenes talerkner, med det største smil set længe. Den ensete der ikke sad omkring bordet var Phil, og da kom jeg i tanke om det, han havde fået mig til at forvandle en af de fangede fra vampyreden. Endnu en ting jeg skulle have styr på.

Nathan sad der også han sad med et æble i hånden og stirede på mine drenges ekstreme spisevaner.

"Hvaså håber i bliver mætte" sagde jeg med et stort smil plantet på læben, de kiggede op.

"Martha laver den bedste mad ever!" sagde Ty mellem en af mundfulene, Daniel huskede lige sine manere og tørede sig om munden med en serviet.

"Hvordan har Jason det?" spurgte han bekymret.

"Det går fint han har bare nogle få brækkede knogler hist og pist, ikke noget alvorligt mere. Han er bare lidt sulten nu" sagde jeg beroligene.

"jeg kan stadig ikke forstå jeres helingsproces" sagde Nathan og rynkede brynene.

"Jo det tager ikke så lang tid at hele vi skal bare bruge lidt hvile" sagde jeg og smilede til ham. "Ja og så går det jo meget hurtigere for hvores frygtløse leder, hun kan hele på mindre end to minutter hvis du brækker et af hendes ribben." Sagde Ty med den der lidt udfordrene stemme der sagde, tror du ikke på det, så prøv ad. Han ville selvfølgelig gerne se en får revet armen af, men Nathan var selvfølgelig klogere end det.

"Hvor er Phil henne?" jeg kunne lige så godt få det overstået. De så lidt tøvende på hinanden, det irriterede mig rimelig meget. "Helst i dag tak!" de kunne hører den truende undertone, og selvom de var mine bedste venner, ja mine brødre faktisk, så var jeg stadig deres alfa og leder. Og jeg skulle have respekt.

"Han er sammen med Gloria på en af stuerne" sagde Ty så. Det var altså Gloria hun hed. "Vil en af jer ikke tage op og giver Jason noget mad, jeg giver lige Phil et besøg."

 

Hun lå på en af hospitalsstuerne, jeg trådte ind på stuen. Phil kiggede op, de havde lige siddet og hvisket lavt med hinanden.

"Ved hun hvad der er ved at ske med hende?" spurgte jeg Phil. "Jeg ville vente til du kom, men jeg har fortalt hende at det der er ved at ske med hende har redet hendes liv." Jeg nikkede.

"Gloria, det jeg nu vil fortælle dig kommer til at blive en meget stor mundfuld i første omgang. Og du vil synes det er noget vrøvl jeg lukker ud, men efter det du har været igennem så burde du have et åbent sind for det overnaturlige." Hun så skræmt på mig jeg kunne se hendes krop ryste lidt, om det var fordi hun var bange eller fordi forvandlingen var ved at hele hendes krop ved jeg ikke.

"Du bliver snart en vareulv. Ligesom Phil og ligesom mig, Jeg har forvandlet dig så du ikke ville blive en vampyr. Du er mit ansvar, og jeg vil passe på dig, ligesom resten af koblet vil." Hun kiggede uforstående på mig, men jeg kunne se hvordan mine ord begyndte at sive ind. Og jeg kunne hurtigt se panikken brede sig. Jeg kiggede hende dybt ind i øjnene, og fangede hendes blik. Hun kunne ikke se væk, jeg var hendes alfa og hun vidste det. Så begyndte tårene at flyde frem i hendes øjne, hun snøftede lavt.

"Hun skal have ro nu Phil, bliv hos hende. Sørg for hun får hele omfanget af det vi er at vide. Men i bidder" han nikkede og tog Glorias hånd i sin "Velkommen til Kobblet Gloria." Sagde jeg og forsvandt ud af døren. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...