ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

40Likes
156Kommentarer
8229Visninger
AA

4. Jægerne (Katja)

Jeg løb alt hvad jeg kunne. Da vi endelig var kommet hjem, havde Phil og Ty taget ud for at patruljere i skoven, vi havde aftalt at mødes i lysningen, når de var færdige. Jeg og Daniel var taget op for enden af vejen og havde holdt udkig, der var ikke nogen der havde fulgt efter os.

Daniel løb ved min side. Phil og Ty var næsten fremme ved mødestedet, jeg kunne se lysningen lige fremme. Da vi alle var samlet i lysningen tog jeg ordet.

* Drenge vi har fået et problem på halsen* sagde jeg med min ulvestemme.
* vi ved det Katja, men hvad pokker var de?* Spurgte Phil han lød forvirret og lidt vred.
* Jeg ved det helt ærligt ikke, de var ikke vampyrer, men de var helt klart trænede til et eller andet, de havde et formål med at følje efter os ind på baren, at dræbe og eller fange os.* I det samme jeg havde sagt det vidste jeg det var rigtigt. De andre knorrede en dyb og rumlende knorren.
* Hvad fanden er det lige de tror de har gang i* Ty lød rigtig vred nu, hele han skropssprog dirrede af anspændthed.
* Ty jeg ved godt du helst vil løbe ud og rive hovedet af dem, men tænk dig lige om først. Der var noget anderledes ved de her noget vi ikke kan forklarer, du ved godt de lugtede forkert de lugtede ikke af mennesker der var pumpet med alt muligt og høje af adrenalin, de virkede rolige.* sagde jeg, de andre lod det lige fise ind Daniel så så tænksom ud at jeg næsten var begyndt at grine, men kom hurtigt i tanke om situationens alvor.
* Men så hvis vi er blevet angrebet hvad så med resten af koblerne de skal da advares mod de her..... Vareulve jægere.* det lød næsten som om Daniel spyttede de sidste to ord ud, men han havde ret, nu vidste jeg ihvertfald hvad jeg skulle bruge min aften på.
* Phil, Ty patruljer skoven de næste to timer så kommer jeg og overtar* jeg vente mig om og begyndte at lunte tilbage mod huset gennem skoven, Daniel kom op på siden af mig og fulgte med, jeg kunne hører Ty og Phil løbe hver sin vej ind i skoven og startede patruljen Igen.

Jeg sukkede da vi kom ind af have døren til det store gods, min tante var nok allerede gået i seng for alt lys var slukket. Pludselig kunne jeg hører noget komme løbende over gulvet. Og pludselig blev jeg overfaldet af den stor gul pelsklump, min lille Golden retiewer hvalp Carlo hoppede hele vejen op i favnen på mig. Jeg kom med et overrasket udbrud.
" Helt ærligt Carlo du må altså holde op med det der, på et tidspunkt bliver du for stor til at jeg kan gribe dig, eller også er jeg for langsom også ryger du altså på gulvet" det blik den lille hund sendte mig sagde næsten, nej det kunne du da ikke finde på, også slikkede han mig i hovedet.
" Nej nej det kunne jeg nok ikke" sagde jeg og grinede.
" Når godnat Katja jeg går i seng, og godnat til dig Carlo" sagde Daniel og kløede Carlo bag øret. Han forsvandt ud af de to dobbelt døre der førte fra stuen og ud i entreen, jeg kunne hører ham forsvinde op ad trapperne.

" Når Calo er du klar på et par opringninger" sagde jeg og prøvede at lyde munter, den gøede et ja er jeg ret sikker på, jeg satte den ned på gulvet og vi fortsatte ind i køkkenet hvor min telefon lå. Jeg tog den og sukkede, nu skal det hele til at begynde.



Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...