ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

41Likes
156Kommentarer
8352Visninger
AA

11. Frihed (Katja)

Smerten over tabet af min mage gjorde mig helt følelseskold over for alt andet. Jeg kunne mærke at jeg var gået i ulveskikkelse, det eneste jeg kunne tænke på nu var at komme ud. Nathans far havde trukket ham ud af døren og lukket den.

Jeg tænkte ikke på andet end at komme ud. Så jeg samlede alle mine kræfter, og lagde dem i mine bagben, det her havde bare at virke. Jeg satte af og kolisionen med kræftfæltet var ligesom at løbe ind i en meget tyk mur, men en mur der stadig ikke var stærk nok til at blive stående.

Jeg landede på det hvide flisegulv, på den anden side af det kræftfælt der ikke eksisterede mere. Og med det samme var alle mine sanser tændt igen, jeg kunne hører næsten hele bygningens lyde. Og det gjorde mig ikke så glad at bygningen lød til at være rigtig stor, og med mange jægeren i so. Havde spidse genstande.

På den anden side af den hvide væg jeg stod overfor kunne jeg hører hjerter der slog hurtigt på grund af adrenalin, og åndedræt der gik lidt for hurtigt. Jeg smilede et ulvesmil og kiggede direkte på den hvide væg. Seriøst var der en lille tanke der tænkte, den her indretnings arkitekt har da ikke haft meget fantasi, det var bare hvid, hvid og atter hvid.
Jeg kiggede hen på døren Nathan og hans far var forsvundet ud af, også forstod jeg at inde bag denne væg var der stor sandsynlighed for at kontrolrummet til det der havde været mit bur nok var.

Jeg gik hen til døren, og lagde mit hoved mod den. Også skubbede jeg den op, måske med lidt for mange kræfter fordi døren røj ud af sine hængsler og blev kastet tilbage indtil den ramte den modsatte væg.

Der var syv mennesker i rummet, de fem personer der havde været ude og hente mig. Nathans far og en sidste fyr der nok havde kontrolleret mit bur. Altså en teknik nørd.
Nathans far trådte frem mod mig, jeg knorrede af ham advarende, men ikke nok til at han ville vige tilbage.
" Ud nu, send besked til de andre om undsluppen på level 20" sagde Nathans far, jeg ville ikke slippe ham af syne, og lige nu var han den eneste jeg så som en åbenlys trussel. De andre skyndte sig ud af rummet, jeg kunne hører dem begynde at løbe. Men jeg var ligeglad, Nathans far var det eneste mål jeg havde lige nu.
Han trak ind under sin jakke og hev en knivlignende ting frem, jeg knorrede agrasivt som svar.

Vi begyntdte at gå rundt om hinanden,og i det sekund jeg blinkede var han over mig. Han sprang smidigt frem, og med kniven snittede han mig på skulderen, hvis jeg ikke havde nået at rykke mig til siden, ville han havde sprættet min muskel op. Da han landede elegant på jorden igen snerende han iriteret. Nu var det min tur. Jeg kastede mig mod ham og fik ham fældet, men før jeg fik gjort yderligere skade var han væk. Jeg kiggede mig forvirret omkring og opdagede han stod bagved mig. Seriøst de her jægere var ikke helt normale mennesker.

Han kastede sig over mig og landede på min ryg, og inden jeg havde observeret dethavde han løftet kniven og skulle til at fyre den ned i min nakke. Jeg lavede en lynhurtig vending der inkluderede at kaste sig ind i væggen. Han faldt af, og det slog al pusten ud af ham da han landede på ryggen. Jeg var lynhurtigt over ham, jeg åbnede mone kæber om hans hals og skulle til at bide sammen.




Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...