ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

40Likes
156Kommentarer
8222Visninger
AA

23. En slutning og en begyndelse

 

En ung pige med utrolig smukt brunt hår og store mørke blå øjne, stod ved en grav ude i skoven. Et mærkværdigt sted til en grav, det var vidst et familiegravsted.

Hun lagde en buket med smukke vilde blomster på en grav der stod: Her hviler Shile og Seth bundet af ulveblod i evigheden.

På gravstenen stod tog ulve sammen og hylede mod himlen lavet af sten.

Hun gik videre til de næste to grave, og lagde en buket på hver af dem.

På den ene sten stod: Her hviler Lilliane, elsket tante, kone og mor og på graven lige ved siden af stod: Her hviler Xander, elsket far og husbund.

Også var der de sidste to grave, på den ene stod: Ty, en helt i kampen der ofrede sit liv, elsket ven og familie.

Og på den sidste stod: Carlo, elsket hun trofast til det sidste 

 

Den unge pige hvis øjne der så meget ældre ud end hun burde være løb i tåre.

Hun begyndte at gå tilbage mod det store hus der lå lige i udkanten af skoven.

 

Hun gik direkte ind og op på et værelse meget målrettet, hun vidste hvor hun skulle hen. Der lå en mand i sengen, med hår gråt og stærke øjne. Han var svag, men så stadig stærk ud, bortset fra han var syg og havde ikke langt igen.

 

”Katja, min elskede” sagde han med blå øjne der næsten lyste overnaturligt.

”Jeg er lige her Jason, jeg elsker dig” sagde hun og kyssede ham på panden. Hun lagde sig i sengen ved siden af ham, han holdt om hende og hun om ham.

”Du må ikke forlade mig” hviskede hun. Han nøjedes bare med at age hende og stryge hendes tykke mørke hår væk fra ansigtet.

”Jeg elsker dig, og jeg fik mit ønske opfyldt, jeg ville dø gammel i min seng ved din side” sagde han igen med et smil på læben, og lukkede øjnene. Hun kunne mærke da han udåndede sit sidste åndedrag . Hun kunne ikke bære det, og følte sit bryst blive hult, hun havde mistet sin anden halvdel. Og så kom tårerne, hun lå bare der og græd.

 

Indtil nogen åbnede døren stille og roligt. ”Mor?” sagde en ung pige der lignede kvinden ved den ældre mands side utroligt meget, ikke meget ældre end hende. Efter hende trådte to drenge ind med helt sort hår og store blå øjne. De lignede alle nogen på kvindens alder. Undtagen den sidste der var en lille pige ikke meget ældre end 6 år.

Efter dem trådte nogle ældre mænd ind alle grå i siderne.

”Onkel Phil hvad sker der?” spurgte den lille pige en af de ældre mænd. Phil sagde ikke noget andet end: ”Bellatrix tag din lillesøster med nedenunder”

En af pigerne tog den lille pige på armen med tåre i øjnene, drengene og den sidste pige stod også og græd.

”Phil de andre er ankommet” sagde en mand der trådte ind. ”Vi kommer Nathan” sagde Phil.

 

”Katja kom, du har været heroppe i flere timer, graven er gravet, det er på tide han bliver stedt til hvile” sagde han

Katja kiggede op på ham med blodskudte øjne.  Og rejste sig fra sengen.

 

Begravelsen var sørgeligt trods det gode vejr, Jason blev sænket ned i sin kiste, ned i jorden for aldrig at genopstå.

 

Der var ikke mange på den lille gravplads, der var i den lille skov.

Der var Nathan med hans kone Stella og deres to ældre børn, to drenge på omkring 20.

Phil med hans kone Gloria og deres ene pige på 23.

Så var der Daniel og hans kone Miranda der havde 3 børn to piger og en dreng, på 20, 25 og 19. De kendte alle hinanden godt. De unge kendte også hinanden godt, men på en anden måde end de voksne. Der klart havde en anden fortid med hinanden.

Og til sidst var der Annastacia, Bellatrix, Sheila, Gabriel og Seth de fire børn af Katja og Jason. Kun nærmeste familie, en lille familie begravelse med de mennesker der elskede den døde.

 

Alle var sørgmodige, men ingen af dem var så knust som kvinden med de brune krøller og de blodskudte øjne. Hun havde lidt så meget tab, og det eneste hun så da hun kiggede på sine børn og de mennesker hun elskede var tab. Og det knuste hende fuldstændig, hun følte smerten der truede med at stoppe hendes hjerte.

 

Og pludselig uden advarsel forvandledes hun til en gigantisk sort ulv, og hylede mod himlen, et hyld der skar lig i hjertet og flåede i dit indre. Og det afslørede at de ikke var alene, overalt langvejs fra og tæt på lød svar af hundredevis af ulve hvis ikke tusinde der svarede igen ved at hyle til himlen. Dette var ikke en lille begravelse, der var mange der ville sige farvel.

 

Flere i forsamlingen forvandledes også til ulve og sluttede sig til hylene, det lød smukt på en gang som det lød sørgeligt og hjerteskærende.

 

De sagde alle farvel.

 

Og da var det den sorte ulv løb, nogle af de andre ulve ville følge efter, men et eller andet stoppede dem. Hylene fortsatte til sendt ud på natten.

 

Ja de sagde alle farvel.

 

Nu går historierne, legenderne om den sorte ulv, der frelste ulveracen, som var den sorte ulv ikke andet end en legende. Den sorte ulv var aldrig set igen efter sin mages død, men det siges når racen skal redes vil den sorte ulv genopstå som ud af skyggerne. Fordi hun er moderen og vogteren af ulvene, hun besidder ulveblodet. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...