ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

41Likes
156Kommentarer
8353Visninger
AA

2. Baren (Katja)

Jeg stod foran spejlet, mit udseende havde ikke ændret sig det største, det vidste jeg godt, men aligeveld var det som om når jeg kiggede mig selv i øjnene syntes jeg de så ældre ud. De ligner ikke en teenagere øjne, der skulle være fulde af liv og se totalt uansvarlig ud, og jeg ved jeg aldrig vil blive den uansvarlige teenager alt for meget afhænger af mig, jeg har ikke råd til at lave fejl, en eneste fejl kan betyde nogens død, det vil jeg ikke lade ske igen.

Det stak dybt i mit hjerte da jeg kom til at tænke på det, den nat jeg havde lavet den enorme fejl at efterlade Jason. Det føltes som om jeg havde fået en ordentlig mavepuster. Jeg kunne mærke tårende presse sig på igen. Nej. jeg vil ikke falde tilbage igen, det skylder jeg Jason han regnede med mig. Jeg tog mig sammen. Og tørede en føgtende tåre væk.

I det samme bankede det på døren.
" Katja er du ved at være der" Daniels stemme lød bekymret, det var ham jeg og Jason havde redet fra vampyrernes vold. Og siden hen var han blevet en slags lillebror for mig, og jeg elsker ham.
" Ja jeg kommer nu" sagde jeg og prøvede at lyde glad.
Phil, Ty og Daniel har planlagt at vi skal i byen i aften, de syntes jeg er for anspændt, svært at forstå, og syntes derfor at jeg skal en tur i byen hen til min ynglings bar. Engang ville jeg være super glad og skynde mig id af døren, men det syntes bare lidt miningsløst at gå i byen når vampyrerne kunne gå rundt lige om hjørnet.

Jeg sukkede og låste døren op, jeg var lige ved at gå ind i Ty da jeg kom ud.
" Når det var da på tide vi var ved at være bange for du var faldet i" sagde han og grinede. Jeg skulede til ham og prøvede at sparke ham over skindebenet, men han var for hurtig og sprang tilbage.
" Rolig nu du store alfa, jeg skal nok holde snuden for mig selv." Sagde han og grinede igen men han gik ned af gangen hen mod trappen der førte ned til hovedøren. Phil gik efter, Daniel stod og kiggede undersøgende på mig for at sikre sig jeg var okay, jeg smilede opmuntrende til ham. Det lignede ikke at han købte den helt, men det var godt nok for nu.

Vi kørte ind mod byen, jeg sad ved rettet det føltes som hundrede år siden jeg sidst kørte den vej. Drengene snakkede om alverdens ting, alt deres snakken kunne få teenages piger til at ligne stumme unger. Jeg smilede af dem, dres snakken var beroligende måske bliver det ikke så slemt i byen, jeg kan jo så godt lide den bar. Den er så hyggelig, et sted hvor unge kan hænge ud snakke sammen, drikke lidt, danse eller bare lytte til de bands der er der en gang i mellem er der.

Jeg glædede mig faktisk lidt, komme lidt ud se nogen andre mennesker. Glemme alt det der alfa halløj, bare et øjeblik. Jeg kiggede i bakspejlet der kørte to biler efter os begge hvide varevogne, med mit ulve syn kan jeg sagtens se igennem nattens mørke pg defor kunne jeg også se hvem det var der kørte i bilerne bag os. Da jeg så køren rynkede jeg brynene, føreren var en ung mand. Han havde et meget hårdt ansigts udtryk, der fik ham til at se ældrere ud end han endlig var. Der sad en ung kvinde ved hans side med noget alla det samme ansigtsudtryk.
Og et eller andet sagde mig at der også sad nogen bagved, i vognen.

Jeg prøvede at ignorere det. Vi var næsten fremme ved baren, jeg holdt ind på en parkeringsplads. Og ud af øjenkrogen holdt jeg øje med de to kassevogne, det lignede at den forreste vogn satte farten en smule ned, men kom på bedre tanker og kørte videre. Jeg følte der var noget helt galt, og satte mig i baghovedet at jeg skulle lade mine sanser stramme sig ekstra meget an i aften.

" Så Katja nu er vi her, husk nu ikke at ødelægge aftenen for os andre med Ikke?" Ty så fuldstændig uskyldig ud da han sagde det, jeg knorrede aligeveld af ham. Han smilede.
" Jeps du er bestemt dig selv igen" han grinede lidt.
Vi trådte ind af dørren til baren, der var allerede nogen på dansegulvet, og nogen der allerede havde fået for meget at drikke.

" Når skal vi sætte os?" Spurgte Daniel og begyndte at bevæge sig hen mod en af båsende, automatisk bevæges han sig ned mod den bagerste bås, som gav os oversigt over hele lokalet. Ulve kan ikke lide at have en udækket ryg.

" Jeg går op og bestiller nogle drinks" sagde Phil og smuttede hen mod baren, vi andre satte os til bords.

Jeg kiggede lidt på de andre gæster, og lod min lugte sans vandre lidt. Indtil videre ingen andre end mennesker og mit kobbel, det beroligede mig en del. Jeg så hen på Phil han stod og ventede på at bartenderen var færdige med hvores drinks.

Døren blev pludselig åbnet, en underlig lugt nåede min næse. Jeg rettede stift mit hoved mod døren, ind trådte fyren jeg havde set i kassevognen, han stoppede i døråbningen, jeg kunne tydeligt se at han spejdede efter noget, eller nogen. Hans blik endte pludselig på hvores bord, han opdagede ar jeg kiggede på ham. Et menneske ville ikke havde lagt mærke til det, men jeg kunne tydeligt se at der gik et lille gib igennem ham. Han spejdede videre, smart. En hver ville havde troet at han bare ledte efter et bord.

Han begyndte at gå frem ad, en stime af folk fulgte efter ind af døren. Der var omkring 10 i alt, nogle af dem spredte sig ud til bordene, ham fra varevognen fortsatte op mod baren, sammen med to føljesvende.

Jeg tjekkede hurtigt de andres positioner, og opdagede pludselig at de alle havde et helt andet ansigtsudtryk, de så glade og afslappede passede perfekt ind. De gav mig rent ud sagt gåsehud.

Ty og Da kel lagde mærke til min anspændthed og deres glade snakken forvandledes hurtigt til stilhed, de iagttog hele lokalet, de lagde hurtigt mærke til de nyankomne og deres positioner. Jeg var ikke særlig glad for at dem op ved baren var så tæt på Phil. Jeg knurrerde en dyb knoren da jeg til min forfærdelse opdagede at fyren fra kassevognen stod og snakkede med Phil. De andre opdagede det. Jeg vidste de havde lyst til at rejse sig på grund af at jeg deres alfa så fyren som en mulig fare.

" Bliv her hold øje med de andre" vislede jeg ud mellem tænderne. jeg rejste mig op rystede lidt i håret som om det sad forkert, og begyndte at gå en flydende gang over mod Phil. Jeg lagde næsten ikke mærke til at jeg havde høje hæle på.

Fyren kiggede op da jeg kom gående, med et farligt smil på læberne. Det lignede han sank en klump.
" Når hvad så, hvor bliver de drinks af" sagde jeg med en overstadig stemme. Phil lagde med det samme mærke til mit toneleje og kiggede mig ind i øjnene, pludselig mærkede han min anspændthed og det smil han havde haft på før forvandledes hurtigt til et stoneface.
" Jo de kommer nu" sagde han med en lettere anspændt stemme.
" Godt så skal jeg nok hjælpe dig med dem" sagde jeg stadig med et smil på læben. Bartenderen rakte os drinksene, jeg bevægede mig hen mod hvores bor igen med Phil lige efter mig.

Ud af øjenkrogen holdte jeg øje med fyren fra lastvognen, han kiggede efter os, så lidt irriteret ud. Et eller andet var forkert ved ham og hans flok, man kunne godt snydes til at tro de var helt almindelige unge, men deres opførsel var forkert, for slet ikke at tale om lugten. Mine kobbel medlemmer er i fare her, vi må væk herfra. Jeg satte mig ned ved boret sammen med Phil.

" Vi skal væk herfra med det samme" sagde jeg, men smilede stadig stort, velvidende at vi blev iagttaget.
" Eij come on Katja lad nu være vi er først lige kommet, du trænger til at komme ud" sagde Ty.
" jeg mener det, i ved udmærket godt at der er noget på færer her, prøv at snus ind og fortæl mig i ikke lugter noget forkert" sagde jeg bestemt og kiggede afventende på dem, de snusede ind og en efter en forstod de hvad jeg mente.
" Godt vi smutter nu" sagde Daniel, med en bekymret og samtidig hård stemme. Jeg var faktisk lidt stolt af ham lige der han bevarede roen i sådan en situation og han er jo så ung. Et lille og ægte smil samlede sig på mine læber, men forsvandt straks da jeg så, fyren fra kassevognen var på vej mod os han prøvede at skubbe sig igennem mængden, jeg lagde mærke til at hans 10 føljesvende begyndte at gøre mine til at rejse sig.
" Nu eller aldrig drenge, hold jer samlet" jeg begyndte at gå ind i den dansede folkemængde og hen mod døren. For os var det meget nemt at komme igennem, fordi mennesker kan mærke hvilken styrke et kobbel vareulve stråler af, og de har åbenbart ikke lyst til at komme på tværs af et kobbel ikke så glade vareulve.

Vi nåede endlig døren, drengene smuttede hurtigt ud. Jeg stoppede op i døren og kiggede ind i den dansende folkemængde, jeg mødte fyren fra kassevognens blik, han så lidt sur og frustreret ud, men i det samme han, mødte mit blik stivnede han og stod stille som en statue, som om han ikke ture røre sig, jeg smilede et triumferende smil, for at fortælle den stod 1, 0 til vareulvene velvidende at det sikkert ikke var sidste gang, hvores veje ville mødes.
Også vendte jeg mig om og forsvandt ud i nattens mørke, ud til resten af mit kobbel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...