ulve blod 2

Katja er alene om alfa rollen nu, siden Jason blev fanget eller dræbt af vampyerne. Hun ved at der er noget stort der venter i hendes fremtid, en kamp mellem vampyrerne og vareulvene er nært forestående, men en ting har ændret sig siden den sidste kamp mellem de to edsvorne fjender for hundreder af år siden. Der er en ny race der har kæmpet side om side med vareulvene siden den sidste kamp, Ingen af parterne har opdaget hinandes eksistens trods samarbejdet om at udryde vampyerne. Det vil vampyrerne udnytte, og prøver at sæte dem op mod hinanden. Så måske får vareulvene en ny fjende eller en ny sammensvoren.

41Likes
156Kommentarer
8353Visninger
AA

6. Afsted igen (Nathan)

Jeg smed mig på sengen, i mit værelse, vreden boblede stadig i mig efter jeg havde snakket med min far. Han forstår aldrig hvordan det er at være hans søn ikke alene har han store forventninger til mig, men det har alle andre også. Jeg kunne huske da jeg var yngre og gjorde alt for at gøre min far stolt jeg var den bedste af min årgang, men selv det havde ikke været nok til min far.

Jeg tog mig til hovedet og tænkte på min mor, hun havde altid været der for mig da jeg var lille. Nu var det så en helt anen sag. Som de fleste jæger familier går man lidt i opløsning når karrieren kalder, vi har en pligt og derfor bliver man nød til engang i mellem at sætte familie livet i anden række. Ligesom min mor blev nødtil da hun blev kaldt til er andet institut da jeg var ti, og siden da blev hun sendt til specialt korpset som rejser rundt over hele verden til andre akademier og derfor ser jeg hende sjældent.

Med min mor i tankerne lukkede jeg øjnene og lagde mit hoved til rette på hovedpuden. Jeg skulle lige til at overgive mig til søvnen da det bankede på døren. Jeg kom op, men ikke uden et bandeord eller to, og åbnede døren. Det var Stella der stod der ude, hun kiggede på mig og rødmede. Jeg opdagede at jeg kun havde mine grå joginbukser på jeg plejede at sove i.
" Når hva så er du kun kommet for at nyde synet og ødelægge min skønheds søvn eller hva?" Drillede jeg hende, hun rødmede endnu mere og gav mig en knytnæve på skulderen, det gjorde ikke ondt på mig spm det måske ville havde gjort på et almindeligt menneske, på grund af den ekstra styrke vi besidder.
" Tina har bedt os om at komme med nedenunder der er noget hun vil vise os det ser ud til at kameraene har givet pote" sagde hun og vente hurtigt om og forsvandt ned af gangen.

Jeg skyndte mig ind og klædte mig på, hvorefter jeg skyndte mig hen til den elevator der står for enden af min gang. Ja det er altså ikke fordi jeg er for doven til lige at gå neden under, men akademiets udseende snyder måske en smule fordi det meste af det er højteknologisk, ja altså de tyve etager der ligger under akademiet.

Jeg trykkede på nr. 11 ned af og med det samme satte elevatoren igang, jeg havde aldrig rigtig brudt mig om den elevator på grund af den fart den får på på vej ned.

Den stoppede endelig og førende åbnede til et stort rum med en masse computer agtige ting, ja det skal lige siges jeg aldrig har været den store nørd. Forran en af de store skærme stod Tina, akademiets computer og analyse overhoved. Hun er ret ung, åbenbart et talent af en slags, hendes sorte hår er sat op i en hestehale som altid.

Mit team stod allerede ved siden af hende, og kiggede op da jeg steg ud af elevatoren.
" Det var da på tide." Sagde Ricky og gav mig en knytnæve på armen, han er nok min bedste ven han er på en måde en bror for mig.
" Ja det er lidt svært at komme op to sekunder efter man har lagt sig." sagde jeg og smilede træt til ham.
" Så er det da godt vi ikke vækkede dig forgæves" sagde Tina genert som hun er.
" Tina bare begynd drengene stopper nok på et eller andet tidspunkt med deres tøsefnider" sagde Stella. Tina nikkede og vendte sig igen mod den store skærm.
" Jeg kan fortælle jer at det var ikke sjovt at skulle side helt alene hernede da jeg så det." sagde Tina og man kunne tydeligt se kuldegysningerne det løb igennem hende, jeg kunne ikke forestille mig at kameraene havde fanget noget særligt interessant, men sagde ingen ting.

Den ellers sorte skærm gik over i et billed af en skov, en mus gik hen over skærmen og trykkede på play.

Skoven var mørk og ikke andet end træerne viste sig først, et rådyr hoppede ind i billedet og stillede sig på den bløde skovbund. Træererne raslede i takt med vinden, pludselig løftede rådyret hovedet og rettede det bagud, den vendte det hvide ud af øjnene og forsvandt hurtigt. Man kunne se en enorm skygge inde fra træerne, den bredte sig langsomt ud og pludselig dukkede et par gule øjne op, vi gispede alle. De gule øjne kiggede lige ind i ens sjæl og meget langsomt trådte skyggen ud af buskadset.

Den var enorm, en enorm sort ulv trådte ud den var så smidig i dens gang så smuk, og aligeveld helt utrolig farlig, jeg kunne tydeligt mærke kuldegysningerne brede sig til hele kroppen. Jeg havde løst til at lukke øjnene og bide i en pude ligesom piger gør når de ser en vildt uhygelig film, men holdt dem åben.
Jeg havde slet ikke forestillet mig at en ulv kunne blive så stor, den her var enorm og der var er eller andet majestætisk ved den, jeg blev nød til at huske mig på at det var en skærm og ulven ikke ville kunne nå mig her. Ulven stirede lige ind i kameraet, det lignede den smilede og to sekunder efter løftede den poten og rev kameraret ned.

Vi var alle helt stille, skærmen var gået i flimmer. Til sidst vendte jeg mig mod de andre, Ricky, Stella, Tom, Richard og selv Tina stirede stadig på den tomme skærm.
" Hallo jorden kalder Tina" sagde jeg, hun blinkede et par gange med øjene for at få dem til at fokusere på mig.
" Jeg har analyseret ulven ved at lede i de old gamle arkiver, for som i sikkert lagde mærke til er dette ikke en almindelig ulv. Der står i de gamle indianske historier at hver gang den store kamp mellem vareulve og vampyrer er nær fødes den udvalgte, som altid har gule øjne og sort pels Vilket ingen andre vareulve har." Jeg lod det synke ind, og tænkte på hvordan det ville komme til at påvirke os.
" Ja, men det forklarer ikke hvorfor den er så stor." Sagde Stella og rynkede øjenbynene.
" Det er fordi den udvalgte er Alfaen som i alles alfa, hvilket også betyder at alle vareulve er afhengige af den uvalgte."
" hvorfor er de det har hver en flok ikke deres egen alfa?" spurgte Richard som ellers normalt ikke siger så meget.
" Jo, men vareulve er anderledes end alle andre, deres sammenhold er uvurderligt, deres alfa er en del af dem selv, og i kan godt se at hvis i gør den udvalgte noget får i lige pludselig alle vareulve i hele verden på narken" Ricky vendte øjne af hende.
" Helt ærlig Tina du ser helt forkert på det, hvis vi fanger den sorte hund får vi lige pludselig en stor magt over alle de andre små hunde ikke" Ricky lød som om han prøvede at forklarer noget til et lille barn, men han havde aligeveld far i noget. Jeg tog en hurtig beslutning.
" Ricky har ret, vi tar afsted i morgen ved daggry, vi jager den hund ned. Fanger den og låser den inde." sagde jeg beslutsomt og vendte mig mod elevatoren.
" Og Tina vil du ikke nok give min far besked, og vi får brug for Beta teamet." jeg gik ind i elevatoren og smilede til de andre inden dørene gik i.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...