Ms. Different - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Silvia er et mobbeoffer.
Det hele startede, da hendes dansk-engelske far begik selmord, da hun var 7 år. Hendes mor gik ned med depression, blev fyret fra hendes arbejde og havde næsten ingen mulighed for, at forsørge Silvia og hendes storebror Charlie.
Silvia er "fattig", i snobberne fra hendes klasses øjne, har en anderledes stil og er den eneste pige i hendes klasse, der ikke kan lide One Direction. Med hjælp fra Charlie, har hun sparet sammen til, at rejse til London, for at besøge sin farmor, som hun sidst så til sin fars begravelse. Men i London er kun flere af de "slags", som hun ønsker, at slippe væk fra og hvem er ham fyren, der hjalp hende med at finde sin kuffert? (Advarsel!!!! Ikke for sarte sjæle)

16Likes
7Kommentarer
1199Visninger
AA

2. Penge problemer

"100... 200... 250............................500.........................................1150......2500.....3460......5000."

Jeg sukkede og lagde penge ned i sokken igen. Der var ikke nok. Jeg fandt en rød prince frem og tændte den med en neonorange lighter, som jeg havde blevet nødt til at købe ned ved Q8, fordi min zeppo lighter var blevet stjålet i klassen. Min taske havde stået piv åben, da jeg kom tilbage fra pausen. Min pung, min høretelefoner og min lighter var pist væk. Lærerne gjorde ikke en skid ved det. De sagde at de ville tjekke overvågningskameraet, men der er gået en uge siden jeg sidst havde set skyggen af mine ting.

Jeg pustede røgen ud i cirkler og endte i et hosteandfald. Jeg lagde cigaretten fra mig og lagde mig i sovesofaen.

En solstråle lyste ind fra vinduet. Jeg rejste mig op og kiggede mig omkring. Der var mindst fem plastikflasker liggende på mit gulv. Der lå en fakta pose på gulvet, som jeg samlede op og begyndte at fylde posen med de flasker jeg fandt. Der var omkring 9 flasker og de var alle sammen cola minus. Jeg åbnede forsigtigt døren ind til stuen, for ikke at vække min mor, som var igang med at sove rusen ud. Efter at have rodet hele stuen og køkkenet igennem havde jeg fået samlet en hel sort sæk fyldt med flasker, hvilket jeg ikke havde forventet, for der var kun gået to dage siden, jeg sidst havde været henne med flasker. 

Jeg tog ned til fakta, da det lå nærmest, men flaskekøen var for lang til, at jeg overhoved overvejede at vente der i to minutter, så jeg vendte om. I Netto stod der kun en enkelt ældre dame. Da hun var færdig med at fylde flasker på, trykkede hun på knappen og den lille flaskebon blev spyttet ud af maskinen. Da hun vendte sig om fik hun øje på mig. Hun vidste godt hvem jeg var, for hun havde set nede i byen sammen mor op til flere gange. Hun smilede til mig og rakte sin lille rynkede hånd frem mod mig. "Værs'go min pige", sagde hun stadig med samme smil på læben som før. "Det gør ikke noget frue", sagde jeg og prøvede at være høflig, men hun tog fat i min hånd og lagde bonnen i min hånd og med ordene: Ha' en god dag min pige og derefter forlod hun flaskeautomaten. Jeg foldede bonnen ud og gik i chok. Den ældre dame havde givet mig 120 kroner af medlidenhed. Jeg fik det lidt dårligt ved tanken, men stoppede det lille stykke papir i lommen på min slidte jeans. 

Da jeg kom hjem igen var jeg ca. 270 kroner rigere end da jeg gik hjemmefra. Mor lå stadig og og sov på sofaen i stuen, mens fjernsynets lys flakkede i den mørke stue. Jeg havde næsten lige lukket døren ind til mit værelse, da jeg kunne høre, at der blev banket på hoveddøren. Inden jeg åbnede hoveddøren, kunne jeg høre mor, der vågnede inde i stuen. Jeg åbnede døren. Det var Charlie. Han havde et bekymret blik i øjnene, men et forholdsvis bredt smil på læberne. "Hvem er det?", kaldte mor. "Det er mig mor", svarede Charlie og gik indenfor. Han tørrede skoene af på måtten, ikke fordi der var noget at tørre af, men det var vane Charlie havde. "Jeg har godt nyt", sagde han, da han havde tørret sine sko af. Jeg har fået erstatning fra mit gamle arbejde, så jeg kan godt undvære en par 1000 kroner, hvis du stadig mangler penge. Han kiggede spørgende på  mig. "Er du okay Silvia?", spurgte han efter et stykke tid, hvor jeg havde stået og tænkt det igennem , han lige havde fortalt mig. "Ja, jeg har det fint, men vil du virkelig give mig af de penge, som du har fået i erstatning?, svarede jeg og lænede mig op af væggen i gangen.

Jeg lagde mærke til at den ellers hvide væg, var blevet mere gullig i årernes løb og at malingen var begyndt at skalle af. Mine tanker blev igen afbrudt af Charlies stemme. "Ja, jeg vil gerne give dig de penge. Jeg ved, hvor meget du hader at være her og jeg skal nok melde dig ud af skolen, for mor gør det ikke og du ikke selv gammel nok. Hvor meget mangler du? og har jeg givet dig farmors adresse?", mumlede Charlie. "Jeg mangler omkring 1500 kroner og ja, du har givet mig farmors adresse. Han tog sin pung frem fra indersiden af hans jakkelomme, gjorde tegn til, at jeg skulle komme frem med hånden og stak nogle sedler i min hånd. Jeg foldede sedlerne ud og så at det var 2 1000 krone-sedler. "Tusind tak for hjælpen, Charlie", svarede jeg med tårer i øjnene, gik et skridt frem og lagde armene om ham. Jeg knugede ham indtil mig.

Hvis jeg tog af sted allerede i morgen, hvor lang tid ville der så gå, før jeg så ham igen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...