My Dream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Den 18-årige pige, Sky James, bor i Danmark, men skal på sprogrejse i London i 2 år. Hun ved endnu ikke hvor hun kommer til at bo, da hendes mor siger det er en hemmelighed.
Hun har altid kunne lide musik, og elsker at synge, men mener ikke hun har en god stemme. Hendes veninder siger hun har en fantastisk stemme, og skulle synge noget mere, men Sky mener det modsatte. Men inderst inde har hun en drøm om at synge resten af hendes liv.

Hvem skal Sky bo hos? og vil hendes drøm gå i opfyldelse? og vigtigst af alt, vil hun finde kærligheden?

18Likes
8Kommentarer
3676Visninger
AA

5. Tivoli

"Sky vent." jeg kunne høre Liam kalde på mig, men valgte at fortsætte. At han stod og løj for mig, gjorde det bar være. Da jeg endelig kom hen til trapperen, var det bare at skynde sig ned. Vi var helt oppe på 16. etage, så det tog vel lidt tid. Da jeg endelig kom den, var jeg helt forpustet. Jeg var nok i dårlig kondi, eftersom jeg ikke gik til nogen sport i Danmark. Jeg gik med hurtige skridt ud på parkeringspladsen, og satte mig ned på kantsten. Jeg sad der ikke engang i 5 minutter, før jeg ringte efter Anna. Jeg ville ikke være her mere, jeg ville bare hjem. Jeg gik ind under kontakter, og ringte hende op. "Hej Sky, hvad så" Jeg kunne hører hun var glad, men det var hun altid. "Kan du ikke komme og hente mig, jeg vil gerne hjem." Det var lidt stilhed inden hun svarede. "Hvad med drengene" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Skulle jeg fortælle hende det. "Jeg er lidt træt, og vil gerne hjem." "Okay jeg er der om 15 minutter, jeg er alligevel i nærheden." Vi sagde farvel, og lidt efter, skrev jeg en sms til Louis, om at jeg var taget hjem. Jeg håbede ikke han så den nu, for så ville han sikkert overtale mig til at blive.

Der gik ikke særlig lang tid, før en velkendt bil kom ind på parkeringspladsen. Da den stoppede foran mig, satte jeg mig ind, og tog min sele på. Jeg sendte Anna et smil, og hun kørte ud fra parkeringspladsen, og kørte hjem. Det var stille i noget tid indtil hun brød den. "Er det en god sang de indspiller" Jeg tænkte lidt over det. De havde sunget den nogle gange, og prøvet noget nyt hele tiden. "Ja den er okay, de synger godt." Hun grinte lidt. "Ja de synger meget godt. Men hvorfor vil du allerede hjem." Jeg havde ikke forventet spørgsmålet, og måtte lige tænke lidt over det. "Jeg er rimlig træt i dag, eftersom jeg først faldt i søvn sent i nat, og vågnede lidt over 8 pga. drengene." Hun grinte lidt over drengene havde vækket mig så tideligt, men nu måtte det være min tur til at spørge. "Hvordan er det egentlig, at have en verdensberømt søn" Hun sad lidt og tænkte over det, da hun drejede ned af en side gade. "Det er mærkeligt, at han næsten ikke er hjemme. Men man vender sig til det." Hun smilte til mig, mens hun drejede ind i indkørslen. Da jeg hoppede ud af bilen, gik jeg om i bagagerummet, for at hjælpe med at bære varerne ind. Vi gik ind i køkkenet og stillede det på plads, og eftersom jeg havde lyst til at være alene, gik jeg op på værelset.

Jeg smed mig i sengen, og læste lidt i min bog. Jeg vat gået i gang med De udødelige, som man hurtig bliver afhængig af. Jeg havde næsten læst 100 sider, da døren nedenunder gik op. Jeg kunne høre en masse drenge stemmer, komme op af trappen, og gik ind på Louis værelse. Jeg lagde bogen fra mig, og trak dynen over mig. Nu ville jeg bare sove. Da jeg lige havde lukket øjne, gik døren op. Jeg prøvede at se ud som en der sov, men personen lukkede døren, og gik hen og satte sig i min seng. "Sky" sagde personen, og lagde en hånd på mig skulder. Jeg kunne genkende Louis' stemme, og vente mig om mod ham. Jeg kiggede på ham, men vendte ryggen til ham igen. Han sukkede, men rejste sig ikke, men satte sig helt op i min seng.

"Sky lyt nu til mig." sagde han med en bedende stemme. Jeg nåede ikke at overveje det, for han fortsatte bare. "Det var ikke meningen du skulle blive ked af det." Jeg kunne mærke jeg havde tåre i øjne, men vendte mig alligevel, så jeg kunne se ham. "Louis du ved ikke hvordan det er. Min familie er hjemme i Danmark, de eneste venner jeg har her er jer, og i holder noget skjult om mig. Og jeg har fundet ud af det er om mig, og afsløret jer, og i vil stadig ikke vil sige det, er det lidt svært." jeg kunne se han sad og tænkte lidt over det, men kiggede så på mig igen. "Det er jeg ked af Sky. Men hvis du virkelig vil vide det, må du ikke blive sur på de andre." Han lagde tryk på virkelig, og jeg nikkede, så han fortsatte. "Jeg ved ikke om jeg må sige det, men vi andre har lagt mærke til dig og Liam." Jeg kiggede på ham, for jeg vidste ikke hvad han mente. Han grinte lidt over mig, men gjorde det så tydeligere. "Sky Liam kan lide dig, og det ser ud som om du også kan lide ham." Jeg lavede store øjne, så han grinte af mig. Tænk at Liam havde følelser for mig, ligesom jeg havde ved ham. Bare efter 2 dage.

Efter vi havde snakket i noget tid, gik han ind til de andre, og man kunne hører at han blev overfaldet med spørgsmål. Jeg tænte min computer og loggede på Facebook. Der var ikke sket så meget, så jeg loggede i stedet på Twitter. Jeg så jeg havde fået 5 nye followers. Jeg gik ind for at se hvem det var, og så det var Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn. Jeg smilte lidt, indtil døren gik op, og drengene stak hovederne ind. Jeg lod som ingenting, og så bare ned i skærmen igen. Jeg kunne mærke min seng bevægede sig, og lidt efter sad drengene i den. Jeg kiggede op, og så dem sidde og nedstirre mig. "Hvad" Spurgte jeg, efter de blev ved med at kigge på mig. De sendte hinanden nogle blikke, og lidt efter tog Zayn min computer, og lagde den hen på min skrivebord. "Hey" sagde jeg da jeg var i gang, med at skrive til en af min veninder. De grinte lidt, og lidt efter hang jeg over Liams skulder. "Liam sæt mig ned" råbte jeg, eftersom jeg ikke vidste hvad jeg skulle. "Nej du skal med os" sagde Niall som gik bag ved. Han tog mine sko og jakke med, så vi skulle åbenbart hen til et eller andet sted, klokken 14:08. Harry åbnede døren, og lidt efter sad jeg inde i bilen oven på Liam.

Vi kørte ikke i ret lang tid, før de stoppede på en parkeringsplads. Jeg hoppede ud af bilen, og så vi var ved et eller andet tivoli. "Det mener i ikke" sagde jeg da de andre også var kommet ud af bilen. "Jo, det gør vi. Og nu skal vi have det sjovt" sagde Liam, og smilte til mig. Da jeg bare stod og stirrede på dem, tog Liam fat i min hånd, og trak mig med. Sommerfuglene i mig 'vågnede', da han rørte mig. Jeg ved ikke hvad der sker, men hver gang han rør mig, sker der et eller andet med mig, som er en dejlig følelse.

Da vi kom hen til indgangen, kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde penge med. "Louis jeg har jo ikke penge med, vi skal først hjem og hente dem." Han smilte til mig, og sagde et eller andet til damen, som sad og gav billetter til de andre. "Jeg betaler for dig." sagde han efter lidt tid. "Nej Louis det skal du ikke" Han skulle ikke bruge sine penge på mig. "Det kan ikke diskuteres" sagde han, og gik hen for at betale. Jeg kunne ikke gøre noget, for lidt efter kom han hen, og gav mig et pink armbånd på.

Da alle havde fået et armbånd, gik vi ind. Der var ikke mange her inde, eftersom det var mandag, og folk arbejdede. Men der var nogle få skoleelever, fordi de havde sommerferie.

Vi havde lige prøvet en sindsyg rutsjebane ifølge mig. Harry og Louis sad sammen foran, så Liam og mig, og bagved sad Niall og Zayn. Harry havde skreget som en pige hele vejen, og havde lukket øjne hele vejen, så da vi holdt stille skreg han stadig, så Louis blev nød til at holde ham for munden, så han ikke tiltrak opmærksomhed. Efter Harry var faldet ned igen, tog vi en tur i spøgelsets-huset. Drengene gjorde alt for at mig og Liam skulle sidde sammen, så endnu en gang sad vi sammen. Jeg var ikke så vild med at vi skulle derind, og spurgte om jeg ikke bare kunne vente herude, men nej nej jeg skulle med ind.

Niall og Zayn kørte først ind. Lige da dørene havde lukket sig, skreg Niall og Zayn allerede. Shit, jeg skulle bare ikke derind, jeg hader sådan noget. Men da Liam og jeg allerede sad i vores vogn, var der ingen vej tilbage. Og efter nogle få minutter, begyndte vores vogn at køre. Jeg kiggede bag ud, og så Harry og Louis grine af os, og sende mig et smil.

Vi var kommet ind, og holdt stille. Dørene lukkede sig, og der var helt mørkt. Jeg krøb ind til Liam, som grinte lidt, og lagde en arm om mig. Jeg nød han holdt om mig, det gav mig trykhed, glædelse og alle andre dejlige følelser, som jeg aldrig har haft for en dreng.

Vi begyndte lige så stille at køre, og fik begge et kæmpe chok, af et eller andet der næsten ramte os i hovedet. Jeg undslap et lille skrig, hvilket fik Liam til at stramme hans greb. Vi fortsatte videre, og så på alle de ting, som lå rundt omkring. Vi så et falsk lig, ligge i et badekar fyldt med vand, og lige da vi kørte forbi, sprang den op. Uheldigvis var det i min side, så jeg kom til at give Liam en albue i siden. "Ej det må du altså undskylde, det var ikke meningen." Jeg kiggede på Liam, som bare grinte. "Det gør ikke noget Sky. Vi er også snart ude igen" Jeg kunne lige ane, at han smilte til mig, og som han lige havde sagt, var vi ude inden der var gået 2 min. "Jeg går aldrig der ind igen" var det første jeg sagde sa vi kom ud. Niall og Zayn grinte lidt over os, fordi jeg sad helt op af Liam. Da vi stoppede, hoppede jeg ud, og gik hen til dem. Liam fulgte efter mig, og stilte sig ved siden af mig.

"Hyggede i jer" spurgte Zayn med en drillende acent. "Nej, jeg hader sådan nogle spøgelses-huse" De grinte lidt og så hen på Harry og Louis, som kom gående hen imod os. De kiggede på mig igen, og så skulle Zayn da også lige svare, da Louis og Harry kunne høre os. "Så var det da godt Liam kunne passe på dig" Niall gav Zayn Hi-five, og Harry og Louis grinte bare. Jeg kiggede ned i jorden, og kunne mærke en arm ligge sig om mit liv, hvilket fik Louis til at pifte, og de andre til at grine. Jeg kiggede på Liam, som bare smilte til mig, og trak mig med efter de andre. Jeg kunne se Harry og Niall gå og sende os blikke, og mumlede noget, men fik igen ikke fat i det.

Vi havde nu prøvet mange forlystelser, og klokken nærmede sig 21. Jeg var rimlig træt, og begyndte at hænge lidt op ad Liam, som igen havde lagt sin arm om mig. "Er du træt" Jeg kiggede på Liam, som havde spurgt. Vi var stoppet op, eftersom jeg næsten ikke kunne gå mere. Mine fødder gjorde ondt, og min krop sov nærmest allerede. Jeg kiggede rundt på de andre, som bare ventede på jeg skulle svare. "Ja jeg er rimlig træt." Liam strammede sit greb, da mine ben næsten brød sammen. "Du kan jo næsten ikke holde dig op længere." Jeg lænede mit hoved op af Liam, og lyttede til drengenes samtale. "Louis, jeg tror vi skal tage hjem, hun kan næsten ikke stå op mere." De snakkede lavt, men jeg kunne lige ane, at det var Zayn der snakkede. "Ja, hun skal vidst hjem og sove. Udgangen er også lige herovre" Louis som stod ved siden af mig, begyndte at gå hen imod udgangen, Og Liam som nærmst løftede mig, fulgte efter sammen med de andre.

Da vi kom ud til bilen, løftede Liam mig ind, så jeg igen sad oven på ham. Jeg kunne ikke holde mit gab tilbage, så drengene begyndte at grine. "Du kan bare læne dig tilbage" Hviskede Liam så det kun var mig der hørte det. Jeg lænte mig tilbage, og kunne mærke Liams arme om mit liv. Louis startede bilen, og begyndte at køre ud fra parkeringspladsen. Da vi havde kørt i 5 min ca. kunne jeg mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere, og lidt efter faldt jeg i søvn, med Laim i mine tanker, og i hans arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...