My Dream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Den 18-årige pige, Sky James, bor i Danmark, men skal på sprogrejse i London i 2 år. Hun ved endnu ikke hvor hun kommer til at bo, da hendes mor siger det er en hemmelighed.
Hun har altid kunne lide musik, og elsker at synge, men mener ikke hun har en god stemme. Hendes veninder siger hun har en fantastisk stemme, og skulle synge noget mere, men Sky mener det modsatte. Men inderst inde har hun en drøm om at synge resten af hendes liv.

Hvem skal Sky bo hos? og vil hendes drøm gå i opfyldelse? og vigtigst af alt, vil hun finde kærligheden?

18Likes
8Kommentarer
3592Visninger
AA

7. Second date

Jeg kunne høre drengene var nedenunder, eller i hvertfald Louis. Han råbte højt om et eller andet. Da jeg kom hen til gelænderet ved trapperne, så jeg drengene vente nede i gangen.

"Kom nu Liam. Du kan lide hende, og hun kan lide dig." Jeg kiggede hen på Louis, som havde sagt det. Jeg smilte lidt for mig selv, da Liam svarede.

"Louis, jeg har jo kun kendt hende i 4 dage. Det kan jeg da ikke." Han tog Louis' nøgler i hånden, og kiggede hen imod stuen, hvor Niall kom med en pose chips.

"Kom nu Liam i er så søde sammen." Niall havde vidst hørt det, for det var ham som kommenterede det. Jeg begav mig ned af trapperne, og lod som om jeg ikke havde hørt det. Liam fik øje på mig, og smilte stort. Louis gav ham en albue i siden, og gik så hen til Niall, og trak ham ind i stuen.

Jeg gik hen til Liam, som trak mig ind i et kram.

 

Vi sagde farvel til de andre, og begav os ud til bilen. "Hvor skal vi så hen i dag." spurgte jeg inden jeg satte mig ind. "Det er en overreaskelse" Han smilte til mig, og satte sig så ind i bilen. "Ej Liam, kom nu. Vil du ikke sige, hvor vi skal hen." Han kørte ud fra indkørslen, og satte så bilen i fart. "Nej Sky. For så vil det jo ikke være en overraskelse." Jeg kiggede på ham, og han sendte mig et lille smil, og kiggede derefter på vejen igen.

Da vi havde kørt i noget tid, stoppede han bilen, og hoppede ud af den.

Jeg kunne høre havet, og mærke sandet under mine fødder. Jeg smilte for mig selv, eftersom det var lang tid siden, jeg sidst havde været på stranden. Liam kom hen til mig, og lagde en arm om mit liv. I den anden arm havde han en fodbold, som undrede mig lidt.

"Hvorfor har du en fodbold med" spurgte jeg nysgerigt, og kiggede ham i øjne. Han sendte mig et kærligt smil, og kastede bolden hen i sandet. "Vi skal spille fodbold" sagde han så tilsidst. "Vi er jo kun 2, og tror du så godt du kan klare dig. Jeg har jo gået til fodbold i 9 år." Han grinte lidt. "Jeg tror godt jeg kan slå dig." Han smilte til mig. Han havde sådan et sødt smil. "Hmm. Okay hvad spiller vi til." Han tænkte sig lidt om. "Vi spiller til der er en der får 15 mål."

 

Vi havde spillet i lang tid nu, og stillingen var 14-14. Liam havde bolden, og kom ned mod mit mål. Jeg taklede ham, og begyndte at drible op til hans mål. Pludselig kunne jeg mærke nogle arme ligge sig om mig. Jeg kiggede ned da jeg ikke kunne mærke sandet mere. "Liam du snyder" Sagde jeg, da jeg fandt ud af han holdt mig tilbage. "Vi havde ikke lavet nogle regler" Han grinte lidt, men satte mig så ned. Han løb efter bolden, og skød den op i den anden ende.

"Åhh mål" råbte han, og løb hen til mig. "Det var ikke fair, du snød." Han kom hen til mig og løftede mig op. Han svingede mig rundt, og tog mig så op i hans arme, som om jeg var hans baby. "Hvem havde sagt det var regler" Sagde han, og så på mig, med et blik som fik mig til at smelte helt indeni. Lige nu var jeg glad for, at han holdt mig, for ellers ville jeg ligge nede i sandet nu.

Han satte mig ned, og tog min hånd. Han førte mig ned til vandkanten, og gik langs den. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Det var dejligt, at han gad og høre på en, og jeg hørte selvfølgelig osaå på ham. 

Da vi havde gået og snakket, så jeg et tæppe og en kurv ligge i sandet. Jeg kiggede på Liam, som smilte til mig, og trak mig hen til tæppet.

Jeg satte mig ned, og kiggede på Liam, som fandt nogle sandwiches frem. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var fuldstændig mundlam, og det havde Liam vidst fundet ud af, for han sad og grinte af mig.

"Kan du lide det" Spurgte han lidt nervøst. "Liam jeg elsker det" sagde jeg og omfavnede ham i et stort knus, sådan han faldt bagover, og jeg landede på ham. Vi grinte lidt over det, og rejste os så op for at spise.

Da vi var færdig, var solen ved at gå ned. Jeg havde sat mig imellem Liams ben, og sad nu op af ham, mens han tegnede cirkler på min mave. Jeg kiggede op på Liam, som smilte, og kyssede min pande. Jeg smilte til ham, og lænte mit hoved op af ham. Jeg lå og lyttede til hans hjerte, som gik hurtig. Jeg elskede det her. Jeg elskede Liam, og alt han gjorde. Han fik mig til at få kuldgysninger, og når jeg kiggede ind i hans kærlige øjne, smeltede jeg helt. Han er der altid når jeg har brug for ham. Han lytter og får en i godt humør igen. Han er kærlig, rolig, flot, hjælpsom, lyttende, fantastisk, og jeg kan fortsætte... Og en ting er klart. Han har en god mave.

Jeg rejste mig op, da jeg ikke kunne sidde ned mere. Liam kiggede undrende på mig, men rejste sig så op. "Skal vi ikke gå en tur." spurgte jeg eftersom solnedgangen var så smuk. "Jo, selvfølgelig." Han tog min hånd, og begyndte at gå.

Vi havde gået i noget tid, og det var begyndt at blive mørk. "Liam måske vi skulle vende om, det er ved at være mørk" sagde jeg, og stoppede op. Jeg kunne lige ane han smilede til mig. "Jo du har ret, lad os hente tingene, og køre hjem igen. Han lagde sin arm om mit liv, og begyndte at gå tilbage.

Vi var nået hen til vores ting igen, var jeg træt og mine fødder gjorde ondt. "God, mine fødder gør ondt." Sagde jeg for mig selv, da jeg følte det bare skulle ud, og håbede på Liam ikke hørte det. Men det gjorde han vidst. "Hop op på min ryk, så bærer jeg dig hen til bilen" sagde han og gjorde tegn til at jeg skulle hoppe op. "Nej Liam jeg kan godt selv gå." sagde jeg, og kiggede ham dybt ind i øjnene. "Kom nu bare, hop op." sagde han, og smilte til  mig.

Jeg gav op, og hoppede op på hans ryk. Han tog kurven, og begyndte at gå hen til bilen.  "Det har været en viderunderlig aften Liam, tusind tak" sagde jeg, og kyssede ham på kinden. "Det var så lidt, jeg er bare glad for at du var her." Jeg smilte lidt for mig selv, og lagde mit hoved på hans skulder.

Da vi kom hen til bilen, satte han mig ned. Jeg satte mig ind i bilen, mens han satte tingene ind på bagsædet,og derefter satte sig ved siden af mig, og begyndte at køre.

Liam tog mig flere gange i at glo på ham, og grinte bare over det. Men da han nok gjorde det for 20. gang kom han med en kommentar. "Er jeg bare så flot, at du ikke kan lade vær med at kigge på mig." Jeg grinte lidt over hans kommentar, hvor han bare kiggede mærkeligt på mig. "Nej Liam, jeg kigger på dig fordi du er mega lækker." Vi grinte begge over min kommentar. "Det kunne jeg da godt have fortalt dig" sagde han, og prøvede at se seriøst på mig, men da jeg begyndte at grine over ham, kunne han ikke holde masken mere.

Da vi kom hjem, tog jeg kurven, og skulle til at tage i håndtaget, da Liam lagde hans arme om mig bagfra, og trak mig tilbage, så jeg stod op at ham. Jeg vendte mig om, stadig i hans favn, og kiggede i hans chokolade brune øjen. Mine ben gav efter, og Liam strammede grebet, da jeg var ved at falde. Han grinte af mig, men stoppede så, da døren gik op, og drengene stirrede på os. "Vas happenin'." Spurgte Zayn. Da han så mig stå i Liams arme, begyndte han at pifte af os. Jeg grinte at ham, og det samme gjorde Liam, mens han trak mig med ind.

 

Anna og Matt var taget hen til nogle af deres venner, så det var kun drengene og mig hjemme. Drengene sad ind i stuen, mens jeg var gået op på mit værelse. Jeg havde brug for lidt tid alene, og tænke lidt. Jeg satte mig hen til mit skrive bord, og tænte min computer. Det var ikke rigtig noget jeg ville, så jeg sad bare og hørte musik. Jeg satte Little mix på med Wings, og sang med. Jeg elskede bare den sang, og fik mig altid i godt humør. Jeg ville ønske jeg var god nok, til at synge foran så mange mennesker.

Jeg lukkede min computer ned, og fandt min bog frem. Jeg satte mig ned i min runde stol, og nåde lige at læse 4 ord, før drengene kom brasende ind. "Heeey Skyyy" råbte Harry nærmest, og kiggede på mig. Jeg kiggede undrende på dem, mens de sendte mig drillende blikke. "Hvad er der. Hvad har i ødelagt" spurgte jeg og kiggede på dem en efter en. "Vi har ikke ødelagt noget, men har hørt noget." De sendte mig nogle underlige blikke, mens jeg sad uforstående og kiggede på dem. "Okay er jeg den eneste der ikke fatter noget her." spurgte jeg og rejste mig for at gå hen og sætte mig på min seng. "Hallllooo dig og Liam." udbrød de i kor, hvilket gav mig et chok. Jeg grinte lidt af dem, og opdagede så at Liam ikke var der. 

"Hvor er Liam" spurgte jeg og gik hen imod dem, for at gå ud af døren, men blev stoppede, eftersom jeg ikke kunne komme forbi for dem. "Drenge jeg skal forbi" Sagde jeg mens jeg prøvede at komme mase mig forbi, men kunne ikke. Zayn lagde sine hænder på min mave, og skubbede mig bagud. "Zayn lad vær, jeg skal ned og have noget og drikke" sagde jeg lidt utilfreds. Drengene grinte lidt, og jeg kiggede bedende på Louis. Men nejnej ingen hjælp fra ham, eller nogle andre. 

"Kom nu Sky, indrøm du kan lide ham." jeg ville ikke afsløre jeg kunne lide ham, så jeg måtte finde på noget i en fart. "

Jeg kunne høre en som hostede nede fra gangen af. "Liiiaam" råbte jeg, og kunne høre han kom løbende op af trapperne. Han kom til syne i døren, og maste sig forbi drengene, som bare grinte. "Zayn lad hende nu bare være" sagde han, og gik hen og skubbede lidt til Zayn, så han gav slip på mig.

"Hvad har i gang i" spurgte han og vente sig om, og smilte lidt til dem. De kiggede lidt ondt på mig, og fik mig automatisk til at rykke tættere på Liam, som lagde en beskyttende arm om mig. "Vi ville bare have hende til at indrømme, at hun kan lide dig" sagde Niall grinende. Jeg kiggede på Liam, som stod og grinte lidt, men over hvad vidste jeg ikke. Da jeg så muligeheden for at komme ud af værelset, gik jeg ud. Med hurtige skridt, bevægede jeg mig ned i køkkenet. Jeg var faktisk lidt tørstig. Jeg tog noget saftevand, og drak det, mens jeg stod og læste noget af et blad.

Jeg var lige blevet færdig, da jeg kunne høre drengene komme ned af trapperne. Havde de stået oppe på mit værelse og snakket. Hvis de havde, håber jeg ikke det var om mig.

Jeg havde ikke lige lyst til at snakke med dem, så jeg gemte mig. Der var et lille rum ved siden af køkkenet, som jeg løb ind i. Jeg kunne høre de gik ind i stuen, så nu havde jeg muligheden, for at løbe op på mit værelse igen.

Da jeg kom ind på mit værelset låste jeg døren, og satte mig igen i den runde stol. Jeg kunne høre de kaldte mens de ledte efter mig. Jeg grinte lidt af dem, og valgte så at tage nattøj på. Jeg valgte at sove i en tanktop, og mine lyserøde shorts, fordi det var så varmt i dag.  Derefter fjernede jeg min make-up, og børstede tænder. Jeg gik ind i min seng, og skulle lige til at læse lidt i min bog, da der var nogen der tog i døren.

"Sky det er Liam, vil du ikke lukke op" sagde han bedende. Jeg tænkte mig lidt om, og gik så hen og åbnede for ham. Han smilte til mig, og gik så ind. Han lukkede døren, og låste den igen. Han kom hen og satte sig på mig seng, og trak mig ind til ham. Jeg puttede mig ind til ham, mens han lagde armene om mig. 

"Hvad er der i vejen" spurgte han, og lænede sig tilbage. Jeg kiggede op på ham, og smilte så. "Jeg skulle bare lige have lidt tid alene, men så kom drengene, og begyndte på alt det der, og ja så hørte jeg dig, og kaldte så på dig." Jeg kiggede op på ham. Han smilte kærligt til mig, mens han tegnede cirkler på min mave. Jeg elskede når han gjorde det. "Ja jeg har det på samme måde. De holder meget øje med os hele tiden." sagde han, og lagde hans hage på mit hoved. 

Jeg skulle lige til at svare ham, da der var nogen som tog i håndtaget. Jeg kiggede op på Liam som grinte lidt, og så så hen på døren igen.  "Må vi ikke komme ind" spurgte Niall bedende, og jeg undslap lille grin. "Pas på jeg har en nøgle" Sagde Louis. Man kunne høre han satte nøglen i, og lidt efter åbnede døren, og de kiggede ondt på os. "I er onde, ved i godt det." Spurgte Harry lidt efter. Vi grinte af ham, og drengene kom hen og satte sig på sengen.

"Seriøst i to er jo født til at være sammen." sagde Louis, og kiggede bestemt på os. "Louis slap af." sagde Liam lidt bestemt. Jeg havde aldrig hørt ham være så seriøs. Så jeg kiggede op på ham. Han så ned på mig, og smilte igen kærligt til mig, som fik mig til at slappe af igen.

 

 

Drengene var gået ind til sig selv, og jeg havde lagt mig til at sove, men kunne ikke. Anna og Matt havde ringet og sagt, at de overnattede hos deres venner, da de boede langt herfra. Så jeg var stadig alene med drengene. 

Jeg havde ligget i min seng i en time, og drengene var nu blevet helt stille. De havde snakket som en hel forsamling, så det var ikke fordi de var stille. Jeg lå hele tiden, og tænkte på Liam. Jeg kunne ikke få ham ud af hovedet. Jeg satte mig op i sengen, og gik ud af værelset. Jeg var blevet lidt tørstig, så jeg ville gå ned og hente noget vand. 

Jeg havde lukket min dør, fordi drengene sagde de skulle kunne høre hvis der nu skete noget i huset. Men jeg tror ikke, at de ville kunne høre hvis der kom nogen, for Harry snorker så det gør noget, så jeg havde valgt at lukke min. 

Jeg åbnede forsigtigt min dør, og gik hen mod trapperne. Jeg listede ned af dem, og sprang den sidste over, da jeg viste den knirkede. Jeg gik videre ud i køkkenet, og tog noget at drikke.

Da jeg var færdig, stillede mit glas i opvaskemaskinen, og vente mig om, for at gå ud. Jeg undslap et skrig, da jeg kunne se en skikkelse stå i døren. Skikkelsen begyndte at gå hen til mig, og da jeg skulle til at skrige igen, tog personen sin hånd for munden af mig. "Shh, du skal ikke vække de andre, det er bare mig." Jeg tænkte lidt over, hvem det kunne være, da stemmen var lidt hæs. Jeg tænkte i lang tid, men jeg kunne ikke komme på hvem det var, så jeg blev nød til at spørge.

"Hvem er du" spurgte jeg stille og gik et skridt bagud. "Sky det er mig. Liam." Og da han sagde det, kunne jeg sagtens genkende hans stemme. "Liam du skræmte mig" sagde jeg stille, og kunne mærke lettelsen brede sig i mig.

Der lagde sig et par arme om mig. Jeg kunne mærke Liam ikke havde nogen trøje på, og smilte for mig selv. Han strammede grebet lidt, og kiggede så ned på mig. "Hvorfor sover du ikke" spurgte han, mens han lagde sin hage på mit hoved. "Jeg kan ikke sove, og så var jeg tørstig" sagde jeg, mens jeg stod og nød øjeblikket.

"Kom du skal op i seng" sagde han lidt efter. Da jeg skulle til at trække mig væk fra ham, fejede han benene væk under mig, og begyndte at gå op af trapperne. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, da jeg faktisk var blevet træt, og lod ham bære mig.

Han lagde mig forsigtigt i min seng. "Godnat Sky" sagde han, mens han lagde dynen over mig, og gik hen til døren "Godnat Liam" nåede jeg lige at sige, da han lukkede døren igen. Og lidt efter faldt jeg i søvn, med Liam i mine tanker.

 

Hej alle sammen. Der kommer nok til at gå lidt længere tid imellem kapitlerne, da jeg er startet i skole igen. Der kommer nok mest i weekenderne. Endnu en gang tak fordi i læser min movella. Jeg vil blive glad for, hvis i vil kommentere hvad i synes om den, like og sætte på favorit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...