My Dream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Den 18-årige pige, Sky James, bor i Danmark, men skal på sprogrejse i London i 2 år. Hun ved endnu ikke hvor hun kommer til at bo, da hendes mor siger det er en hemmelighed.
Hun har altid kunne lide musik, og elsker at synge, men mener ikke hun har en god stemme. Hendes veninder siger hun har en fantastisk stemme, og skulle synge noget mere, men Sky mener det modsatte. Men inderst inde har hun en drøm om at synge resten af hendes liv.

Hvem skal Sky bo hos? og vil hendes drøm gå i opfyldelse? og vigtigst af alt, vil hun finde kærligheden?

18Likes
8Kommentarer
3725Visninger
AA

13. His princess

It’s time to wake up, var det første, jeg hørte drengene synge, da jeg vågnede. Jeg orkede ikke åbne mine øjne, så jeg vente mig i stedet for om. Drengene mumlede noget til hinanden, og lidt efter rystede sengen helt vildt.

”Stop” mumlede jeg, og slog ud med armen. Jeg ramte et eller andet blød ved siden af mig. Jeg hørte en ømme sig. Jeg åbnede mine øjne, og så en træt Liam ligge og ømme sig. ”Undskyld” sagde jeg, og kyssede hans næse. Han trak mig ned til sig, og kyssede min intenst på munden.

Drengene stoppede med at hoppe i sengen, og gik hurtigt ud af værelset. Jeg kunne høre de snakkede om os, men ignorerede dem.

Liam udviklede kysset til snav, og gjorde sådan jeg lå nederst. Jeg må indrømme han er en god kysser! Jeg kørte mine hænder ned til hans mave, og stoppede ved hans six-pack. Shit han havde en god mave! Jeg kunne mærke han spændte i sine muskler ved mine berøringer. Jeg var glad for, at jeg mine berøringer gjorde det ved ham.

Liams hænder udforskede min krop, og kyssede mig ned af halsen. Jeg nød øjeblikket, men måtte stoppe, da en banken på døren afbrød os. Liam stoppede med at kysse i det døren gik op, og Niall og Zayn stak deres hoveder ind.

”Kommer i ud og spiser morgenmad, eller har i for travlt” spurgte Zayn, og kiggede drillende på os. ”Ja vi kommer nu” svarede Liam, og kyssede mig hurtigt på munden, og rejste sig for at tage tøj på.

 

Drengene var kørt ned for at handle, udover Liam. Han ville blive hjemme og ’passe’ på mig. Jeg havde bare stået og kigget mærkeligt på ham. Som om jeg ikke kunne passe på mig selv. Helt ærligt hvorfor undervurdere drenge altid piger. Vi kan da godt klare os selv. Det gjorde min tante. Hun kunne ikke lide mænd, så hver gang hun holdt fødselsdag, var det kun for kvinder. Men hun er død nu. Spørg mig ikke hvorfor. Jeg havde ikke så meget kendskab til hende.

”Hallo, kan du lige komme tilbage til den verden, hvor jeg også er her?” Liam stod og vinkede med sin hånd foran mig. Jeg blinkede et par gange, og rettede så min opmærksomhed mod mig.

”Hvad sagde du?” Jeg mærkede at varmen steg mig til hovedet. Jeg lignede sikkert en tomat. Org, tomater smager godt. Især i en salat. Nå tilbage til den virkelige verden igen Sky.

”Jeg spurgte om vi skulle se en film” sagde han, og kyssede mig blidt på munden. Jeg nikkede, og gik hen for at vælge film. Jeg kunne godt tænke mig at se en gyser. Jeg har faktisk aldrig set en gyser, nu hvor jeg tænker over det. Jeg fandt en som varede stort set 3 timer. Det var en lang film, men bare jeg havde Liam hos mig, gik det nok. Jeg satte filmen på, og lagde mig ved siden af ham. Han lagde armen om mig, og hev tæppet om os.

Filmen var uhyggelig. Nej ikke bare uhyggelig, men sindssyg i hovedet. Der var flere der døde, og nogle som fik skåret deres legemsdele over.

Drengene havde også sluttet sig til os, efter de kom hjem. De havde brokket sig lidt over, at vi bare var startet, men da de så det var gyser, var der ikke så meget brok igen.

Jeg gemte mit hoved mod Liams bryst igen. Han grinte hele tiden af mig. Jeg kunne ikke se det sjove i at folk blev dræbt, og skåret over osv. Men det kunne drengen vidst. Utroligt de ikke var bange.

Jeg valgte ikke at se mere af filmen. Det var den for uhyggelig til. Jeg vendte mig om mod Liam, og kiggede på ham. Han fulgte vidst heller ikke så meget med i filmen. Han tegnede cirkler på mig mave, mens han kyssede mig. Vi havde begge lagt mærke til, at drengene sendte os blikke, men ignorerede dem.

Jeg var så glad for, at have Liam hos mig, og selvfølgelig også de andre drenge. De er altid gode til at få en i godt humør. Men jeg var mest glad for at have Liam hos mig.

 

Filmen var vidst færdig, for drengene begyndte at snakke helt vild. De snakkede om en eller anden tur til USA. Jeg prøvede ikke at lytte til deres samtale. Men der var en sætning der fangede min opmærksomhed. ”Vi tager jo af sted i næste uge.”
Jeg kiggede hurtigt på Liam, som vidst også havde hørt det. Spørgsmålene vrimlede i hovedet på mig. Hvorfor vidste jeg ikke noget om det? Hvorfor havde han ikke fortalt mig det? Hvor lang tid skulle de være væk? De blev ved med at komme.
Jeg kunne mærke tårerne komme snigende.

Jeg rejste mig hurtigt op, og gik ind på værelset. Jeg lukkede døren, og smed mig i sengen. Hvorfor havde han ikke fortalt mig det? Jeg troede vi fortalt hinanden alt. Men der tog jeg vidst fejl.

Jeg kunne smage noget saltet, og opdagede at jeg græd. Tårerne havde fået frit spil, og jeg orkede ikke at gøre modstand.

Jeg kunne høre drenge råbte af hinanden. Men jeg kunne ikke høre om hvad.

Lidt efter, gik døren på og Louis kom ind. Da han så mig ligge og græde, var han hurtigt henne ved mig. Han omfavnede mig, og vuggede mig frem og tilbage. Han lod mig græde ud. ”Hvorfor har han ikke fortalt mig det?” Spurgte jeg, og kiggede grædefærdigt op på ham. Han havde også fået tåre i øjnene.

”Jeg ved det ikke Sky. Vi troede alle han havde sagt det til dig” sagde han trist, og krammede mig.

Louis var en sand ven. Men han var ikke kun en ven for mig. Han var som den bror, jeg aldrig havde fået. Jeg havde altid ønsket mig en storebror. Og nu havde jeg endelig fået en. Resten af drengene var og vil altid være de bedste. Hvis det ikke var for Louis, havde jeg ikke mødt drengene, og værst af alt ikke mødt Liam. Jeg ved godt vi ikke er kærester, men jeg elsker ham stadig. Jeg ved ikke om Liam føler det samme som mig, men jeg har vel lov til at håbe. Jeg sagde jo, hvad jeg følte for ham, og det gjorde han jo også. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden Liam, og nu hvor han skal på tour.

Jeg fattede bare ikke hvorfor han ikke sagde det til mig. Drengene havde alle sammen troet jeg vidste det, men de tog fejl.

Døren gik op, og Louis’ arme forsvandt og erstattet med nogle andre, som gjorde sådan jeg sad op af personen. Louis gik ud igen, og der blev helt stille.

”Sky, jeg er virkelig ked af det” Jeg kunne høre han mente det, men det jeg ikke kunne forstå var, at han ikke sagde det til mig. Som sagt, så var vi jo ikke kærester, så han behøvede jo ikke at gøre det, men alligevel. Vi havde noget sammen.

Jeg kiggede op på ham, og hans brune øjne borede sig ind i mine.

God, jeg elskede bare de øjne!

”Jeg forstår bare ikke, hvorfor du ikke sagde det til mig” Jeg kiggede stadig ind i hans øjne, og kunne nærmest se, at det spørgsmål gik ham på. ”Jeg er virkelig ked af det, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det til dig.” sagde han, kiggede så væk.

Skammede han sig?

”Jeg ville bare ønske, at du kunne tage med mig. Os.” Han rettede sit blik mod mig igen, og kiggede sørgeligt på mig. ”Jeg ville også ønske, jeg kunne komme med” sagde jeg, og lagde mit hoved på hans brystkasse.

Vi lå sådan i noget tid, og jeg undrede mig faktisk over, hvad han tænkte på. Og lige da den tanke strejfede mig, svarede han mig, som om han havde læst den.

Var han mon tankelæser?

”Hvad nu hvis du kan komme med os.” sagde han, og fandt sin mobil frem. Han tastede hurtigt et nummer ind, og tog den op til hans øre.

”Hey, er der mulighed for, at der kan komme en person ekstra med.” Jeg kiggede spørgende på ham, og undrede mig over, hvad han havde gang i.

”Ja det er Sky.” Hvad havde han gang i? Jeg vil ikke være en de skal hænge på.

”Super, og jeg skal nok personligt sørge for, at hun er klar til tiden.” sagde han, og sendte mig et drillende smil.

Min mund stod vist helt åben, for da Liam lagde på, lukkede han den igen. ”Liam hvad har du gang i?” spurgte jeg, og kunne ikke forstå, hvad han lige havde gjort.

”Sky du skal ikke være ked af, at vi rejser i så lang tid. Så derfor tager du med” sagde han glad, og kyssede mig. Utroligt. Hvorfor gjorde han sådan noget?

 

Jeg skulle lige til at rejse mig op, for at gå ud til de andre, da han tog fat i min arm. Jeg kiggede undrende på ham, og ventede på han ville sige noget. Han så lidt nervøs ud, hvilket også gjorde mig nervøs.

”Sky det var kun en af grundene, jeg lige sagde der. Den anden grund er, at jeg ikke kan undvære dig. Du er i mit hoved 24/7, og har en mærkelig effekt på mig, som der aldrig er nogen der har haft på mig før. Du er helt igennem fantastisk. Men sagen er den at, jeg vil gerne være mere end venner med dig.” Han holdt en lille pause, og jeg kunne mærke mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

”Det jeg prøver at sige er, at jeg gerne vil have du er min prinsesse.” sagde han, og kiggede afventende på mig.

Jeg kunne ikke holde mig tilbage, og sprang på ham. Han landende selvfølgelig blødt, fordi vi sad på sengen, men fik så mig oven på ham.

”Liam jeg vil gerne være din prinsesse.” svarede jeg, og på en eller anden mærkelig måde, fik han gjort sådan jeg lå nederst, og kyssede mig så. Hans læber mod mine var en fantastisk følelse. Den var helt ubeskrivelig, og jeg ville ønske, at den ville vare for evigt.

”Jeg elsker dig” sagde han, da han trak sig væk, så han kunne se mine øjne. ”Jeg elsker også dig” sagde jeg, og trak ham ned til mig igen.

Døren gik op, lige da vores læber mødtes, og lidt efter kunne man høre nogle grine. ”Forstyrre vi?” Det var helt klart Harry der spurgte. Liam trak sig fra mig, og vi kiggede begge på dem.

Alle drengene stod og kiggede drillende på os, mens Niall lignede en tomat i hovedet, fordi han snart ikke kunne holde sit grin inde mere.

”Nej. Jeg har bare lige fået mig, en helt igennem fantastisk kæreste.” svarede Liam, og drengene lyste op i et smil, og der gik vidst heller ikke mere end 2 sekunder, før de, havde trukket os ind i et gruppe kram.

”Og så skal hun med os til USA” sagde han, og drengene jublede. ”Jamen så skal vi jo helt klart hygge os” sagde Zayn, og smilede stort.
Ja det er ikke hver dag man ser sådan et smil. Altså ikke at kan ikke griner eller smiler, men det smil, han havde i ansigtet nu, var et man sjælendt så.

”Men jeg håber ikke du er sådan en, der bliver køresyg” sagde Niall. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg bliver meget sjælendt køresyg. Hvorfor?”  Jeg kiggede skiftevis på dem. Først Harry, Niall, Louis, Zayn og til sidst Liam. ”Fordi vi skal med vores tour bus. Den er så sej at køre i.” Vi alle kiggede på Niall. Havde han lige sagt en sætning, som kunne lyde som en 8-9 årig dreng.

Der gik heller ikke lang tid, før vi alle sammen brød ud i et grin.

Da vi alle havde fået taget os sammen, og fået vores vejrtrækning under kontrol igen, trak Liam mig ind til sig, og kyssede mig lidenskabeligt på munden.

”Men hvornår kører vi så?” spurgte jeg, og tænkte på hvor lang tid, jeg havde til at pakke. ”Vi skal kører allerede på mandag, hvor vi kommer hjem, men det er først om aften.” Svarede Harry. ”Jamen hvordan, skal jeg nå og pakke og sådan, når jeg bruger meget tøj i denne her uge?” Drengene grinte lidt, og kiggede så på hinanden, og udvekslede blikke, som jeg fattede hat af.

”Bare rolig Sky, vores manager, får vores stylister og sådan noget, til at skaffe tøj til både os og dig. Og ja, du får lov til at beholde tøjet efter vores tour.”

Seriøst er det her en joke. Gratis tøj! Jeg er i himlen!

”Seriøst jeg er i himlen” udbrød jeg, hvilket fik drengene til at udbryde i et grin igen.

UBS det var ikke meningen den sætning skulle ud af min mund. Min hånd røg op foran min mund, hvilket bare fik dem til at grine endnu mere.

Liam var den første til at stoppe med at grine, mens Niall var helt rød i hovedet af at grine. Utroligt den dreng kunne grine over alt ting.

Liam trak mig ind til sig, og kyssede mig blidt. Lidt efter, udviklede han det til snav, hvilket fik drengene til at pifte i stedet for at grine. De sagde ikke engang vi skulle stoppe, men piftede. Wow det er da fremskridt.

 

Vi havde fået snakket om turen, og havde fået bestilt pizza, fordi det var blevet sent. Drengene spillede Wii, mens Liam og jeg sad inde på vores værelse, eller nærmere lå. Vi lå og kyssede og puttede, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord, tror jeg, mens vi ventede.

 

Jeg undskylder mange gange for vente-tiden, men jeg har haft meget travlt med mine lektier osv. Jeg synes stadig i er lidt stille nede i kommentaren, og vil blive glad for hvis i ville kommentere hvad i synes. Jeg vil også sætte pris på hvis i ville like eller sætte på favoritlisten

Endnu engang undskyld :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...