My Dream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Den 18-årige pige, Sky James, bor i Danmark, men skal på sprogrejse i London i 2 år. Hun ved endnu ikke hvor hun kommer til at bo, da hendes mor siger det er en hemmelighed.
Hun har altid kunne lide musik, og elsker at synge, men mener ikke hun har en god stemme. Hendes veninder siger hun har en fantastisk stemme, og skulle synge noget mere, men Sky mener det modsatte. Men inderst inde har hun en drøm om at synge resten af hendes liv.

Hvem skal Sky bo hos? og vil hendes drøm gå i opfyldelse? og vigtigst af alt, vil hun finde kærligheden?

18Likes
8Kommentarer
3591Visninger
AA

4. Complicated

Jeg vågnede næste dag, ved at drengene begyndte at snakke og synge. Jeg prøvede på at ignorere dem, men det var lidt svært, eftersom Niall pludselig flækkede af grin. Der kom et lille bang, og jeg lukkede mine øjne op. Jeg kiggede i den retning de andre kiggede, og så Niall ligge på gulvet af grin. Den dreng har seriøst et problem med at falde/vælte. "Det er ikke sjovt" sagde Harry pludselig. "Jo.. det er" sagde Niall lidt efter da han tog sig sammen til at svare. Jeg kiggede på klokken, og så den kun var lidt over 8. "Hvad er i for nogle mennesker. Det er ikke normalt at vågne så tideligt" sagde jeg da de blev ved med at larme. "Jamen, også godmorgen til dig" sagde Harry, mens han prøvede at sætte sit hår, som stod ud til alle sider. Jeg lå lidt og kiggede på, at han satte sit hår. Han mindede mig om en eller anden, men hvem. Jeg lå længe og overvejede det da det pludselig kom til mig. "Lille Per, du minder mig om Lille Per" Drengene kiggede hen på mig med et spørgende blik. Jeg rødmede lidt, hvilket fik dem til at grine. "Hvem er Lille Per" spurgte Zayn, efter lidt stilhed. "Øhmm, en skuespiller hjemme i Danmark, som minder om Harry, med hans hår." Harry kiggede lidt på mig, og tog så Louis' computer, og tænte den. "Her find ham, jeg vil lige se ham" sagde han, mens han gav computeren videre til Liam, som gav den til mig. "Okay, her er han" sagde jeg og gav computeren til Liam, som gav den til Harry igen. Han så lidt på skærmen, så på mig, på skærmen igen, og kiggede nu på skærmen i længere tid. "Jeg er meget pænere, og ældre end ham" Udbrød Harry fornærmet, og lukkede computeren igen. "Jaja, det skal du jo sige." Jeg kiggede på Louis, som havde sagt det, som smilte til Harry, og sendte ham et luftkys. Jeg kiggede undrende på ham, det var da ikke normalt at drenge gjorde det til hinanden. Niall var langsomt kommet op og ligge i sengen igen, men grinte stadig over Harrys hår, eftersom det ikke var blevet bedre. Mens Harry kiggede ondt på ham.

Da Harry og Niall var gået i bad på de 2 badeværelser nedenunder, og Zayn på Louis' var der kun Liam, og Louis tilbage. Jeg kiggede hen på Liam, som ikke havde en t-shirt på, så man kunne tydeligt se hans mavemuskler. Jeg kiggede hurtigt væk igen, da jeg ikke ville opdages igen, som han havde gjort i går. Jeg kiggede i stedet op i hans øjne, som jeg smeltede helt ind i. indtil Louis afbrød det. "Må jeg høre om dit mareridt, som du havde i nat" spurgte Louis forsigtigt, og jeg nikkede som ja. Jeg kiggede hen på Liam, som lå og ventede på jeg skulle starte, og sendte mig et lille smil. Jeg tænkte lidt over det, men startede så.

"For ca. 2 år siden, var jeg i byen med min far. Jeg så en skobutik over på den anden side af vejen, og spurgte om vi ikke kunne gå derover. Min far sagde at vi snart skulle hjem, eftersom vi næsten havde været i byen i 3 timer, så jeg skyndte mig over på den anden side. Da jeg kom over, så jeg at min far ikke nåde over, eftersom der kom en bil. Han skrev til mig at jeg bare skulle gå ind, og at han kom om lidt."

Jeg holdt en lille pause, da jeg kunne mærke tårene presse på, og lidt efter var der en på min kind. Liam havde set den, og tog den væk med sin tommelfinger. Det gav mig et mærkeligt signal i min krop, og jeg fik kuldegysnigner. Louis havde lagt en arm rundt om mig, og Liam kom op, og sad i sengen ved siden af mig. og jeg begyndte så igen.

"Da jeg kiggede op, sendte han mig et smil, og da der ikke kom nogle biler på det tidspunkt, begyndte han at gå over til mig. Men da han var ude midt på vejen, kom der pludselig en bil, med alt for høj fart, og kørte direkte ind i ham. At se min far ligge livløs på jorden, fik alt til at gå i stå. Jeg råbte alt hvad jeg kunne, for at han skulle kigge på mig, eller bevæge sig, men han lå der bare. Da jeg kom hen til ham, var der en ambulance der kom, og en der trak mig væk fra ham. Da jeg så dem køre med min far, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede at komme fri, for at følge efter ambulancen, men jeg kunne ikke. Da min mor fik det afvide, prøvede hun at skjule det for mig hele tide, men om aften kunne man høre at hun græd sig selv i søvne, og det gør hun stadig sommetider."

Jeg kiggede på Louis og Liam, som begge havde tåre i øjne. Jeg kunne mærke tårene trille ned af mine kinder, og prøvede at tage mig sammen. Det gik meget godt, og Liam og Louis, var også stoppet med at græde. "Er du okay" spurgte Liam forsigtigt om. Jeg nikkede til ham, så der kom et lille smil fra ham.

 

Da jeg gik ind på mit værelse, gik jeg hen til mit skab, for at finde noget tøj. Jeg kiggede ud af vinduet. Vejret så ikke så godt ud, så jeg fandt et par stramme lyse bukser, en hvid top, og en rød t-shirt. Jeg lod mit hår hænge, og lod mine naturlige krøller komme frem, som gik lidt ned under skuldrene. Jeg gik ud på toilettet, og lagde lidt mascara, og lidt rødlig øjenskygge. Da jeg gik ned af trapperne, gik jeg direkte ind i Liam. Jeg havde ikke set ham komme, og han havde vidst heller ikke set mig. "Undskyld jeg havde ikke set dig" sagde jeg forsigtigt, eftersom hans øjne borede sig ind i mine. "Det er okay, det var vidst også min fejl." Jeg så hen mod trappen, hvor Louis kom op, og kiggede lidt underligt på os, men med et drillende smil, og gik så nedenunder igen. Liam havde vidst også set ham, for han lagde hans arm om mit liv, og førte mig ned i køkknet. Jeg fik igen kuldegysninger over hans berøring. Var jeg ved at få følelser for ham?

Da vi kom ned i køkknet til de andre, stod de og grinte over noget som Louis havde sagt, men da de så os komme ind, stoppede de med det samme og lod som ingenting. Jeg kiggede over på Louis, som bare smilte til mig, og satte sig derefter ned. Jeg satte mig ved siden af Louis, og lidt efter satte Liam sig på den anden side af mig. Jeg kunne se Harry og Zayn udveksle blikke, men lod som ingenting. Der var en akavet tavshed i mellem os, indtil Zayn brød den. "Vil du ikke med i studiet i dag, vi skal indspille en ny sang" De kiggede afventende på mig, mens jeg tænkte om jeg skulle noget, men eftersom jeg ikke havde noget og lave, kunne jeg jo godt. "Jo, jeg har ikke andet og lave, og så kan jeg jo også høre jer synge i virkeligheden." De smilte stort til mig, og tog så alle sammen noget brød på samme tid. Det så lidt sjovt ud, for det var sjovt nok Niall som var hurtigst.

 

Vi sagde farvel til Matt og Anna, og gik ud til bilen. Jeg så der kun kunne sidde 5 personer derinde, så jeg kunne vidst ikke komme med. "Der er kun 5 der kan sidde derinde, så jeg bliver bare hjemme" Jeg skulle til at vende om, da Liam tog fat om mit liv. Jeg vendte mig rundt, og så direkte ind i hans øjne, og hvis han ikke holdte rundt om mig, ville jeg nok ligge på jorden nu. "Du skal sidde oven på mig" sagde han lidt efter, og satte sig ind i bilen, som de andre allerede havde sat sig ind i. Han satte sig ind, og jeg satte mig oven på ham. Han lukkede døren efter mig, og lagde så armene om mit liv, og holdte fast. "Be til gud om at vi ikke støder ind i politiet" sagde Louis, som startede bilen og kørte afsted. Jeg undslap et lille fnis, og kiggede så på Zayn og Niall, som kiggede på mig og Liam med et drillende blik. "Hvorfor kigger i sådan på os, det gjorde i også i morges" sagde jeg, da de blev ved med at kigge på os. "Ikke for noget" skyndte Zayn sig at sige, men lidt for hurtigt. Jeg kiggede op i bakspejlet, og nåede lige at se Louis sende Liam et blik, så der undslap Liam et grin. "Seriøst drenge, hvad er det i ikke siger til mig. Det er ikke fair." De grinte alle sammen af mig, og da jeg hørt Liams grin, smeltede jeg helt inden i. Jeg var vidst ved at få følelser for ham. Jeg kiggede ud af vinduet, og prøvede at ignorere dem, da de sad og snakkede. "Sky du må ikke være sur på os" sagde Liam efter noget tid, så det kun var mig der hørte det. Jeg valgte ikke at sige noget, og hørte ham sukke. Jeg så i sidespejlet, at Harry kiggede undskyldende på mig, men kiggede bare væk igen. Jeg var skuffet over at de ikke sagde noget, når jeg var den eneste som ikke vidste det, og det havde noget med mig at gøre. Jeg blev altid lidt ked af det, når det skete.

Da Louis drejede ind på en parkerings plads, åbnede jeg hurtigt døren og hoppede ud af bilen. Jeg kunne høre drengene mumle noget til hinanden, men fik ikke helt fat i det. Jeg fulgte efter drengene ind i studiet, og satte mig på en stol og ventede på de startede med at synge. Da Liam begyndte at synge, så han på mig imens. Jeg prøvede at kigge væk, men kunne ikke få mig selv til det. Lige nu var jeg glad for jeg sad i en stol, for hans øjne var så smukke, at man nærmest ikke kunne lade vær med at kigge ind i dem, uden at smelte inden i.

Da jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde skrevet eller ringet til min mor, gik jeg hurtigt ud for at ringe. Da jeg kom ud på en gang, hvor der ikke var nogen mennesker, ringede jeg hende op. "Hej skat, hvordan går det. Du glemte at ringe i går." Jeg smilte lidt ved, at høre hendes stemme igen. "Hej mor. Ja jeg glemte det. Jeg mødte Louis igår, jeg føler allerede han er min bror, så vi snakkede lidt osv, og så kom Liam, Harry, Zayn og Niall også, og skulle sove hos Louis, så jeg glemte det." "Det lyder som om du er glad for at være der. Hvad med Matt og Anna, er de søde?" Jeg smilte lidt. Jeg havde ikke rigtigt snakket med dem, men de virkede søde. "Øhm, ja de er søde. Jeg har ikke rigtigt haft mulighed for at snakke med dem, da drengene sagde, at jeg skulle være sammen med dem. Men indtil nu virker de meget søde." Jeg ventede på at hun skulle svare, men hørte vores dørklokke ringe. "Skat jeg bliver nød til at løbe nu, din onkel og tante kommer nu, men jeg ringer til dig igen om nogle dage." "Okay, hils dem fra mig. Vi ses." Jeg lagde på og vendte mig om, hvor Liam stod. Jeg fik et chok, ligesom da jeg opdagede Louis i bilen. "Seriøst i drenge ved virkelig hvordan i giver folk et chok" Han grinte lidt over min kommentar og kiggede så på mig. "Undskyld jeg ville ikke give dig et chok, jeg ville bare se om du var okay." Jeg kiggede lidt ned. Liam Payne ville tjekke om jeg var okay. Nurh hvor han dog sød, men også rimlig lækker, især hans mave. Ej, Sky stop med de tanker. Du har kun kendt ham i 24 timer. "Øhm tak. Jeg har det fint" sagde jeg og skulle til at tage fat i håndtaget ind til de andre, da han tog fat om min hånd og stoppede mig. Jeg kiggede op, og så undrende på ham. "Sky du må ikke være sur på os, vi ville ikke gøre dig ked af det." Jeg tænkte lidt over det han havde sagt. Jeg havde ikke tænkt på det i noget tid. Ja jeg var blevet sur, og måske også lidt ked af det, for det bliver jeg, når det er noget om mig, og folk så ikke vil sige det. Jeg kiggede på ham, men så så ned i jorden igen, mens jeg svarede ham. "Liam det er lidt svært ikke at være sur og ked af det, når de eneste venner jeg har indtil videre er jer, holder noget hemmeligt om mig. Og eftersom jeg har opdaget det, vil i stadig ikke vil fortælle mig det." Jeg kiggede stadig ned i jorden, og kunne mærke at tårerne pressede sig på. Jeg mærkede 2 fingre under min hage, som løftede mit hoved, så jeg så ind i Liams øjne. "Sky, du skal ikke være ked af det. Jeg ved det her lyder dumt, men det er bare drengene, som kører lidt på mig." Jeg kiggede ham ind i øjnene, og så et lille smil i hans smukke øjne. "Hvorfor må jeg så ikke vide hvad det er." Spurgte jeg, eftersom jeg ikke kunne se sammenhængen i det. "Det er lidt.. indviklet." Jeg kunne se han blev lidt nervøs da han sagde det,  og valgte så at finde på en undskyldning til at gå. "Jeg skal lige have noget luft" sagde jeg, mens jeg gik med hurtige skridt hen til trapperne.

          ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------______________________________________________________________________________

 

Hej alle fantastiske læsere.

Håber i kan lide min movella. I må meget gerne kommentere, like og sætte på favorit. Tager gerne imod ideer :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...