My Dream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Den 18-årige pige, Sky James, bor i Danmark, men skal på sprogrejse i London i 2 år. Hun ved endnu ikke hvor hun kommer til at bo, da hendes mor siger det er en hemmelighed.
Hun har altid kunne lide musik, og elsker at synge, men mener ikke hun har en god stemme. Hendes veninder siger hun har en fantastisk stemme, og skulle synge noget mere, men Sky mener det modsatte. Men inderst inde har hun en drøm om at synge resten af hendes liv.

Hvem skal Sky bo hos? og vil hendes drøm gå i opfyldelse? og vigtigst af alt, vil hun finde kærligheden?

18Likes
8Kommentarer
3612Visninger
AA

1. Goodbye and hello.

Der er ikke nogen af drengene, som har en kæreste i denne movella.

 

Jeg lukkede min sidste kuffert, og kiggede rundt på mit værelse. Jeg havde taget billeder med af min familie og nogle af mine veninder. Jeg tog mine Converse på og smuttede så ud af værelset. Da jeg kom, ned sad min mor og smilede stort til mig. Jeg ville komme til at savne hende, og alle mine veninder. Jeg kiggede ud i gangen, hvor der stod 2 andre kufferter, og ventede på at komme til London.

"Skal vi komme afsted" spurgte min mor, jeg kiggede på klokken og så den var ved at være 12, så jeg nikkede og tog mine 2 af mine kufferter, mens hun tog den anden. Da vi havde kørt i noget tid, uden at sige noget, kunne jeg mærke tårene presse sig på. "Jeg kommer til at savne dig" sagde jeg lige pludselig ud i det blå. "Jeg kommer også til at savne dig skat, og du skal huske at ringe mindst 2 gange om ugen" Jeg nikkede, og så at vi var ved lufthavnen nu. Jeg tog igen de 2 kufferter, og bevægede mig ind sammen med hende ind.

"Har du nu husket pas og billetter" spurgte hun, efter jeg havde tjekket hvor jeg skulle gå hen. "Ja det er nede i min taske, og min mobil er i min lomme." Jeg så på klokken, som nærmede sig 13, og mit fly vil gå om 1 time. Jeg gik hen og krammede min mor, som også havde set på klokken, og havde fået tåre i øjne. "Jeg skriver, når jeg er kommet hjem til dem, men vil du ikke sige hvem jeg skal bo hos." "Nej det er en overraskelse, og jeg tror du bliver rigtig glad for det." "Nåh okay, men jeg må hellere gå nu, jeg har et fly jeg skal nå." Jeg krammede hende endnu engang, og kyssede hende på kinden.

 

Jeg sad nu inde i flyet, og ventede på det lettede. Jeg besluttede mig for at høre musik, for at få tiden til at gå, så jeg valgte One Direction med More than this. Jeg elsker når jeg hører deres stemmer, de passer bare perfekt sammen. Jeg er ikke sådan en person som kan lide dem pga. de ser godt ud, hvilket de gør, men pga deres musik. Jeg elsker at synge med på deres musik, men eftersom jeg mener jeg ikke har en god stemme, synger jeg aldrig offentlig.

 

Jeg stod og ventede på at få min bagage, så jeg kunne komme ud og se, hvem det er jeg skal bo ved. Jeg kunne se at mine kufferter kom op, men eftersom jeg stod på den side de kommer sidst, skulle jeg først vente. Jeg gik hen imod dem, da jeg kunne se dem, og tog dem af båndet. Jeg lagde dem på en vogn jeg havde taget, og gik så ud for at finde et skilt, hvor der skulle stå mit navn.

Da jeg så en kvinde med brunt hår, med et skilt med mit navn, begyndte jeg stille og roligt at bevæge mig derhen. Da hun fik øje på mig begyndte hun at smile, og begav sig hen imod mig.

"Hej jeg hedder Anna Tomlinson, og det her er min mand Matt. Du skal bo hos os de næste 2 år." sagde Anne som hun vidst hed, da hun stoppede op foran mig. "Hej jeg er Sky, jeg er glad for at jeg må bo hos jer." Hun smilte til mig, mens hun gav mig et kram. "Skal vi ikke hjælpe dig med dine kufferter, mens vi går ud til bilen" spurgte Matt, mens han var ved at tage dem ned af vognen. "Jo det må i meget gerne, hvis i vil" sagde jeg mens jeg selv tog en af kufferterne, og gik ved siden af dem. De virkede meget søde, og jeg glædede mig allerede til at lære dem bedre at kende.

"Er du fan af One Direction" Spurte Anna mig, da vi var ved udgangen. "Øhm, jeg er ikke sådan en som kan lide dem pga deres udseende, men pga deres musik. Så ja det er jeg vidst." De kigge hurtigt på hinanden, og smilte så til mig.

Da vi kom hen til deres bil, tog vi alle min kufferter om i bagage-rummet. Matt åbnede døren, og jeg satte mig på bagsædet og tog min sele på. Da jeg vendte mig om, fik jeg et stort chok, da jeg så en eller anden dreng side ved siden af mig. Han smilte venligt til mig, mens jeg sikkert lignede en idiot.

"Hej jeg er Louis" sagde han og smilte til mig igen. "Øhm, hej jeg er Sky." "Hyggeligt at møde dig Sky." han sad stadig og smilte til mig. Da Anna og Matt havde sat sig ind, startede Matt bilen, og begyndte at køre. Efter noget tid sad Louis lidt uroligt, indtil han begyndte og nynne.

Da vi havde kørt i noget tid, og jeg stadig ikke havde sagt noget, kom der pludselig en hånd ind forand mine øjne. Jeg kiggede hen på Louis, som åbenbart havde sagt noget til mig. "Hvad sagde du" spurgte jeg, og han smilte bare. " Jeg spurgte om du ikke kunne genkende mig." Jeg sad lidt og kiggede på ham, mens han ventede på jeg svarede. "Øhm nej, jeg kan ikke genkende dig" Jeg kigge på Anna, for at bede om lidt hjælp, men hun smilte bare, og snakkede videre med Matt.

" Jeg er Louis, du ved fra One Direction." Jeg sad lidt og kiggede på ham og nu hvor han havde sagt det, kunne jeg godt se det. "Nice. Skal jeg bo hjemme ved dig." Han sad lidt og grinte. "Ja det er faktisk nice, som du udtaler det, for det er dejligt du ikke er sådan en, som går amok når du ser os. Men ja du skal bo hjemme ved mig. Kan du lide vores musik." "Så havde min mor ret, jeg ville nok blive glad for det. Men ja jeg kan godt lide jeres musik, jeres stemmer passer bare så godt sammen." Han sad lidt og kiggede på mig. "Jeg er glad for du kan lide vores musik. Har du noget imod at drengene kommer her til aftensmad" jeg sad lidt og tænkte på hvad han mente med drengene, men kom så i tanke om resten af bandet. "Nej, det kan da kun blive hyggeligere." han så lettet ud, men smilte så. "Fedt, jeg har sagt at du kom i dag, så de har nærmest inviteret sig selv over. Så kan vi jo hænge ud, for jeg tror de overnatter her." Da han sagde "her" bemærkede jeg at vi var hjemme ved dem. Det var et kæmpe hus efter min mening, men jeg bor jo også bare i en lejlighed sammen med min mor. Da vi kom ind stod jeg helt mundlam, mens jeg kiggede rundt, ude fra gangen af.

"Skal jeg give dig en rundtur" jeg vendte mig om og så Anna kiggede smilende på mig. "Det må du gerne." Jeg tog mine sko og jakke af og fulgte så efter hende.

 

 

Dette kapitel er ikke rettet, men i må meget gerne like og sætte på favorit :D

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...