What I Didn't Tell You - One Direction

Blake Cross. I London, hvor hun bor, var og er hun ikke populær. Hun var bare den type, som alle kunne lide. I en alder af atten har hun aldrig fået et kys, aldrig haft en kæreste og aldrig været i seng med nogen. Det skal straks ændre sig, den dag hun møder Harry Styles. Blake er taget i skoven for at få noget frisk luft, da Harry pludselig kommer løbende med ryggen til hende. Han skubber hårdt til hende, så hun ryger til siden og falder ned af den stejle bakke, mens hun bliver revet rundt i skovbunden. Harry gør alt, for at gøre det godt igen, selvom Blake er helt cool med det, hvilket gør Harry frustreret og tiltrukket af hende, og der går ikke længe før, der kommer nogle følelser i spil, men det Harry ikke ved er, at Blake aldrig har fået kys, aldrig haft en kæreste og aldrig været i seng med nogen før. Det skal senere vise sig, at det ikke er den eneste ting, Blake holder hemmeligt. Hvad sker der, når Harry finder ud af, at Blake har holdt det hemmeligt i al den tid?

41Likes
72Kommentarer
4117Visninger
AA

5. My First Kiss

"One step at the time, there's no need to rush"

 

Harry og jeg havde set hinanden den seneste uge, og vi havde haft det fantastisk sjovt. Jeg havde mødt Niall igen og en af dagene, der så jeg også Louis, så nu manglede jeg bare Zayn.

Jeg var lige kommet ud fra doktoren, som havde fortalt mig, at jeg sagtens kunne tage min forbinding af nu, selvom der stadig manglede en halv uge, men det var jeg lykkelig over, for Harry og jeg skulle ud og spise i dag. Igen.

Jeg havde fået kvalme alle gangene. Virkelig. Jeg var ved at dø alle gangene, men når jeg var derovre, så glemte jeg det helt på en måde. Harry gjorde mig virkelig glad. Han kunne få mig til at grine, og jeg glemte alt andet, når vi var sammen. Han var virkelig på kort tid blevet en af mine bedstevenner allerede.

Da jeg åbnede døren indenfor, stod min mor og kiggede på mig. Jeg smilte til hende, og hun smilte igen, hvorefter hun gik hen til mig og krammede mig. ”Hvad så?” spurgte han og hentydede til min hånd. Jeg trak mig fra hende. ”Jeg må godt få den af i dag,” sagde jeg og smilte stort. Min mor smilte tilbage til mig og tog forsigtigt fat om forbindingen og fik den af. Det føltes befriende.

”Bedre?” spurgte hun, og jeg nikkede. Meget. Mit humør var blevet en del bedre, efter at jeg kunne være sammen med Harry. Hans smil og hans grin gjorde mig altså i bedre humør! Selvom jeg virkede så afvisende overfor ham først, så var de fordi, at jeg var bange og utryg ved de varme følelser, jeg fik, men nu vidste jeg, at det kun var fordi, han var sådan en god ven, som jeg virkelig havde det godt med.

Min mor gik videre og væk fra mig, så jeg kiggede op på uret. Det var lørdag, og Harry sagde, at han ville ud på en restaurant i dag, så det skulle vi. Jeg glædede mig. Flere grin. Det var hyggeligt. Klokken var omkring fire, og han ville komme klokken seks igen, som han havde gjort de sidste på gange, hvilket mindede mig om, at min mor ikke vidste, at jeg så ham.

Jeg bed mig let i læben, da jeg pludselig hørte en høj hamrende lyd, og da jeg vendte mig om, gik det op for mig, at jeg ikke havde lukket døren, og at vinden nu havde skubbet den hårdt i. Jeg klemte øjnene i, og da jeg åbnede dem igen, faldt mit blik ved vinduet. Igennem det kunne jeg se vinden rive i træerne, som nærmest blev revet ud af jorden og væk af den hårde vind. Jeg gøs let. Det måtte være forfærdeligt at være ude.

Jeg gik forsigtigt og let hen til min mor. ”Mor?” sagde jeg forsigtigt, og hun vendte sig om og kiggede på mig. ”Ja, skat?” sagde hun frisk. Det fik mig til at kigge ned i jorden og tage hænderne om bag ryggen, hvorefter jeg kiggede op på hende.

”De gange, jeg har været med en veninde, var jeg sammen med en dreng,” sagde jeg hurtigt og fortsatte, ”det var ham, der skubbede mig ned af bakken, og han er rigtig sød, og jeg skal også ud med ham i dag, men vi er altså kun venner! Jeg tog en dyb indånding og holdt den, hvorefter jeg trak vejret i små ryk og ventede på min mors reaktion. ”Okay,” sagde hun og smilte. Så gik hun forbi mig med et smil på læben, og jeg spærrede øjne op.

Jeg rystede bare på hovedet og gik så ovenpå for at finde det tøj, jeg skulle have på. Det endte med at blive et par sorte jeans og en hvid ærmeløs skjorte, som så rigtig godt ud sammen. Det her skulle nok blive godt.

 

~

 

”Hej,” sagde jeg, da jeg åbnede døren og så på ham. Han kiggede ned af mig og smilte så igen, hvorefter han hilste. Pludselig kom min mor gående med sådan et vildt afslappet ansigtsudtryk og trådte ind foran mig. Så gav hun Harry hånden og trådte et skridt væk.

”Burde du ikke blive klippet?” sagde hun pludselig til Harry, og jeg spærrede øjnene op og kiggede på hende. ”Mor, hvad fanden?” brokkede jeg, men Harry grinte bare, hvilket gjorde mig endnu mere forvirret.

Nu hvor jeg troede, at min mor var færdig, så vi kunne gå, så fortsatte hun. ”Hvorfor skubbede du hende egentlig ned af en bakke?” spurgte han pludselig, hvilket fik Harry til at glo mærkeligt på hende. ”Mor!” hvislede jeg, ”jeg har sagt, at det var et uheld, så smut,” men min mor kluklo bare og aede mig på ryggen, ”jeg joker,” sagde hun og vendte sig om og gik.

”Hav det godt, skat!” sagde hun, og da jeg lukkede døren efter mig, sukkede jeg højlydt. Hun plejede aldrig at være så mærkelig og irriterende foran andre, jeg kendte, men i dag var mærkeligere.

Vinden tog hårdt fat i mit tøj og min krop, så jeg kom til at ryge lidt til siden. Jeg hvinede let, hvilket fik Harry til at vende sig om og kigge på mig. Han smilte, da han opdagede, hvad det var.

Harry gik forrest hen til bilen, og det gav mig frit udsyn til ham. Han havde en flot krop, en dejlig krop, og det kunne jeg kun sige på grund af de stramme skjorter, han havde på, når vi var sammen. Desuden var han tynd. Da Harry pludselig vendte sig om, havde jeg ikke lagt mærke til det, så jeg blev bare ved med at kigge på ham. Hans flotte krøller, hans perfekte ansigt.

Vent, hvad? Hvad skete der lige? Jeg rystede kort på hovedet, hvilket fik Harry til at grine. Min mave bevægede sig underligt, og det var det, jeg havde været bange for i starten. Den her mærkelige følelse, som kun Harry fik frem. Jeg havde aldrig følt den før, aldrig.

”Kommer du?” spurgte Harry, og jeg gik med det samme hen på den anden side af bilen og åbnede døren. Harrys duft ramte mig, og jeg smilte for mig selv. Sikke en dejlig duft, som jeg bare havde lyst til at beholde for evigt. Harry sagde dog noget sjovt, da jeg kom ind i bilen og havde lukket min sele.

”Bilen er begyndt at dufte af dig,” sagde han med et grin i stemmen, så jeg kiggede mærkeligt over på ham. Det syntes jeg ikke, jeg syntes, at den duftede perfekt af Harry. Perfekte Harry..

Nej, stop. Jeg stoppede mine tanker og snakkede med Harry, i mens han kørte bilen hen til området, hvor de fleste restauranter lå, men det havde altid været dem, som mine forældre og jeg bare var gået forbi, fordi de var for dyre, men Harry parkerede sin bil i nærheden, og da vi trådte ud, og jeg kom hen til ham, tog han sin arm omkring mi

g, hvilket fik mig til at stivne, men bagefter slappede jeg af, og han fortsatte.

”Her,” mumlede Harry ud for mit øre. Det var først, da jeg drejede hovedet og så direkte på Harry, at jeg opdagede, at han havde taget solbriller på. Jeg tvivlede på, at det ville hjælpe. Hans hår gjorde det hele. Harry pegede hen mod en restaurant, som så utrolig dyr ud, og jeg måbede.

Jeg standsede op mit i det hele, hvilket fik Harry til at tage et skridt frem, så et tilbage og armen faldt ned. ”Hvad?” sagde Harry. ”Nej,” sagde jeg bare, ”den er for dyr. For fin. Jeg passer ikke ind der.”

Harry rystede på hovedet og tog om mine skuldre, hvorefter han langsomt puffede og skubbede mig ind på restauranten. Jeg strittede halvt imod, men da vi var derinde, så kiggede jeg mig bare omkring, i mens Harry sagde hans navn. Han havde vel bestilt et bord.

”Så, frøken Cross, den her vej,” sagde Harry med en let fjollet stemme og puffede mig af sted efter tjeneren, som var smuttet forbi mig, uden at jeg havde lagt mærke til det. Jeg fnes fjollet og fulgte efter, hvor tjeneren stoppede ved et bord ved vinduet, hvor der kunne sidde to mennesker. Vi sagde begge tak og satte os så ned.

Der gik ikke længe før tjeneren kom med et menu-kort, og jeg smilte taknemmeligt og kiggede ellers bare på det, men når jeg kunne, kiggede jeg også lige på Harry. Harry sad dog fordybet i sit menu-kort, og da tjeneren kom igen, havde vi bestemt os, så vi bestilte vores mad og drikke, afleverede kortene og kiggede så kort på hinanden.

”Nå,” sagde Harry og skar igennem den tynde og lette stilhed, ”så fik jeg mødt din mor.”

Hans ord fik mig til at rulle med øjnene. Min mor havde været forfærdelig, jeg kunne slet ikke komme mig over det. ”Det med min mor,” startede jeg og lagde mine hænder på bordet, men Harry lagde bare sine hænder ovenpå mine, hvilket fik mig til at stirre på dem og holde en pause. Dog fuldførte Harry min sætning, ”gør ingenting.”

Jeg smilte til ham, i mens jeg bed mig i læben. Jeg havde ikke i sinde at fjerne mine hænder, selvom jeg ikke helt vidste, hvad vi lavede, hvis vi lavede noget. Jeg kiggede bare på Harry, som kiggede igen. Det hele blev dog afbrudt af vores tjener, som kom gående med et smil på læben og stillede vore drikkevarer foran os.

Jeg smilte taknemmeligt til hende, trak mine hænder til mig og kiggede så omkring. Da mit blik faldt på vinduet ude, så jeg de mennesker, som rendte rundt ude på gaden med den kraftige vind ved deres side. Den ødelagde deres fine hår, rev i deres tøj og skubbede dem enten frem ad eller gav dem modstand i deres gågang.

Jeg rynkede kort brynene og sukkede lidt. Stilhed. Harry sagde ikke noget. Han hjalp mig ikke ud af denne situation. Det var det her, jeg havde frygtet i de sidste uger. Stilheden. ”Hvad tænker du på?” Harry reddede mig, og jeg vendte hovedet med et stort smil. ”Ikke noget specielt,” sagde jeg, ”dig, tror jeg.” Jeg smilte kort og kiggede så rundt i restauranten. Der sad ikke mange mennesker, men heller ikke få. Dog troede jeg, at de fleste var for 'gamle' til at kende til Harry.

”Så må det være nogle dejlige tanker,” sagde han stille, og jeg nikkede bare med et lille smil på læben. ”Ja, ja, da” sagde jeg til ham og klappede hans hånd, der stadig lå på bordet, en enkelt gang og rettede mig så op i stolen.

Harrys stemme rev mig ud af mine tanker, som var fyldt med ingenting. Absolut ingenting. ”Jeg har forresten en overraskelse efter det her,” sagde han, ”jeg skal jo vide alt om dig.” Og med de ord kom vores mad, og Harry snakkede ikke mere om overraskelsen.

~

 

Harry havde betalt, og jeg havde ikke protesteret. Han inviterede ud, så hvis han ville betale, så måtte han gøre det. Desuden ville jeg slet ikke have råd til den restaurant, den var alt for dyr til min løn. Alt for dyr.

Harry puffede mig ud af restauranten på samme måde, som han havde skubbet mig ind. Vinden havde lagt sig, så nu var det kun en let brise, der ramte mit hoved, når jeg gik.

”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg igen, og Harry rystede bare på hovedet. Jeg sukkede, og vi gik hen til bilen, hvor Harry tændte den. Jeg kiggede på uret. Den var otte, hvilket fik Harry til at smile. Det forstod jeg ikke.

”Bare vent og se,” sagde Harry, ”og glæd dig.”

Jeg rynkede brynene, da jeg kiggede over på ham. Det kunne umuligt være godt, men jeg nåede ikke at tænke mere, for Harry kørte hen mod vejen for at køre et lille stykke. Han parkerede bilen, kiggede på mig, slukkede den og kiggede på mig igen. ”Kom,” sagde han og låste sig selv ud, åbnede døren og gik ud, hvilket jeg gentog lige bagefter.

Det var først, da jeg trådte ud af bilen og smækkede døren i, at jeg opdagede, hvor vi var. Vi stod foran en klub, og allerede nu kunne man høre musikken dunke højlydt derinde fra, og jeg spærrede øjne op. ”Nej, Harry,” sagde jeg, og han kiggede undrende på mig, ”bare nej.”

Han lavede et trist ansigt og gik lidt hen mod mig. ”Kom nu, Blake,” sagde han med en bedende stemme og prøvede at lave hundeøjne, ”kom nu!”

Jeg rystede på hovedet. Jeg havde været på en klub én gang nogensinde, og jeg blev så fuld, at jeg ikke kunne huske noget, og det var ikke engang specielt lang tid siden, så jeg skulle ikke opleve det igen.

Som om Harry havde læst mine tanker, svarede han. ”Vi skal ikke drikke os stive, vi skal bare møde resten af drengene!” sagde Harry muntert, og jeg vidste straks, hvad han mente, når han sagde drengene, så efter et par ord fra Harry og nogle protester fra mig, gik vi ind i klubben.

Musikken omfavnede mig, men på en ubehagelig måde. Den gravede sig ind i mine ører, arme, ben, i min krop og forlod den aldrig helt igen, hvilket jeg fandt yderst ubehageligt, men Harry førte mig hurtigt hen til et bord, hvor der sad fire drenge med ryggen til, så Harry slog bare røven i sædet ved siden af en af dem og slog forsigtigt på stolen ved siden af, hvor jeg skulle side, så jeg satte mig.

”Hej drenge,” sagde Harry normalt, da vi åbenbart sad et stod, hvor musikken var lavere, og de hilste alle sammen på ham. Jeg kiggede bare lidt på dem. Ved siden af Harry sad Louis, Niall og Liam. Ved siden af Niall og jeg sad Zayn. Jeg løftede bare genert hånden til dem alle sammen og kiggede så ned i bordet, hvorefter Niall snakkede direkte til mig.

”Du har fået forbindingen af!” jublede han nærmest, hvilket fik mig til at spærre øjne op og kigge på ham, hvorefter jeg bare grinte og nikkede. ”Gud ja,” mumlede Harry og kiggede på min hånd. Til sidst gloede alle på min hånd, og jeg tog den væk fra bordet.

Jeg kiggede rundt på bordet og opdagede, at alle undtagen Harry og jeg havde fået en drink, men det ændrede ikke min lyst til alkohol. Jeg havde ikke lyst, og lige da jeg havde slået den tanke fast, blev jeg spurgt.

”Kunne du tænke dig noget at drikke?” spurgte Zayn venligt og charmerende, hvilket fik mig til at slå øjnene væk fra ham, men derefter kiggede jeg bare på ham og rystede på hovedet. ”Nej tak.” sagde jeg, og Zayn nikkede.

Jeg kiggede over på Harry, og da han vendte hovedet mod mig, fik jeg et sug i maven, og jeg rynkede brynene. Hvad? Jeg blinkede enkelt, hvilket fik Harry til at smile til mig, og jeg smilte forsigtigt igen. Suget kom igen, og min mave føltes fantastisk. At se på Harry gjorde mig glad.

Han drejede hovedet væk fra mig, men kun for at se på Liam kort, så kiggede han tilbage på mig. Jeg havde stadig et smil på læben, så jeg bed mig let i læben og kiggede ned i gulvet, men Liams stemme fik mig til at løfte hovedet.

”Er du træt?” spurgte han venligt, og jeg rystede på hovedet, men da et gab kom frem, så nikkede jeg og bed mig i læben. ”Ja, lidt,” sagde jeg og kørte en hånd igennem mit hår, hvorefter jeg lod min hånd ligge på mit lår.

Pludselig følte jeg en varm ånde mod mit øre, ”skal jeg køre dig hjem?” spurgte Harry, og jeg gøs let, hvorefter jeg nikkede. Hans stemme gjorde mig helt blød i knæene, men det var heldigt, at jeg ikke stod op. Jeg rejste mig dog op på samme tid som Harry, og han vinkede kort til dem, og det samme gjorde jeg.

Jeg gik et skridt foran Harry, så han kunne puffe mig ud, og da vi endelig var ude, forsvandt alt musikken fra min krop, og jeg følte mig lettet. Jeg gik uden tøven og uden at vente på Harry hen til hans bil og stillede mig op af den. Da han kom, faldt mit blik på ham, og jeg gispede. Han så forbandet godt ud, og det var der, at det slog mig. Harry var så forbandet perfekt, så forbandet sød og flot, at jeg langt fra kunne være venner med en som ham, også alligevel. Han gav mig sådan en varm følelse i maven, sådan en mærkelig følelse, som jeg aldrig havde følt før.

Jeg vidste inderst inde godt, hvad der ville ske. Harry, der langsomt gik hen imod mig og nu stod helt tæt på mig, så jeg kunne mærke hans ånde. Jeg fik lyst til at skubbe ham væk, han skulle væk, han skulle ikke stå så tæt på, det var forkert.

Mit hjerte bankede tusinde gange hurtigere, hurtigere og hurtige. Jeg klemte øjnene i, og da jeg åbnede dem, lå Harrys øjne lige ude for mine, hvilket fik mig til at gispe efter vejret, så mit hoved røg frem ad og derfor var få centimeter fra Harrys læber.

Og det skete. Harrys læber ramte mine. Smagen af dem gjorde mig sindssyg, skør og vild. Det eksploderede på mine læber, og jeg kunne ikke bevæge mig. Den eneste, der bevægede læberne, var Harry, og jeg trak mig pludseligt fra ham.

Da gik det op for mig. Mit første kys. Jeg havde fået mit første kys.

”Harry..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...