What I Didn't Tell You - One Direction

Blake Cross. I London, hvor hun bor, var og er hun ikke populær. Hun var bare den type, som alle kunne lide. I en alder af atten har hun aldrig fået et kys, aldrig haft en kæreste og aldrig været i seng med nogen. Det skal straks ændre sig, den dag hun møder Harry Styles. Blake er taget i skoven for at få noget frisk luft, da Harry pludselig kommer løbende med ryggen til hende. Han skubber hårdt til hende, så hun ryger til siden og falder ned af den stejle bakke, mens hun bliver revet rundt i skovbunden. Harry gør alt, for at gøre det godt igen, selvom Blake er helt cool med det, hvilket gør Harry frustreret og tiltrukket af hende, og der går ikke længe før, der kommer nogle følelser i spil, men det Harry ikke ved er, at Blake aldrig har fået kys, aldrig haft en kæreste og aldrig været i seng med nogen før. Det skal senere vise sig, at det ikke er den eneste ting, Blake holder hemmeligt. Hvad sker der, når Harry finder ud af, at Blake har holdt det hemmeligt i al den tid?

41Likes
72Kommentarer
4119Visninger
AA

3. If We Ever Meet Again

"I threw a wish in the well. Don't ask me, I'll never tell. I looked as you as it fell and now you're in my way"

 

 

Trappen knirkede lidt, da jeg trådte et skridt ned af den. Hele min krop var forfærdelig øm, og jeg kunne ikke bevæge en eneste muskel uden, at det gjorde ondt, hvilket jo var lidt trist. Jeg var sikker på, at det forsvandt hurtigere end to uger. Det håbede jeg i hvert fald.

Jeg skulle på arbejde i dag, og det var to dage siden, at det hele var sket, men jeg havde ikke hørt noget om noget som helst. Faktisk havde jeg bare siddet inde på mit værelse, set TV-serier og ømmet mig.

Da mine forældre kom hjem i lørdags, havde de straks opdaget at min cykel ikke var der, så først troede de, at jeg ikke var der, men da de kom op på mit værelse, havde de set mig ligge og sove. Selvfølgelig lagde min mor til sårene i mit ansigt og ruskede i mig. Jeg havde forklaret hende det hele, men hun var nærmest værre end Harry. Spørgsmål som 'er du okay?', 'har du det fint?', 'er du svimmel?', 'gør det ondt?', 'skal jeg hente noget til dig?' strømmede ind over mig, og da jeg lige var vågnet, havde jeg bare svaret nej.

Med hensyn til sårene, så var det egentlig blevet værre. Der var gået betændelse i dem, men de gjorde ikke ondt. Måske hvis jeg rørte ved dem, det havde jeg ikke prøvet, og jeg havde ærlig talt ikke lyst til det.

Klokken var omkring et, men mine forældre havde åbenbart ladet mig sove så lang tid som nu. Solen skinnede ikke, hvilket gjorde mig halv trist. Der var ikke nogen sol til at kaste mønstre på bordet igennem vinduet. Det var ellers det, jeg brugte morgenen på. At kigge på det med en kop the i hånden, det var lige mig.

Jeg gik de sidste skridt ned af trappen så hurtigt, som jeg kunne, men det var ikke specielt hurtigt. Dog nåede jeg hurtige ned ved at bide smerten i mig, end ved at skære ansigt ved hver smerte, der skød igennem kroppen. Det var lettere, før det var ikke døden.

Jeg kiggede hen mod spisebordet, men da der ingen var der heller, rynkede jeg let brynene, indtil jeg kiggede ordenligt. Bag spisebordet var døren ud til terrassen, og der kunne jeg ane min mor og far sidde. Jeg smilede let og gik med lette og små skridt ud til dem.

Hej søde,” sagde min mor, da jeg trådte ud på terrassen og lagde en hånd på hendes skulder. Selvom solen ikke var på himlen, så var det alligevel varmt og skønt vejr.

Min mor lagde sin hånd oven på min og trak mig let hen foran hende. ”De er altså ikke så pæne,” mumlede min mor og hentydede til mine sår. Hun aede mig let på kinden, hvor de ikke var og krammede mig så blidt.

Du lugter,” sagde min mor pludselig, ”gå i bad.”

Jeg lavede store øjne og kiggede hen på hende, men hun kiggede bare på mig med et kærligt smil, så jeg nikkede til hende. Inden jeg gik indenfor igen, vinkede jeg til min far, som vinkede tilbage.

Duften af vores hus mødte min næse, men jeg gik bare med normale skridt op af trappen. Jeg havde fundet en behagelig stilling, hvor min krop ikke gjorde ondt for hvert skridt, så jeg blev i den stilling, i mens jeg fandt et håndklæde frem og gik ind på badeværelset, hvor jeg tændte for vandet.

Langsomt hev jeg mit tøj af, så jeg kun stod i undertøj, men det fik jeg også hurtigt taget af. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg havde blå mærker få stedet på maven, rifter på skuldrende, og da jeg vendte ryggen til, så jeg de blå mærker ved skulderbladene og rifterne, som nærmest fyldte hele min ryg. Jeg bed mig lidt i læben og vendte hovedet væk fra spejlet. Jeg så forfærdelig ud.

Jeg sked på, at vandet slet ikke var varmt. Jeg gik bare ind under bruseren. Strålerne var halvkolde, hvilket gjorde godt på min ryg, men det blev endnu bedre, da jeg mærkede de kolde stråler blive varme. Mine ømme muskler blev mindre ømme, og jeg sænkede mine skuldre ned. Det føltes befriende.

Jeg lagde hovedet op mod strålerne, så jeg fik vandet lige i hovedet, men jeg klemte bare øjnene i og nød det varme vand mod mit hoved. Efter det vaskede jeg mig godt og grundigt. Jeg sprang barberingen over i dag, selvom jeg egentlig trængte til det. Jeg skulle bare på arbejde, hvor jeg skulle have en stor t-shirt på, så jeg overlevede nok.

Jeg slukkede vandet, og det lille bad havde straks gjort mig i bedre humør. Min ryg gjorde stadig ondt, men da jeg trådt ud af bruseren i en lidt for hurtig og hård bevægelse, gjorde det egentlig ikke overdrevet ondt, så jeg fik et lille smil på læben.

Jeg tog hurtigt det håndklæde, der lå på gulvet, og jeg tog det om kroppen. Jeg tog det væk fra min krop, tørrede mit hår, så da jeg tog håndklædet væk, var det helt rodet, men jeg var ligeglad og tørrede min krop. Jeg åbnede døren og trådte ud, lukkede den efter mig og gik så ind på mit værelse, hvor jeg lod mit håndklæde falde.

Jeg undlod at kigge mig selv i spejlet, jeg tog bare noget rent undertøj frem og tog det på. Så tog jeg en børste og redte mit hår, hvorefter jeg satte det op i en knold. Jeg tog en t-shirt med stropper på og nogle cowboybukser.

Inden jeg gik ned, tog jeg min computer, også gik jeg ned med den. Jeg satte mig ved spisebordet og tændte den. Jeg skulle lige et smut forbi Twitter. Jeg havde godt lagt mærke til, at jeg havde fået en del følgere, men jeg forstod bare ikke hvorfor, så jeg skulle lige tjekke efter en gang mere.

Da den var klar, gik jeg ind på Firefox og smuttede så ind på Twitter. Jeg havde før haft 20 følgere, og nu havde jeg omkring 5000, så jeg tog mig selv i at måbe, men så lukkede jeg munden og gik ind under følgere.

Jeg rullede igennem og så en del, som hed noget i stil med 'FOLLOW ME, HARRY', 'MARRY ME, NIALL', '1D SEXGODS' eller noget i den stil, men jeg lod det være og løb bare igennem dem, da jeg rullede lige forbi to blå mærker ud for to navne. Jeg rullede op og fik øje på to navne, som egentlig ikke overraskede mig.

Harry Styles og Niall Horan. Jeg rystede forsigtigt på hovedet. Selvfølgelig var det dem, og det var alle deres fans, der fulgte mig nu. Jeg smilte forsigtigt og gik ind under Forbind.

Der stod en masse ting, folk, der spurgte om, jeg ikke fulgte tilbage, hvilket jeg gjorde med et par stykker, da jeg faldt over et spørgsmål. 'Why did Niall and Harry followed you?' stod der, og jeg rynkede brynene. Jo, ser du, Harry væltede mig ned af en bakke i skoven, og min krop er vildt smadret nu, men jeg sagde, at det ikke gjorde noget, så nu følger de mig. Niall var forresten bare med Harry, så han var der også! Nej, vel?

'I dunno, haha,' skrev jeg bare, selvom jeg egentlig godt vidste det. Måske vidste jeg ikke den helt præcise grund, men noget i den stil.

Jeg rullede videre ned, fulgte er par stykker og svarede tak til dem, som skrev, at jeg var pæn. Til sidst lukkede jeg ned for Twitter, stadig med et smil på læben. Hvorfor? Tanken strejfede kun kort mit indre, da mine tanker røg over på Harry og Niall.

Tanken om Harry gjorde det varmt indeni på en mærkelig måde. Mon jeg i virkeligheden gerne ville have været venner med ham? Fået hans nummer? Lavet et venskab? Jeg rystede på hovedet af mig selv og gik ud til min mor og far.

 

~

 

Min mor stoppede bilen, og jeg gav hende et hurtigt kindkys, inden jeg hoppede ud, lukkede døren og gik videre. Bilen kørte direkte videre, og jeg rodede kort i mit hår.

Inden jeg smuttede ind, stillede jeg mig foran en bil. Den afspejlede mig, men jeg så lille og fed ud. Det fik mig til at smile kort, hvorefter jeg grinte kort og kørte en hånd igennem mit hår, inden jeg gik direkte ind i kiosken.

Jeg smuttede hurtigt om bag ved, hvor jeg straks kom ham, jeg skulle afløse, i møde. Jeg smilte forsigtigt til ham, og han lagde bare blidt en hånd på min arm. Jeg nikkede til ham og gik så forbi ham. Jeg fik min t-shirt, meddelte, at jeg var kommet og gik så derhen og stillede mig.

Jeg kiggede lidt rundt, da der kom nogle ind i kiosken. Jeg lagde kun mærke til det, fordi lyden kom frem, så jeg sukkede. Selvom det her var et okay job, så ville det blive en lang dag, og selvom badet havde gjort det bedre, så var min krop stadig øm.

En dreng kom ind. En pige kom ind. En dame kom ind, og de første, der var trådt ind, kom hen til kassen og lagde en flaske vand på bordet. Jeg bippede den hurtigt. ”Ellers andet?” spurgte jeg og smilte venligt, og da jeg kiggede op, mødte jeg en gammel dames ansigt. Hun rystede bare på hovedet, så jeg fortalte, hvor meget det blev, og hun kom med pengene. Jeg smilte venligt til hende, og da hun langsomt forsvandt, sukkede jeg. Lang dag.

 

~

 

En chokolade bar blev lagt på disken, og jeg kiggede ikke engang op, da den blev lagt. Jeg bippede den bare, spurgte om, personen ville have andet og smilte så, da jeg fik pengene. Faktisk havde dagen ikke været så slem. Lang og alligevel ikke.

Pigen forsvandt langsomt, men jeg fik alligevel kigget godt på hende. Hun havde alt for korte shorts på, men hun så ikke ud til at tænke over det, hvilket sat tankerne i gang hos mig. De gik seriøst næsten op i røven på hende, og hvis det var det, som drengene ville have, så havde jeg langt igen. Hvis jeg skulle se sådan ud for at få et kys, så havde jeg langt igen. Virkelig.

Jeg sukkede. Tiden havde sneglet sig af sted, men nu var der fem minutter tilbage, og hende der skulle afløse mig var allerede kommet, så jeg kunne faktisk bare sige tak for nu. Jeg var alligevel begyndt fem minutter før, så det ville ikke skade. Alligevel valgte jeg at blive ståene foran disken. Klokken nærmede sig jo de seks, så der var flere mennesker end før. De skulle måske købe de sidste ting til maden, en flaske vand eller en mælk, der manglede. Det vidste jeg ikke og i stedet for at kigge på menneskerne i kiosken, kiggede jeg ud af vinduet og så en bil køre ind, hvorefter jeg vendte hovedet, da jeg hørte, at der blev lagt ting på disken.

Jeg vendte hovedet og så, at der var kø bag damen, som havde stillet sig op. Jeg bippede hurtigt hendes varer, hvorefter hun betalte, og køen blev langsomt mindre og mindre.

Der var nok tre mennesker i køen, og det så ud til, at de alle sammen kun havde en vand eller noget i den stil i deres hænder. Af en eller anden grund kiggede jeg kun på deres hænder. Jeg havde ikke lyst til andet.

De tre mennesker fik købt deres ting, og de var alle sammen gået igen. Jeg havde stadig to minutter tilbage, så jeg kiggede bare ned i disken, da en hånd dukkede frem, hvor jeg kun nåede at lægge mærke til tatoveringen, der var rundt om personens håndled. I can't change, stod der. Det var en drenge hånd, og jeg tog forsigtigt fat om det vand, som han havde lagt, bippede det og løftede hovedet. ”Ellers ande..” Jeg stoppede mig selv. Foran mig stod Harry. Harry, som i kendte Harry, der væltede mig ned af en bakke.

Han havde først opdaget mig nu, nu hvor han vendte hovedet og kiggede på mig. ”Blake?” Han rynkede brynene, og jeg stillede forsigtigt hans vand på disken. ”Harry,” sagde jeg bare og kiggede op mod uret.

”Hej,” sagde han, og jeg kiggede bare mærkeligt på ham. Fulgte han efter mig. Jeg skulle til at spørge ham, men så blev det bare til noget andet, ”hej,” svarede jeg og kiggede på ham.

”Arbejder du her?” spurgte han. Han kiggede lidt rundt, og jeg løftede øjenbrynet. Hvad regnede han med? Jeg fnøs kort, men det blev meget lavt, for han hørte det ikke. ”Nej, jeg står bare bag disken, fordi jeg synes, at det er sjovt,” sagde jeg sarkastisk og kiggede på ham. Var den dreng så dum? Han smilede kort af mig, men så kiggede han koncentreret på mig og rynkede brynene. ”De er blevet værre,” mumlede han, og jeg forstod ikke.

”Hvad?” sagde jeg underligt. ”Dine sår,” sagde han, ”i panden.” Han kløede sig forsigtigt i håret, da hans ansigt lyste op, og han skulle til at sige noget, men så trak han det tilbage og sagde noget andet. ”Hvornår har du fri?” spurgte han positivt.

Jeg kiggede op mod klokken. ”Nu,” sagde jeg og skulle til at vende mig om for at gå, da han tog fat om mit håndled og trak mig tilbage. ”Nu er jeg såret,” sagde han, ”men fordi jeg er så venlig, så venter jeg udenfor. Jeg skal spørge dig om noget.”

Så slap han, lagde nogen penge og gik udenfor. Det var ikke meningen, at jeg skulle afvise ham, men han gjorde et eller andet ved mig. Tanken om ham, jeg kunne ikke lide den. Følelsen var for kærlig, for sød, for dejlig.

Jeg rystede på hovedet og gik så om bag i, hvor jeg hev min t-shirt af og smed den. Hende, der skulle afløse mig, kom gående og smilte kort til mig, hvorefter vi sagde farvel til hinanden, og jeg tog min cardigan på og gik så udenfor, hvor det første, jeg mødte, var Harry.

Jeg kunne se på hans mund, at han skulle til at sige undskyld, men jeg gav ham et blik, som fik ham til at lukke munden med det samme. ”Jeg ville rigtig brugt, at jeg var ked af det som en undskyldning for det her, men jeg vil egentlig gerne,” sagde Harry pludselig, og jeg forstod ikke rigtig, så jeg lagde bare hovedet på skrå og kiggede på ham. ”Vil du ikke gå ud med mig? Bare som venner, for jeg føler.. du er.. jeg vil gerne lære dig at kende.” sagde Harry, og jeg spærrede øjnene op, men jeg gjorde dem hurtigt normale.

Harry skulle under ingen omstændigheder vide, at jeg aldrig havde været ude med nogen. Nej, nix, never. Da det gik op for mig, hvad han havde sagt, nikkede jeg bare. Det var jo bare som venner, og jeg kunne ligeså godt sige ja, så stoppede han med at sige undskyld.

Måske benægtede jeg det bare. Måske ville jeg i virkeligheden godt ud med Harry, men det kunne jeg bare ikke sige til mig selv. Måske var det i virkeligheden det.

”Fedt,” udbrød Harry og smilte stort til mig, ”skal du noget i morgen?” Jeg nikkede til ham, og hans smil falmede lidt.

”Arbejde,” sagde jeg kort.

”Over morgen?”

”Arbejde.”

”Tre dage?”

”Fri.”

”Fedt!” sagde Harry og tog sin telefon frem. ”Skal vi sige om tre dage klokken seks?” Han tog sin telefon frem, og jeg måbede. Han havde en iPhone, og det havde jeg aldrig set skyggen af. Min mor havde sagt, at jeg burde ønske mig en, men det gad jeg ikke. Det havde jeg ikke lyst til, men måske skulle jeg overveje det, for min telefon duede ikke.

Harry trykkede lidt og let på skærmen, ventede lidt, trykkede igen og kiggede så på mig. ”Kan jeg få dit nummer?” spurgte han glad. Jeg smilte for en gangs skyld tilbage til ham, hvilket han lagde mærke til, for hans smil blev straks større, men så rystede jeg på hovedet. Harrys ansigtsudtryk blev vildt mærkeligt, men jeg nikkede hurtigt.

”Altså, det kan du godt,” mumlede jeg, ”men du får ikke meget ud af det. Min mobil gik i stykker i faldet.” Harry bed sig i læben og holdt sin undskyld inde, men for det her måtte han godt sige undskyld. Min søde, dejlige og loyale telefon, som jeg havde haft i al evighed, var nu væk. Ak, ja, trist.

”Men vi har et hjemme nummer, som du kan få,” sagde jeg til ham, og han nikkede og gjorde sig klar til at taste, så jeg remsede nogle tal op, og han trykkede på en knap og puttede så sin iPhone ned i lommen igen. ”Jeg henter dig klokken seks,” sagde han og vendte sig om.

Okay, det var mærkeligt. Harry – jeg mener, Harry Fucking Styles – havde inviteret mig ud. Det gav da et selvtillids boost, da jeg havde hørt, at han kun datede modeller og ældre damer. Bortset fra det med ældre damer, det var ret klamt. Men model, det kunne jeg leve med.

Hele min krop benægtede, at jeg glædede mig, men jeg kunne ikke lade være. Jeg glædede mig virkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...