the light in the dark

Livet i område 12

”Vis du gerne vil hører historien, så vil jeg da gerne fortælle den,” Jeg ligger min mobil på bordet og smiler af min hendes nysgerrighed.
”Den er lyder virkelig spændende, og desuden så har det jo gjort dig til den du er nu ik?.” jeg smiler. Og trækker vejret en gang.
”Jo… Okay.. Det hele startede da, det ringede på døren og min søster kaldte på mig…”

*
”Natine, kom her hen.” jeg gik hen til hoveddøren. Min søster kaldte på mig. Jeg kunne se at der stod to store mænd i døren.
”Natine Cullen?” jeg nikkede bekræftende til den muskuløse mand. De var begge klædt i jakkesæt. Jeg var ikke i tvivl om hvad de kom for. Jeg havde ikke betalt huslejen i en uge.
”Ja det er mig?” de tjekkede mig ud. De havde nok lidt svært ved at tro at jeg var den ældste i familien. Jeg var jo kun 19 år.
”Vi kan se du ikke har betalt din husleje i en uge og det passer ikke tronen særlig godt,”

3Likes
2Kommentarer
635Visninger
AA

1. Livet i område 12

 

”Vis du gerne vil hører historien, så vil jeg da gerne fortælle den,” Jeg ligger min mobil på bordet og smiler af min hendes nysgerrighed.    ”Den er lyder virkelig spændende, og desuden så har det jo gjort dig til den du er nu ik?.” jeg smiler. Og trækker vejret en gang.    ”Jo… Okay.. Det hele startede da, det ringede på døren og min søster kaldte på mig…”

 

*

 ”Natine, kom her hen.” jeg gik hen til hoveddøren. Min søster kaldte på mig. Jeg kunne se at der stod to store mænd i døren.

   ”Natine Cullen?” jeg nikkede bekræftende til den muskuløse mand. De var begge klædt i jakkesæt. Jeg var ikke i tvivl om hvad de kom for. Jeg havde ikke betalt huslejen i en uge.

   ”Ja det er mig?” de tjekkede mig ud. De havde nok lidt svært ved at tro at jeg var den ældste i familien. Jeg var jo kun 19 år.

   ”Vi kan se du ikke har betalt din husleje i en uge og det passer ikke tronen særlig godt,” tronen var en anden betegnelse for hende dem der bestemte det hele.

   ”Jeg ved det godt, men jeg har ikke kunne betale husleje og skaffe mad til bordet. Jeg har jo også to søskende at tage mig af,” De kiggede ondt på mig.

   ”Frk. Cullen vi lever ikke i år 2012 mere. Du ved at man bliver hårdt straffet vis ikke man betaler husleje.” jeg nikkede. Jeg havde ikke løst til at diskutere med dem. Det kom der intet godt ud af.

   ”I næste uge betaler jeg to ugeres husleje det lover jeg dem okay?” de nikkede bekræftende og gik.

   Det var ikke første gang at jeg ikke kunne betale husleje. Jeg var den eneste af os tre der arbejdede og jeg skulle både sørger for mad og tøj. Min søster var 10 og min bror 8. de var ikke gamle nok til at arbejde i nu. Jeg havde lige råd til at min søster kunne komme i skole 1 gang om ugen. Og min bror var jeg selv lærer for.

   ”Hvad ville de?” min søster kom løbende hen til mig. Hun var meget nysgerrig. Min søster havde været nysgerrig lige siden hun lærte og snakke. Men det havde ikke altid været til hendes fordel.

   ”De skulle bare lige spørger hvornår jeg kom med næste uges husleje.” jeg lods som om det hele gik som smurt. Fordi jeg ved min søster prøvede at hjælpe mig.

   Min mor og far døde for 3 år siden. Derfra har jeg opdraget og passet mine søskende. Mine forældre døde da jeg var 16. I vores tid er man voksen når man er 16. Mine forældre døde af gift. Historien er meget lang.

   Det er år 2121 og intet er som før. For 55 år siden fik vi en ny slags penge. Den kom til at hede ems. For 60 år siden var der ikke længere noget der hed lande. Hele verden blev delt op i  områder. 12 områder. Område 1  var de rigeste og område 12 var de fattigste. De hverken rige eller fattige boede i område 6. så vis man boede fra 6 af og ned var man fattig og fra 6 af og op var man rig. Jeg boede i område 12. Det havde jeg ikke altid dengang min mor og far levede boede vi i område 10. det var forbudt at opholde sig i områder der var riger en ens eget så jeg måtte kun være i område 12. Men område 1 måtte godt opholde sig her. Tronen bestod af en dame hun havde hersket over alle områder siden 2202. Hun var den der bestemte alt.

   Der var ikke længere noget der heder fængsel det er afskaffet. Man bliver straffet ved at blive smidt ned i et fattigere område. Og dem i det fattige områder blev enten dræbt eller toturet. Alt efter hvad de havde gjort af ting.

   ”Okay, men jeg skal i skole på onsdag ikke?” man betalte for skole nu. Men man betalte per gang. Per gang kostede det 25 ems at være i skole en hel dag.

   ”Nej for jeg kan ikke skaffe pengene til det i den her uge.” min søsters navn var Holly. Hun havde blondt langt hår og grønne øjne. Hun var ikke særlig høj og ligesom mig var hun meget tynd.

   ”Okay skal jeg gå ud og søge efter nogen jobs,” det var ikke lovligt at arbejde før man blev 12. Det var fordi at tronen ikke syntes at det var okay. Tronen kunne i det hele taget ikke lide at vi i område 11 og 12 levede. Fordi vi ikke bidragede så meget som område 1 og 2. I virkeligheden tror jeg at vi bedragede mere end de. Men jeg kunne ikke brokke mig. Det var den værste form for forbrydelse i vores tid.

   ”Nej. Jeg har styr på det så længe du bare passer på Pathy,”  min brors navn var Patrick. Han var meget lille. Han havde brunt hår og grønne øjne. Vi havde faktisk alle tre grønne øjne. Men vi havde alle forskellige farver hår. Jeg havde rødt hår. Min bror brunt og min søster blondt.

   ”Okay, men du skal bare sige til vis du skal have hjælp,” jeg smilede og nikkede. Hun gik oven på.

   Vores hus var stort i forholdet til andres i område 12. Derfor skulle vi også betale mere i husleje. Jeg havde prøvet at spørge nogen om de ville bytte hus, men de har heller ikke penge.

   Vores hus bestod af et køkken/alrum. Der sov jeg på sofaen. Så havde vi et køkken. Det var meget lille og der kunne kun stå en person der inde. Oven på havde vi et lille værelse med to senge hvor min bror og søster sov. Så havde vi et toilet. Og det var det. Det lyder måske af meget, men det var det ikke.

    Jeg satte mig ind i min seng. Jeg tænkte meget over hvad jeg skulle gøre for at skaffe penge til 2 ugeres husleje. Det var meget mere end jeg kunne tjene. Før jeg blev fyret arbejde jeg som rengørings dame i område 10. det er en af de få undtagelser der er vis man skal til et andet område. Jeg blev fyret fordi dem jeg arbejde for flyttede ned i et fattigere område og havde ikke penge til en husholdning.

   Mens jeg sad og tænkte over hvad jeg kunne gøre fik jeg en idé. Vis jeg nu satte en ansøgning i avisen. Kunne det være at nogen af dem i de rigere områder læste den. Det var den eneste måde vi kunne kontakte de rigere områder, det var gennem avisen.

   Jeg gik ind i midt skab og fandt et stykke papir og en blyant frem. Jeg satte mig hen på sofaen. Jeg havde ikke de bedste skrive evner. Jeg havde gået i skole, men det var ikke hver dag.

   ”Hej mit navn er Natine. Jeg kommer fra område 12. Mine forældre døde for et par år siden og jeg skal passe mine søskende og betale husleje. Jeg er lige blevet fyret fra midt gamle job. Jeg håber på at der er nogen der kunne bruge en husholdnings pige? Jeg har gjort rent i mange år. Jeg er god til at lave mad også. Lidt om mig selv: Jeg er 19 år gammel. Jeg er meget loyal og kommer til tiden. Jeg har gået i skole hver anden dag. Jeg håber der er nogen der har et job ledigt...” jeg lagde kulepennen på papiret.

   Jeg kiggede på uret klokken var allerede 14:30. Jeg havde en aftale med min bedste ven klokken 14:50. Jeg skyndte mig at tage sko og jakke på. Vi skulle mødes nede i det lokale center. Vi plejede altid at mødes ved spring vandet. Vi havde en fast aftale hver Onsdag.

   ”Holly, jeg går nu. Pas nu på Pathy mens jeg er væk ikke?” i gamle dage var det ikke normalt at lade sine søskende på 10 passe sine mindre søskende, men det var normalt i vores tid.

   ”Ja det skal jeg nok hils James okay?” min bedste vens navn var James. Det var et meget mærkeligt navn da vi var små fordi det lød så voksent. Men nu hvor vi var voksne var det meget normalt.

   ”Det skal jeg nok. Vi ses,” jeg forlod huset i en fart. Det var ca. 10 minutter hen til det lokale center. Jeg havde ikke nogen cykel eller bil. Det var kun dem i område 5 til 9 der havde råd til det. Dem i område 9 til 11 havde toge. Os i område 12 havde vores ben og det var det. Dem i område 1 til 5 havde flyvende biler og helikoptere. Det var meget normalt for dem i område 1 til 4 med flyvende biler. Man var lidt heldigere vis man havde det i 5 og 6. Jeg havde aldrig prøvet en flyvende bil. Eller set en med min egne øjne. Men dengang jeg boede i område 10 havde vi en 3D fjernsyn som jeg så det på. Det var meget unormalt vis ikke man havde et 3D fjernsyn når man boede i område 10. alle havde det. I område i havde de et fjernsyn som man nærmest kunne gå ind i. Det er også noget jeg havde set i tv´t.

   Da jeg var kommet til springvandet var klokken 14:45. Normalt plejede jeg at være her 10 minutter før vi skulle mødes fordi jeg godt kunne lide at være her i god tid. Men i dag havde jeg bare glemt alt om tiden.

   Mens jeg sad og ventede på springvandet kom der et ældre par forbi.

   ”Hej frk. Cullen hvordan har de det?” jeg smilede. Lige som man gjorde i de helt gamle dage sagde man de og dem. Det var tronen der havde bestemt at man skulle sige de og dem til dem man ikke kender så godt.

   ”Hej, jeg har det fint hvad med dem?” jeg var ikke helt sikker på hvorfra de kendte mit navn. Jeg kendte ikke deres.

   ”Vi har det fint tak. Vi har hørt at de er blevet fyret det er vi meget kede af,” jeg nikkede bekræftende og smilede.

   ”Kan i havde en fortsat god dag,” de nikkede og gik vider. I vores områder respektere man hinanden. Man smilede og opførte sig pænt. Der var ingen grund til at vi både skulle blive trådt på af vores egne og de rigere områder.

   ”Natine?” jeg vendte mig om. James stod bag mig. Jeg krammede ham. Det var en uge siden jeg sidst så ham. Det føltes bare som et helt årti.

   ”Hvordan har du det James?” han smilede. James havde brunt krøllede hår. Han havde blå øjen og var meget solbrun. Han var også meget muskuløs.

   ”Det går godt hvad med dig?” jeg smilede og nikkede. Det gik ikke helt så godt, men jeg gad ikke at have hvordan det gik for mig som vores emne i dag. Jeg nød at være sammen med James fordi at han altid fik mine tanker væk fra de dårlige ting.

   ”Når, men skal vi gå ned mod skoven?” jeg nikkede. Lige siden mig og James blev bedste venner som vi blev for 11 år siden. Kom vi altid i skoven. Den lå omkring 20 minutter væk fra springvandet og 30 minutter fra midt hus. Dengang jeg boede i område 10 kom jeg i område 12 og besøgte ham. Han boede også engang i område 10, men så flyttede han her hen.

   ”hvordan går det med Cate?” Cate var James kæreste de havde været kærester i omkring 1 år. Første gang hun mødte mig, kunne hun ikke lide mig. Det var fordi hun troede at der var noget mellem James og jeg. Men hun opdagede hurtigt at James og jeg ikke var hinandens typer.

   ”Det går fint, hendes familie er lige flyttet til område 11 så vi ses ikke så meget som før.” langdistance forhold var ikke altid det bedste. Men jeg håbede på at hun kom her noget mere. Jeg savnede hende faktisk også. Hun var en god veninde. Selvom vi ikke kom så godt ud af det med hinanden fra starten af. Havde vi det godt nu.

   ”Hvor tit kommer hun?” han tænkte lidt.

   ”Hun kommer her fast hver Mandag og Fredag for at besøge familien. Men ellers skriver vi sammen hver aften.” i vores områder havde man ikke lige så smart mobiler som i område 1. Det var meget smart. Det var faktisk deres nøgler der kunne slås over til en mobil. Deres nøgler kunne også slås over til en børste og et spejl. De mobiler som vi havde penge til var ret gamle. Det var Iphone 20. de var tynde. Og meget store. De kunne ikke lige så meget som område 1 mobiler, men man kunne få fat på folk.

   ”Vis hun en dag kommer kan vi tre så ikke finde ud af et eller andet? Vis ikke du gerne vil være alene med hende selvfølgelig?” han nikkede til at vi godt kunne være sammen. Jeg håbede ikke jeg trængte mig for meget på. Jeg kunne jo også bare skrive til hende om vi ikke skulle finde en dag. Men nu var han der så hvorfor ikke?

   ”Natine må jeg spørger dig om noget?” jeg nikkede. Hans stemme var alvorlig, men også rolig.

   ”Du ved at jeg har hørt det med dit job. Og du ikke kan betale husleje. Mine forældre tilbyder at i flytter ind hos os?” Det var ikke første gang at de havde tilbudt det. Det var meget venligt af dem. Men jeg ved at de ikke havde så mange penge selv. Jeg kunne godt klarer det. Det skulle jeg nok. Jeg var ikke en type der gav ledt op. 

   ”James. Jeg er meget taknemlig for tilbudet, men jeg skal nok klarer det. Jeg har Cullen i blodet. Vi kæmper til det sidste.” Det samme gjorde min mor og far. De kunne ikke betale husleje i tre uger og nægtede at give en af deres børn væk til de rige. Så en aften kom to store sortklædte mænd. Jeg vidste ikke helt hvad der forgik. Jeg sørgede bare for at mine søskende ikke så noget. De tog min mor og far. De låste dem ind i et rum og forgiftede dem. De kom og fortalte mig at jeg nu havde ansvaret for mine søskende. Det var hårdt det første år, men jeg lærte hurtigt at kæmpe for det jeg ville.

   ”Natine. Du har ikke noget at bevise for nogen. Vi ved alle sammen hvor stærk du er. Det gør ikke noget at der er nogen der passer på dig,” James og jeg havde haft den her samtale lige siden mine forældre døde. Han ville gerne passe på mig. Jeg havde bare sagt til mig selv at jeg godt kunne passe på mig selv. Det var vigtigt for mig. Jeg ved det måske var lidt egoistisk, men sådan havde jeg det bare.

   ”Jeg ved det James, men kan vi ikke snakke om noget andet?” jeg havde ikke løst til at have den her samtale igen. Men vis jeg kendte James rigtigt ville han sige dette: ”Det er vigtigt at du ikke ender som din mor og far. Jeg ville ikke tilgive mig selv for at lade dig dø,” vi havde haft den samtale mindst tyve gange og han havde altid sagt det.

   ”Natine. Du jeg vil ikke lade dig ende som din mor og far. Du er min bedts veninde, jeg vil ikke lade dig dø. Jeg ville ikke kunne tilgive mig selv for at give så let op,” han sagde det ikke helt som han plejede. Men det mindede meget om.

   ”James et andet tidspunkt okay?” han nikkede. Og sådan endte det altid. Selvom jeg vidste han ikke ville give op. Havde jeg heller ikke tænkt mig at give op.

   Da vi havde gået 20 minutter kom vi til skoven. James og jeg havde altid kaldt den trolde skoven. Det var faktisk fordi at dengang vi var mindre så træerne så store ud. Så de blev enige om at vis der fandtes trolde, ville de være på størrelse med træerne.

   Dengang jeg boede i område 10 og jeg kom her. Byggede James og jeg et træhus. Siden hen har vi bygget mere på det. Nu var faktisk ret flot. Det var okay stort og var byggede ret højt oppe. Vi havde bygget en slags trappe op til huset. Siden hen har vi lagt gamle møbler der skulle smides ud der op. Så vi havde en gammel sofa. Et tæppe og bord. Vi havde også en kasse  med spil og andet.

   Vi kravlede op til vores træ hus. James satte sig hen i sofaen. Mens jeg betragtede udsigten gennem det lille vindu. Det var mærkeligt. Jeg havde kigget ud af det her vindu i næsten 8 år, men alligevel har næsten intet ændret sig. Kun min højde. Det var altid de samme træer, de samme buske. Der var sket meget på 8 år. Jeg var bare glad for at jeg efter 8 år stadig kom her med min bedste ven. Det betød så meget.

   Jeg satte mig hen i sofaen til James. Han så glad ud. Det var han for det meste også. Selvom han levede et liv der var meget fattigt og vi ikke havde råd til at tage ud og se verden. Så var han lykkelig. Han var bare glad for at leve. Det samme var jeg selvfølgelig, men ikke på samme måde som ham. Han udstålede glæde.

   ”Natine af alle steder jeg har boet så er område 12 det bedste,” jeg smilede. Han havde faktisk ret. Det kunne godt være at vi var fattige og ikke havde råd til flyvende biler og dyre hjemmebiograffer. Så var vi sociale. Det jeg havde hørt om område 1 var at der ikke boede andet end rige egoistiske mennesker. De frygtede alle at miste deres penge og flytte her ned. Så de glemte at smile til deres naboer. Der var ingen venlighed. Man tænkte kun på sig selv. Her snakkede man pænt til hinanden. Man smilede og vinkede til fremmed. Det var meget normalt med venlighed.

   ”James, drømmer du aldrig om at flytte?” han nikkede. Jeg blev lidt overrasket. Han havde lige sagt at der ikke var nogen bedre steder end område 12.

   ”Natine vis jeg nogen sinde skulle flytte så ville jeg ikke flytte længere end til område 9.” det ville jeg godt nok heller ikke. Jeg var sikker på at de folk som der kom fra område 1 til 5 var overfladiske mennesker der kun tænkte på penge og glamour. Sådan et menneske skulle jeg aldrig være. Ad!

   ”Haha.. skal vi ikke aftale at vis vi nogen sinde kommer til penge så flytter vi ikke længere væk end område 9?” Jeg nikkede. Den aftale kunne jeg godt lide. Den lød meget fint.

   ”Aftale,” han grinede. Jeg kiggede på klokken 16:00. Det var ikke særlig meget. Jeg rejste mig op og gik over til vinduet igen.

   ”James. Vil du ikke love mig at vis der nogen sinde skulle ske mig noget tager du dig af mine søskende?” Jeg slog over til et mere alvorligt emne. Han rejste sig op og gik over til mig.

   ”Natine der sker dig da heller ikke noget. Du siger jo du har styr på det.” Han så meget alvorligt på mig.

   ”Det har jeg også. Men vis der nu at der skete et uheld eller vis nu jeg lige pludselig ikke har styr på det.” Jeg vidste at det var svært at forklare ham.

   ”Jeg lover det, vis du loger mig at du kommer til mig når du ikke længere har styr på det.” jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige til ham.

   ”James det lover jeg. Men lov mig at lige meget hvad der sker passer du på mine søskende okay?” han nikkede. Jeg kunne se at det ikke var nok for ham at jeg lovede det. Han ville gerne have jeg flyttede hjem til ham. Men så længe jeg havde styr på det. Havde jeg ikke lyst.

 

Da klokken var blevet 20:00 begyndte vi at vende hjem. Det var allerede mørkt fordi vi var i vintertiden. Det var ikke fordi der var koldt her, det var der aldrig. Her var altid varmt. Det var fordi at område 12 lå i syd.

   ”Natine kan du huske dengang vi var små hvor vi altid lovede hinanden at om 20 år ville vi være dem der bestemte alt.” Det var faktisk et sjovt minde. Vi legede altid konge og dronning da vi var mindre. Det gjorde vi fordi at vi syntes at dem der sad på tronen altid var så onde. Vi aftalte at vi skulle side på tronen og vi skulle gøre så alle var lige værdige. Og alle havde lige mange penge. Jeg ved nu at det ikke kommer til at ske. Som man siger der er ingen rige uden fattige.

   ”Ja. Dengang du ville hede: Jake efter din far og jeg ville hede: Ginna. Det var enlig meget mærkeligt at jeg ville hede det. Nu er jeg tilfreds med mit navn,” mit navn var faktisk et mash-up af min mor og farmors navn. Min mors navn var: Natasja og min farmors var: Kjerstine. Dengang jeg blev født valgte de at Na skulle stå for Natasja og Tine skulle stå for Kjerstine.

   ”Ja. Nu er jeg enlig også tilfreds med mit navn. Det var bare mindre heldigt at hede James dengang jeg var lille. Det var så voksent. Dit navn er meget specielt det kan både være et Børne navn og et voksen navn.”

   ”Folk havde bare svært ved at sige mit navn rigtigt fordi der ikke er så mange der heder det.” de havde svært ved at finde ud af hvordan det skulle udtales rigtigt.

   Vi kom til midt hus. James havde fulgt mig hele vejen hjem. Det plejede han altid når vi gik hjem på den her tid og det var mørkt. Det var meget dejligt med selskab så jeg klagede ikke.

   ”Tak for i dag. Vi ses igen på onsdag ikke?” han nikkede.

   ”Jo, men vi kan jo skrives inden. Ellers snakke over telefonen?”jeg nikkede og gik ind. Jeg låste døren og gik ind i stuen. Jeg satte mig ind i sofaen. Jeg havde glemt alt om min ansøgning. Jeg skyndte mig at finde en kurvelut frem. Og skrev: ”Område Avisen. Område 6.” det var altid let at skrive adresser for der var ingen byer og lande kun 12 områder at vælge mellem.

   ”Holly skat, jeg løber lige et ærinde så kommer jeg igen.” Jeg smuttede ud af døren før hun nåede at svare. Post flyveren gik først om 15 minutter så de lokale borgere lige kunne nå at hente deres post. Og sende post. Det var en ret sej måde fragtede post på. Det var gennem en kasse. Det virkede på den måde at man lagde posten ind i kassen og et par minutter efter var den i den i den i den postkasse som var i det valgte område. Derefter blev den fragted rundt til de forskellige steder. I område 11 og 12 skulle man selv hente posten hos post flyveren som de havde kaldt det.

   Jeg nåede hen til postflyveren et par minutter før de lukkede. Så jeg fik lagt posten ned i kassen og så den forsvinde. Jeg gik stille hjem. Det var dejligt at gå udenfor om aftnen. Stjernerne lyste smukt og det samme med månen. Jeg tog min mobil op. Jeg havde fået en besked fra Nickie. Det var en af mine rigtig gode veninder. Hendes rigtige navn var Nikoline, men af en eller anden grund havde vi valgt af hendes kæle navn skulle være Nickie. Hun havde skrevet: ”Hej Nathy skal vi ikke finde ud af noget snart?” Nickie kaldte mig Nathy fordi at hun syntes at det var et pænt navn. Nickie havde blondt kort hår. Hun havde brune striber i håret. Hun havde blå øjne. Hun boede i område 11. derfor så vi ikke hinanden så tit. Jeg skyndte mig at svare tilbage: ”Hej Nickie vi kan godt finde ud af noget snart. Men jeg har bare lige en masse her for tiden.” jeg sendt beskeden og lagde min telefon i lommen.

   Jeg var hjemme efter 10 minutter. Både Holly og Pathy lå og sov så jeg fik dårlig samvittighed over at jeg ikke havde låst døren før jeg gik. Jeg havde bare lidt for travlt til at opdage de sov. Jeg gik ind i stuen. Jeg lagde mig ned på sofaen. Jeg var enlig ret træt efter en lang dag som denne. Jeg lukkede øjen kort. Det føltes så dejligt at jeg faldt i søvn efter et par minutter.

 

Jeg vågnede ved lyden af banken. Det tog mig noget tid at opdage, men så fik jeg rejst mig op. Jeg bevægede mig hele vejen hen til døren selvom der ikke var så langt. Jeg halv sov stadig på vej derhen. Da jeg stod foran døren gabte jeg lige engang og så åbnede jeg.

   ”Hej Natine. Det er tid til at i skal have taget prøver,” jeg havde glemt alt om at det var den sidste torsdag i måneden. Det var den dag hvor dem fra område et kom og tog en prøve af alle fra område 12 så de kunne se om vi havde nogen smitsomme sygdomme. Mest tror jeg bare de misbrugte vores blod. Men jeg turde ikke at brokke mig.

   ”Undskyld jeg havde glemt det. Kan i vente 10 minutter mens jeg vækker mine søskende,” de to store mænd trådte forbi mig og ind i huset. De kiggede begge forfærdet rundt. De var begge vand til bedre omgivelser. Selvom jeg syntes det her var helt fint.

   Jeg løb op på deres værelse. Min søster var vågen hun lå og spillede på hendes mobil. Min bror sov stadig.

   ”I skal ned og have taget blodprøve det er i dag,” min søster rejste sig op og gik nedenunder. Jeg gik hen på kanten af sengen. Min lille bror var så nuttet når han sov. Jeg vidste ikke noget bedre.

   ”Pathy du skal op nu. Du skal have taget blodprøve,” han åbnede forsigtigt øjne. Han så trært ud. Han rejste sig stille op og omfavnede mig. Jeg kyssede toppen af hans hoved og løftede ham op. Jeg satte ham ned igen da vi kom til trapperne. Min søster havde fået taget blodprøve mens jeg vækkede min bror.

   Min bror gik hen til de sortklædte mænd og fik taget sin prøve. Jeg kiggede væk imens. Jeg kunne ikke lide at se på det. Jeg havde nål forbi og så var det min søde lille bror. Det kunne jeg ikke klarer. Ikke at jeg kunne det med min søster. Hun var bare det ældre.

   ”Pathy gå ind til din søster i stuen,” jeg ville ikke have min bror skulle se det heller. Jeg gik over til de sortklædte mænd og flyttede min arm over til dem. Den ene af dem tog hårdt fat om min arm. Den anden stak langsomt nålen ind i min hud. Og sugede langsomt nåede at mit blod op. Jeg fik det ubehageligt da det hele skete. Det var som om jeg kunne hører da nålen prikkede hul på min hud. Og jeg kunne hører hver eneste lille dråbe af mit blod komme op. Det var blod jeg aldrig fik tilbage. Og de tog en blodprøve hver evig eneste måned. Efterhånden havde jeg vendt mig til det. De havde gjort det siden jeg var 2 år gammel.

   Manden sprøjtede mit blod ned i en lille glasbøtte hvor der stod Natine B negativ. Det var den blodtype jeg havde. Jeg vidste ikke om den var speciel for der stod A positiv og O positiv på de fleste. Min brors stod der A negativ. Og det samme på min søsters.

   ”Vi går nu,” jeg nikkede. Da de var ude af døren lukkede jeg den og låste. Da jeg kom ind istuen sad både Holly og Pathy og smilede. Jeg så at der lå 100 ems på bordet. Det var ca. en uges husleje.

   ”Hvor har i dem fra?” jeg kiggede alvorligt på dem. Man ville blive straffet meget hårdt for at stjæle og at stjæle fra de mænd. Ville man komme i store problemer.

   ”Vi har sparet dem sammen,” jeg kunne se på Holly at det ikke var hele sandheden. Pathy så ud til ikke at vide så meget.

   ”Pathy gå op på dit værelse jeg skal lige snakke med Holly,” Pathy gjorde som jeg sagde uden at brokke sig. Det plejede han ellers.  Jeg satte mig hen ved siden af Holly. Hundred kr. var rigtig meget i den her tid. Fordi pengene er blevet så meget værd gennem tiderne.

   ”Holly fortæl mig hvor du har fået de penge fra?” hun rystede på hoved. Vis der var en ting Holly og jeg havde tilfældes så var det vores stædighed. Men hun kunne se at jeg var sur og alvorlig. Hun vidste også  hvornår hun måtte give sig.

   ”Okay, i går da du gik læste jeg dit brev. Så da du gik anden gang ringede jeg til James og han kom her hen med pengene. Han sagde bare at jeg ikke måtte sige det til dig,” selvfølgelig det kunne jeg have sagt mig selv. Han gør jo alt for at hjælpe. Selvfølgelig hjælper han mig gennem min søster. Men jeg havde ikke tænkt mig at lade ham vinde. Min stædighed blandede sig.

   Jeg tog de hundred kroner og forlod huset. Jeg havde tænkt mig at gå hen til James og give ham dem tilbage.

   Da jeg havde gået i 5 minutter ringede min telefon. Det var Nickie.

   ”Hej Nickie, jeg har ikke lige tid kan du gøre det kort?” jeg vidste godt at det ikke var det bedste at sige til en man ikke havde set i et par måneder, men jeg havde lidt travlt.

   ”Jeg ville bare sige at jeg kommer til område 12 i morgen for at besøge Chris så vis du måske havde tid i morgen?” Chris´s rigtige navn var Kjerstine ligesom min farmor. Kjerstine og jeg var også nære veninder. Vi havde bare ikke set hinanden i noget tid. Vi plejede altid at være samen med May som rigtig heder Maja og James kæreste Kate som rigtig heder Catrine. Vi 5 plejede at hygge os enormt. May havde lyst mellem langt hår og grønne øjne. Cate havde lyst hår også mellem langt og gråblå øjne. Chris havde lysebrunt langt hår og blå øjne. De var alle sammen på højde med mig. Med undtagelse af Cate hun var højere end os alle. Hun var 5 centimeter lavere end James.

   ”Kan vi ikke snakkes i senere har lige nogen ting jeg skal ordne?” jeg kunne hører en skuffende vejrtrækning i den anden ende. Men jeg var også blevet skuffet vis jeg var hende. Jeg ville bare virkelig gerne ordne det her.

   ”Okay, men så ring når du er færdig,” jeg lagde på. Jeg stod nemlig foran James hus. Hans hus var lidt mindre end mit. De boede også kun 3 der. Hans mor, far og ham. Jeg bankede på døren. Det var hans mor der åbnede.

   ”Hej Fru. Bradford er James hjemme?” hun smilede og flyttede sig så jeg kunne komme ind. James mor havde altid ønsket at vi skulle være sammen som kærester, men jeg tror aldrig at hun har forstået at James og Cate passede perfekt sammen.

   ”James, Natine er her.” jeg smilede og gik forbi.

   ”Det er okay fru: Bradford jeg går bare op til ham,” jeg vendte mig om og gik op på hans værelse. Jeg blev lidt overrasket Cate sad nemlig derinde. Hun rejste sig op da hun så mig. Vi krammede hinanden.

   ”Længe siden Cate godt at se dig igen,” hun smilede. ”Inden jeg glemmer det kommer Nickie til  området i morgen jeg overvejer at holde et genforenings et eller andet? Vi du har muglighed for at blive her?” hun satte sig ned på James seng.

    ”Jo jeg skal være her til på lørdag så det kan vi godt,” hun smilede. Jeg kiggede alvorligt hen på Josh.

   ”Godt.... Cate har du noget i mod jeg lige snakker privat med din kære kæreste? Det tager bare 2 til 5 minutter,” Hun rejste sig smilende op.

   ”Vis han har lavet noget dumt så giver du den bare hele armen.” Hun kiggede udfordrende hen på James og så hen på mig. Så forlod hun rummet.

   ”Tro mig Cate det har jeg også tænkt mig.” hun kunne ikke hører mig, men det var min måde at true James på.

   ”Okay, jeg vidste at Holly ikke kunne holde mund. Men jeg prøver jo bare at hjælpe dig Natine.” jeg rystede på hoved og satte mig hen til ham.

   ”Jeg har ikke brug for din hjælp James...” Jeg lagde de hundred kroner på hans bord. Han rystede på hoved og smilede så.

   ”Det tænkte jeg du ville sige. Derfor betalte jeg din sidste uges husleje. Så du skylder kun for denne uge.” jeg kiggede vredt hen på ham. Jeg var taknemlig for at han ville gå så langt for at hjælpe mig, men jeg ville bevise over for mine forældre at de havde opdraget mig godt. At de havde opdraget mig til at være selvstændig og stædig.

   ”Hør her Natine. Jeg ved godt at du gerne vil bevise og for dig selv og folk omkring dig at du kan selv. Men det er ikke forkert at få hjælp. Det beviser bare at man er voksen nok til at indse at man har brug for andre. Og det ved jeg at du er.” han havde ret i at det ikke var forkert at bede om hjælp.

   ”Okay, men jeg betaler dig tilbage det her var et lån James,” han smilede.

   ”Fint det kan jeg gå med til,” jeg rejste mig op og gik over mod døren. Men inden jeg gik vendte jeg mig om.

   ”James du er verdens bedste ven ved du godt det?” han nikkede og smilede.

   ”Og du er verdens bedste veninde.... vi ses på onsdag,” jeg nikkede og gik ud af døren. Cate stod ved enden af trappen og ventede på jeg blev færdig.

   ”Kan vi ikke ringes sammen om i morgen?” hun nikkede og rejste sig op. Hun gik hen mod døren.

   ”Vi snakkes Nathy,” jeg nikkede og gik ned af trapperne. Jeg tog min mobil op, så jeg var sikker på at huske at ringe mens jeg gik.

   ”Farvel hr. og fru. Bradford,” de sad inde i stuen og snakkede. De vinkede begge og jeg forlod huset.

   Jeg ringede Nickie op, men hun tog den ikke. I stedet valgte jeg at ringe til Chris for at se om hun tog den.

   ”Hej Nathy det er Chris hvad sker der?” Af alle pigerne var Chris hende der var mest gang i. Hun kunne aldrig bare sidde. Der skulle hele tiden ske noget. Hende hyggede man sig altid med. Hun var også den der snakkede lidt mere provokerende end os andre. Hun boede også i område 10 så hun havde ikke så meget på spil som Cate og jeg.

   ”Jeg ville bare hører hvad tid dig og Nickie kommer til område 12 i morgen?” Jeg var ikke helt sikker på om Chris vidste det. Hun var mere typen der to et minut af gangen.

   ”Øh pas, ring og spørg Nickie hun ved det?” jeg grinede af hendes kommentar. Det var ikke så meget det hun sagde jeg grinede af, men den måde hun sagde det. Hun sagde det så afslappet og provokerende at det mindede mig om hvor meget jeg savnede dem.

   ”Okay det gør jeg,” hun lagde på. Hun havde sikkert travlt med et eller andet så jeg gad ikke forstyrre hende mere end nødvendigt.  Jeg tastede May´s nummer ind. Det var nogen uger siden jeg sidst havde snakket med May. Begrund for et par uger siden flyttede hun til område 9.

   ”Hej det er May,” jeg smilede ved lyden af hendes stemme. Det var dejligt at hører hende snakke igen. Jeg havde savnet hende lige så meget som de 4 andre.

   ”Hej May det er Nathy... Jeg tænkte bare på om du har muglighed for at komme til område 12 i morgen. Chris, Nickie og Cate kommer også.... Jeg ved godt der er kort varsle, men har du ,løst?” det var stilhed i et øjeblik.

   ”Ja det vil jeg da gerne. Skal vi bare mødes over ved dig eller?” det var måske ikke den bedste idé at mødes ved mig.

   ”Tja... er det ikke lettere at mødes over ved Cate og James de er allerede to?” hun skulle lige tænke inden hun svarede.

   ”Okay så ringer jeg til dem,” godt så kunne jeg prøve at ringe til Nickie igen.

   ”Okay vi ses,” Jeg lagde på før jeg hørte hende svare. Jeg skyndte mig at taste Nickies nummer for jeg var næsten hjemme.

   ”Hej Det er Nickies telefon du prøver at ringe til. Jeg laver noget anden. Ring en anden dag, eller skrive en besked.” jeg hadet at skive beskeder det tog altid så langt tid. For telefonbeskederne var ikke bare normale sms´ser. Det var hvor man indtalte et ord af gangen og klippede den sammen. Til sidst havde man et lyd bånd og det kunne man sende af sted med postflyveren. I område 1 var det meget lettere der kunne man bare sige noget og så skrev den det automatisk ned og sendte det af sted.

   Jeg lagde min telefon i lommen og gik ind ad døren. Min søster og bror sad på sofaen og snakkede. De så begge på mig da jeg gik ind til dem.

   ”Hey, hvad laver i?” min bror så lidt forvirret ud. Mens min søster så lettet og rolig ud.

   ”Ikke noget vi ventede bare til at du kom hjem? Har du afleveret pengene tilbage til James?” det der en gang i mellem var dejligt med min søster var at hun gik lige til sagen. Mens jeg en gang i mellem gav folk hints om tingende og lod dem gætte det selv.

   ”Ja det har jeg og du skal ikke bede om penge mere. Holly lige meget hvad du læser hvor der ikke står dit navn på skal du ikke spørger om hjælp. Ikke før vi har brug for det. Okay?” Holly begyndte at se meget trist ud. Jeg sagde det måske også lidt for hårdt. Det var tarveligt gjort i forholdet til hendes alder.

   ”Undskyld Holly det var ikke ment at jeg skulle skælde dig ud. Det er sødt at du prøver at hjælpe, men lad vær med det . Indtil jeg siger det okay?” hun nikkede. De løn begge op på værelset. Jeg kiggede på klokken 16:00. jeg måtte have stået senere op end jeg troede.

 

Resten af dagen gik med planlægning og indkøb. Jeg gik ned i centeret og købte ind til mad. Jeg ville bare lave en gammel dags ret, lasagne. Det var billig og let at lave. Nede i centeret mødte jeg det gamle ægtepar igen. De hilste pænt og var meget snakkesalige.

   Senere på aftnen snakkede jeg med pigerene. Vi aftalte at mødes ved James kl. 13:30 så de lige kunne nå her hen. Det tog ret lang tid at rejse fra område 10 og 9 til område 12. 

   Nu var klokken 23:12 og mine søskende var gået i seng. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle give mig til. Jeg havde massere af at lave, men det var ikke rigtigt noget jeg havde lyst til.

   Jeg tænkte det var bedst at lægge mig til at sove så jeg ikke vat træt i morgen. Jeg lukkede øjne. Men der var en masse der holdte mig for at falde i søvn. Glæden af at se de gamle veninder i morgen. Taknemlighed over for James, som jeg måske ikke fik udtrygt helt rigtigt. Frygten for at jeg ikke havde styr på det. Eller at noget skulle gå galt. For det ”gik jo også fint” for mine forældre. Det gjorde det i 3 uger. Men så gik det lige pludselig ikke godt og så døde de bare uden de kunne nå at sige farvel. Det ville jeg ikke også byde mine søskende. Så jeg lovede mig selv at når jeg var heldt der ude hvor min forældre var bedte jeg om hjælp. Man kunne godt have sin værdighed i top og bede om hjælp. Og jeg tror også min mor og far ville have været stolt over at jeg var blevet voksen nok til at se at nu var tiden inde til hjælp. Det blev de aldrig.

   Efter 10 minutter faldt jeg enelig i søvn.

   Jeg vågnede ved at nogen ruskede i mig. Jeg åbnede øjne. Det var min lille bror der prøvede at vække mig. Jeg satte mig op.

   ”Nathy kan du ikke lave noget mad til os vi er sultne?” det var det der var nedernen ved at være den ældste. Jeg skulle sørge for det hele.

   ”Kan du ikke få Holly til det hun kan godt nå køkken skabene,” Jeg lagde mig ned igen og lukkede øjne. Han ruskede i mig igen. Jeg åbnede øjne.

   ”Der er ikke mere. Kan du ikke gå ned at købe noget?”  jeg tog en dyb indånding og rejste mig op. Jeg kiggede på klokken 10:30. jeg måtte have sovet længere end jeg havde forventet.

   ”Jeg går ned og køber morgen mad og aftensmad. I bliver her og opfører jer pænt.” Holly kom ind i stuen. Pathy nikkede uskyldigt som om han aldrig lavede ballade.

   Jeg skyndte mig hen til min lille kommode og hoppe ud af nattøjet. Jeg havde 3 par bukser at vælge mellem, en nederdel og to kjoler. Så havde jeg omkring fem trøjer også.

   Jeg hoppede i et par bukser der var cowboy blå. Og tog en flot lille trøje på. Jeg skyndte mig at børste mit hår med min plastic børste. Jeg satte det op i en heste hale og smuttede ud ad døren.

   Jeg var i centeret efter 10 minutter. Købmanden som solgte alt det jeg skulle bruge åbnede for et par timer siden.

   ”Hej Natine hvad skal du bruge i dag?” købmandens navn var George han havde arbejdet der lige så længe som jeg havde boet i område 12. Han var altid meget venlig.

   ”Jeg skal bare bruge det senvanlige.” han nikkede og gik om bag i. Det var altid let at købe ind. Man sagde hvad man skulle have og så fik man det. De fleste sagde bare det senvanlige så , det ville ikke være mærkeligt vis han nogen gange kludret i det. Der kom efterhånden så mange forskellige mennesker her.

   ”Det bliver 25 ems,” han smilede. Og rakte mig kurven med mine ting. Gav ham penge og gik hjem ad.

   Da jeg kom hjem sad min bror og søster og ventede på mig. De var sikkert meget sultne nu. Men jeg havde ikke tænkt mig at lave mad til dem. Det måtte de selv stå for. Jeg var ikke selv sulten så jeg gad ikke have morgenmad.

   Jeg lagde varerne ind i skabene og gik in til dem.  De sad sikkert og ventede på jeg kom ind med maden.

   ”Så kan i gå ind og lave jer noget morgenmad,”  de så begge skuffet ud, mens de traskede ud til køknet. Jeg satte mig i min seng og kiggede på klokken: 11:05. jeg tog min mobil op. Jeg kunne se at James havde ringet. Så jeg ringede til ham.

   ”Hej James, hvå så?” James var stille i et øjeblik. Så begyndte han at kører der ud af . Jeg forstod ikke et ord ad hvad han sagde. Det gik alt for hurtigt.

   ”James et ord af gangen. Ellers forstår jeg dig ikke?” han trak vejret dybt,

   ”Okay. Jeg skal snakke med dig det er vigtigt. Ikke over telefonen kan vi mødes i morgen ved springvandet normal tid?”jeg tænkte lige om jeg havde nogen vigtige planer, men det havde jeg selvfølgelig ikke. I hvert falde ikke nogen der var vigtigere end James.

   ”Det kan vi godt.” han lagde på. Det lød som om han havde meget travlt. Jeg var lidt bekymret for ham. Man skulle tro han var på piller i den fart han havde.

   ”Hvad ville James?” Holly kom ind.

   ”Han ville bare mødes i morgen, men jeg går lige en tur.” hun nikkede, men så meget mistænksom ud. Det var enlig ikke fordi jeg skulle noget. Jeg syntes bare jeg trængt til lidt luft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...