Can love change everything (JB)

Handler om en pige der hedder Jessie Nilsen, hun er 16 år og hun bor sammen med hendes mor og far, hun er et rigt enebarn som får alt hvad hun peger på.
Hun går i High School, hun er en af de populærer, som alle vil være sammen, alle tror hun er lykkelig, men der tager de fejl.For hendes mor og far er aldrig sammen med hende da de altid er på forretningsrejser. Hun begynder og tage til fester og drikker sig fuld hver weekend og hun dropper ud af skolen.Hun begynder og tage stoffer og ryge fordi de gør det og hun vil ikke følge sig uden for. Men da hendes forældre finder ud af det går det først galt for hende for de sender hende hen til sin onkel Scooter Braun og hans kone. Scooter er den verdenskendte sanger Justin Biebers manager. Hvad sker der når Jessie for første gang bliver elsket.
Vil det rette op på hendes liv eller vil hun for blive den gamle Jessie Nilsen som ryger, drikke og tager stoffer
ADVARSEL DER KAN GODT VÆRE KLAMME KAPITLER!!

9Likes
7Kommentarer
1002Visninger
AA

3. Snakken og Turen med Jessie

 

Justins synsvinkel

"Det han har gjort mig, er at han har været med til at tvinge mig med her hen og bo, så jeg ikke kan feste natten lang med mine bedste venner!" Sagde hun surt og koldt. Wow mente hun det, han ville jo bare hjælpe hende. "Han vil jo bare hjælpe dig, så du ikke kommer ud i problemer" sagde jeg overrasket og kiggede underligt på hende, "OG det er mit liv og jeg har ik bedt om hans hjælp" sagde hun mere koldt end før og kiggede surt på mig. Det var først der jeg fandt ud af at jeg stirrede på hende, jeg fjernede hurtigt mit blik. "Skrid nu bare ned til min fucking onkel, hans dumme kone og den anden grimme dame" sagde hun koldt. Hvad FUCK bildte hun sig ind, man kunne ikke bare snakke om folk på den måde uden at kende dem. Det pissede mig så meget af. "Luk røven, man snakker ikke om andre på den måde" sagde jeg surt og gav hende dræberblikket. Hun så overrasket på mig, nok over mit vredes udbryd. "JO jeg gør" sagde hun i samme tonefald som mig. det var det sidste jeg hørte hende sige inden jeg gik ud og smækkede døren. Jeg gik vredt ned af trappen og ind til de andre som var flyttet ind i stuen. "Hva så" sagde Scooter med et lille håb i stemmen, han håbede virkelig på at jeg kunne gør noget det kunne jeg bare se i de øjne han sendte og så var der jo også hans håb i stemmen. Okay hvorfor skulle jeg også lige råbe af hende, det gjorde det jo ikke bedre at jeg gjorde det, jeg skulle jo få en til at stole på mig og ikke hade mig. Flot Justin flot, giv dig selv en hånd og forkæl dig lidt. Kan i høre ironien i min tanke, godt. Jeg rystede skuffende på hovedet, og kiggede sørgeligt tilbage på ham. "Desværre, hun sagde noget, som fik mig til at blive vred, sååh jeg endte med at råbe af hende" sagde jeg og kiggede ned på gulvet. "Det gør ik noget Justin" sagde Scooter skuffet og vred, men jeg kunne ikke finde ud af om det var på mig eller på Jessie. Hvis jeg bare ikke var sådan en fucking tumpe at begynde at råbe af hende vil det jo aldrig være sket. Jeg satte mig hen til min mor som havde sat sig i to mands sofaen, og kiggede ned på gulvet. Efter der var gået lidt tid hvor vi ikke havde hørt noget fra  Jessie, tog jeg min mobil op og fandt min samtale med Ryan og skrev til ham.

Hey bro. hva så?;) skrev jeg.

Hey. ik så meget:) hvad med dig??? svarede han.

Det går ikke så godt:(

 Hvad er der da sket bro??

Jeg er på besøg hos scooter, og han har fået sin niece på besøg, eller hun skal bo hos ham, hun har det ikke særlig nemt, så jeg vil snakke med hende, men det hele endte med at jeg råbte af hende.

Øhhhhh okay, men hvorfor ville du snakke med hende.

Det var fordi hun var sur over at hun skulle ned at spise og Scooter sagde at de havde gæster, men hun mente at hun ikke havde gæster og så efter hun havde spiste gik hun op og så undskyldte Scooter for hendes opførsel og jeg spurgte om jeg skulle snakke med hende.

Okay bro ses imorgen, hos Chris og Cait. 

Yes bro, kommer Chaz også

Ja, men du kan da bare tage Scooter´s niece med imorgen

God ide, men hvordan får jeg lokket hende med.

Ved det ikke bro? men held og lykke med det, skal til at lette nu så ses i morgen.

Ja tak dude ses.

Jeg lagde mobilen ned i min lomme, og kiggede så op på min mor, hun kiggede på mig og det samme gjorde Scooter. Carin var vist ude i køkkenet, da jeg kunne høre noget der lammeder der ude, jeg kiggede bare spørgene på dem. "Mor jeg tager over til Chris og Caitlin i morgen, Ryan og Chaz kommer også." sagde jeg og smilede et lille skævt smil, selvfølgelig ikke flirtende men et normalt man sender sin familie eller sine venner. "Og jeg tænkte om jeg kunne se om jeg kunne få Jessie med, det kunne være hun kunne åbne sig op for Caitlin?" tilføjede jeg, og kiggede så hen på Scotter. han lyste lidt op og nikkkede så kraftigt. "Det er en god ide det der, se om du kan få hende med ellers tvinger jeg hende til det." svarede han. "Okay slap af Scooter, selvfølgelig vil hun med, hun skal jo være sammen med mig" sagde jeg selvsikker. Scooter og min mor begyndte at grine efter lidt tid begyndte jeg også at grine. 

Jeg gik hurtigt op af trappen og fandt Jessie´s værelse. Jeg bankede stille på og åbnede så døren. "Jessie" kaldte jeg. Hun lagde på sengen med hende sit hoved begravede i hovedepuden, jeg kunne svagt høre nogen der hulkede, eller det var ikke nogen, det var Jessie som hulkede. Jeg gik med stille skridt hen i mod hendes seng og satte mig stille ned, jeg aede hende på ryggen. "Er du okay Jessie" spurgte jeg stille. Hun vendte sig forskrækket om, hun skyndte at tørrer tårende væk. "Ja" svarrede hun med rystende stemme. Der var noget galt, men hvad viste jeg ikke, "Hvad er der Jessie" prøvede jeg, men fik ikke et svar. "Kom nu Jessie svar mig" sagde jeg og begyndte at nusse hendes ryg. "Hvorfor skulle jeg" sagde hun koldt. "For det 1. jeg vil bare gerne være din ven. For det 2. kan du ikke se at jeg bare vil hjælpe dig, du kan stole på mig jeg lover det." sagde jeg i en blid tonegang  for at vise at jeg ikke vil skæntes med hende eller råbe af hende. "Okay, det er ikke noget særligt, men hvad vil du?" spurgte hun lidt blider end den anden tonegang hun snakkede i før, tænkt efter bare havde sagt 2 ting blev hun lidt mere blid end jeg troede jeg kunne få hende, stort skulderklap til mig. "Det er fordi jeg skal hen til nogen af mine venner i morgen, hvor også to fra Canada kommer og jeg tænkte om du vil med?" spurgte jeg roligt. "Øhmmm skal jeg sove der eller er det kun en dag?" spurgte hun lidt nervøst, "Jeg regner med at vi skal sove der, hvorfor da?" sagde jeg roligt. "Ik for noget skulle bare vide hvad jeg skulle pakke" sagde hun 

 

Jeg var lige kommet hjem fra studiet, hvor jeg havde øvet mig til Belive touren. Nu skulle jeg hen til Caitlin og Chris, men først skulle jeg hente Jessie.  Jeg glæder mig til at være sammen med dem igen, men mest Jessie slevom det lyder mærkeligt, når jeg kun har snakket med hende en gang, men jeg følte virkelig at hun var noget særligt. Jeg håber bare at mine venner også synes at hun er sød, så de ikke begynder at skændes. Jeg håber virkelig at hende og Caitlin kan enes, så hun får en pigeven, hum kan snakkke med om pige ting.

"Justin er du snart klar, du aftalte med Scooter og Jessie at du ville hente hende om 10 min" spurgte min mor, "Ja jeg kommer nu" sagde jeg og løb ned af trappen. Min mor sad inde i stuen og så tv. "Jeg kører nu" sagde jeg og gik ud i gangen, hvor jeg tog mine sko og jakke på. "Pas på dig selv Justin" sagde min mor, "Ja ja det skal jeg nok" svarede jeg hende og skyndte at køre hen til Scooter.

Da jeg kom der hen, stod Scooter. "Hvor er Jessie?" Spurgte jeg Scooter, "Hun ligger oppe på hendes værelse og vil ikke med" sagde han trist. Åhh nej hvorfor vil hun ik med. "Jeg snakker med hende" sagde jeg beslutsomt til Scooter, som bare gav mig et lille smil som svar. Jeg gik langsomt op på hendes værelse, mens jeg overvejede hvad jeg skulle sige til hende."SKRID" råbte hun da jeg bankede på. Jeg åbnede langsomt døren "SKRID nu bare" råbte hun igen. "Må jeg komme ind?" Spurgte jeg blidt, "Nej" råbte hun, men jeg gik aligevel ind på hendes værelse, hun lå næsten livløst på sengen. Jeg gik stille hen til sengekanten, jeg kunne svagt høre at hun græd. Jeg satte mig langsomt på sengekanten og aede stille hendes ryg. Hun trak sig sammen af ren forskrækkelse, hun hun vendte sig hurtigt om og skulle til at råbe, men lod vær da hun så at det var mig. Hun lagde sig stille på maven igen, mens tårene stadig løb om kap ned af hendes kinder. Jeg aede hende stille på ryggen, mens jeg snakkede beroligene til hende. Men det hjalp ikke, jeg trak stille min mobil op af lommen for at se hvad klokken var. Den var 18:10, åhhhh nej vi skulle have været ved Caitlin og Chris for 10 min siden. Da jeg skulle til at lægge min mobil ned i lommen igen, ringede Ryan til mig, jeg skyndte at tage den.

"Hva så Ryan" sagde jeg, mens jeg prøvede at berolige Jessie. "Hvor er I henne, vi venter kun på jer?" Spurgte han om. "Jeg ved ikke hvad der er sket, men Jessie ligger bare og græder. Hvad skal jeg gøre?" Spurgte jeg ham fortvilet om. "ehm få hende ud af sengen og kom her over, det skal nok få hende på andre tanker" sagde han roligt. "Okay prøver. Vi kommer om lidt" sagde jeg hurtigt, inden jeg lagde på. "Jessie kom nu op så vi kan komme af sted" sagde jeg. "Jeg VIL ik" sagde hun surt og lagde tryk på vil. "Du kommer med om jeg så skal bære dig ud i bilen" sagde jeg bestemt. "Okay, men så skal du også bære mig hele aften" sagde hun roligt, men aligevel koldt. "Ja ja, men så skal du også skynde dig" sagde jeg roligt. Hun skyndte sig ud i sit skab, klædte om og pakkede i en lille taske. Bagefter gik hun ud på badeværelset  og hun lagde sikkert make-up. Da hun kom ud kunne jeg tydeligt se at jeg havde ret. Hun var endelig blevet færdig, men hun stoppede bare op og kiggede på mig, som om jeg var dum. "HALLO du skulle bære mig" sagde hun hårdt, som om make-uppen gav hende en kold og hård facade. Jeg gik hen mod hende, og løftede hende op på min rygog gik ud til bilen, men stoppede op ud for stuen, hvor jeg sagde farvel til Scooter og Carin. Jeg skyndte at køre hen til Caitlin og Chris. Da vi kom der hen, steg jeg ud af bilen og gik om mod Jessie. Som åbnede døren og så afventende på mig. Jeg gik hen mod hende og løftede hende op på ryggen. Jeg skyndte mig op til dørem og ringede på døren. Jeg hørte en masse stemmer og nogle skridt. Det var Caitlin der åbnede. "Hej Cait" Sagde jeg friskt og glad. "Hej  Justin hvem er det" sagde hun og pegede diskret på Jessie som sad på min ryg. "Det er en af mine veninder" sagde jeg og gik ind i stuen, hvor de andresad og snakkede. Jeg satte stille Jessie i sofaen og satte mig ved siden af. Alle kiggede underligt på mig og Jessie, for det var kun Ryan der viste at hun ville komme. "Venner hils på Jessie og Jessie hils på mine venner" sagde jeg glad og som svar på deres blikke. Men det var kun Rayn der reagerede. "Hej Jessie hyggeligt at møde dig" kom det friskt fra ham, som ventede forgæves på at Jessie svarrede ham. Vi begyndte at snakke, men Jessie sad bare, hvor jeg havde sat hende, mens hun kiggede ned i gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...