To på flugt ♥

Det handler om to piger. To piger der begge har og haft en dårlig barndom, da de er blev mishandlet, misbrugt og svigtet af deres forældre.
De to piger, Emily og X kender ikke hinanden. Overhovedet. Men pludselig møder de hinanden efter begge at have stukket af hjemmefra, og sammen strejfer de rundt og lever på bedst muligvis.
Men de må tilbage til Emily's familie en dag. Emily har en lillesøster, og hun ved, at når hun ikke er der, så vil mishandlingen gå ud over hendes elskede lillesøster. Så.. Kan de sammen få redet Émily's lillesøster? Og uden faren opdager dem?

- Denne historie er IKKE for SARTE sjæle.

0Likes
0Kommentarer
569Visninger
AA

1. Farvel for evigt.

 

 

Døren. Trapperne. Endnu en dør. Fratstødende, tavst og en form for aggresiv spændning i luften. Opgangen lugtede også. En blanding af Rengøringsmidler og cigaretrøg. Der var kun 5 trin tilbage. Det tog lang tid. Mindst et halvt år per trin. Men de 2 et halvt år som føltes gik per trin, gik alt for hurtigt. Nu stod jeg foran den sidste dør, og når jeg åbnede den, så ville jeg komme ind i et hjem, som egentlig altid har været mit hjem. Et ulækkert og beskidt lille hjem. En lejlighed med to værelser. Et soveværelse og et børneværelse.

Jeg fandt min nøgle på bunden i min lomme. Jeg stak nøglen ind i låsen, og lod den side der et stykke tid, inden jeg drejede på den, og døren ville blive låst op, og jeg blev tvunget til at gå ind. Det skete jo selvfølgelig, og ind af døren kom jeg. Mange gange har jeg tænkt på, at lade vær med at stikke nøglen ind i hullet, bare vende om og flygte fra den dør og aldrig komme tilbage.

"Hej." hviskede jeg. Mor så på mig fra vasken. Hun så færdig ud. Hun havde store poser under øjnene. Hendes cigaret var blevet til et skod. Jeg forsøgte ikke at holde blikket, tvært imod ville jeg bare ind på mit værelse. Jeg vidste, jeg skulle igennem stuen, selvfølgelig efter man har boet der hele livet, men jeg skulle forbi far. Jeg krydsede mine fingre for, at han var optaget af det gamle fjernsyn, avisen eller at han sov.

Jeg listede ind på mit værelse. Stille og roligt, for jo han sov. Snorksov han i sin gamle, slidte, lugtende, grønne lænestol. Den var så ulækker og grim og ubehagelig at sidde i. Det var nu også kun ham, der MÅTTe sidde i den, men den stol får han nu bare for sig selv.

Inde på værelset lå min lillesøster Stella. Stella sad ved skrivebordet med lampen tændt. Hun lavede meget koncentreret lektier.

"Går det okay?" spurgte jeg. Stella så op på mig. Hun var smadret. Hun havde siddet der længe. Det kunne ses, og hun kæmpede virkelig for at holde sine øjne åbne. "Med lektierne." Jeg lavede et hovedkast hen imod hendes lektier. Hun nikkede. "Er der sket noget..?" spurgte jeg så, og der gik boblen helt i stykker. Stella hulkede. En halvkvalt stille hulken. Hun hulkede sagte, så hun var sikker på, at far ikke vågnede, og mor ikke kom ind.

Vi satte os på min seng. Jeg tog armene rundt om hende og vuggede hende blidt frem og tilbage, så hun faldt til ro. Jeg fik selv tårer i øjnene, imens jeg sad der.

"Han.. Emily? Hvordan kan mennesker være sådan? Vores egen..." hulkede hun. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg ved det virkelig ikke. Det gør jeg ikke. Men uanset hvad.. så har vi hinanden, og jeg elsker dig Stella, og jeg vil aldrig forlade dig. Okay?" Jeg tørrede hendes øjne, imens jeg holdt hendes blik fast. Hun nikkede, og vi endte i armene på hinanden i meget lang tid. I lang tid lå vi ovre i min seng, vi deler værelse, og sov. Stella sov tungt, men mit hjerte hamrede for meget til jeg kunne sove helt. Min angst var der. Hundrede procent. Han ville komme ind. Døren gled op. Mit hjerte dunkede endnu mere.

"Emily!" hvæsede en ru stemme sagte. "Du skal ta' opvasken." Han gik igen. Jeg slangede mig forsigtigt ud af Stellas arme. Lagde dynen over hende, puttede hende, og sørgede for at hun sov helt. Jeg gik ud. Lukkede døren bag mig. Gik ud i køkkenet. Tændte for vandet og kiggede på klokken. Klokken vidste, hvad han havde gang i. Mor sov inde i soveværelset. eller gjorde hun? Hun lå i hvert fald derinde.

Bagfra kom han. Han stod lige bag mig og åndede mig i nakken. Han rørte ved mine hofter. Langsomt bevægede hans hænder sig opaf. På mine arme dannede der sig en masse prikker. Kuldegysning. Jeg fik kvalme. Den blev værre og værre efterhånden som opvasken begyndte at slippe op.

Far satte sig i den grønne stol. "Kom her." Jeg tørrede mine hænder grundigt i et snavset viskestykke. "Kom nu her tøs!" Hvæsede han, og så trissede jeg hen til ham. Tårerene pressede sig på. "Tag dit tøj af." Jeg stod helt stille et øjeblik. Jeg vidste næsten, hvad der skulle ske. Langsomt to jeg mit tøj af, og smed det i en bunke på sofaen. Han sad længe og studere min krop. Det var ubehageligt. Koldt og klamt og jeg kunne ikke lide hans øjne. Han rørte ved min krop. Han rejste sig. Uventet kom der en lussing ud af det blå. Jeg stod stille. Han klaskede mig i numsen. Det gjorde ondt, og hans grove hænder gav mig endnu mere kvalme og kuldegysning. Han åndede på min hals. Endnu en lussing.

"Dumme klamme tøs. Gå ind på dit værelse!" Jeg tog mit tøj, og krøb ind på mit værelse med skam i ryggen.

Jeg tog undertøj, natbukser og bluse på, og så krøb jeg hen til Stella igen.

Næste morgen var mor og far taget på arbejde, netop som jeg stod op. Jeg tog i skole, gik mine avisruter, tog hjem og lavede aftensmad til far og Stella. Hendes øjne var røde. Hun havde grædt igen. Vi sad tavst rundt om bordet og spiste. Da vi var færdige, og Stella havde taget opvasken, imens jeg lavede lektier, kom mor hjem. Hun spiste, så tv med far og så gik de i seng.

Tankerne voksede i mit hoved, da jeg den aften lå i min seng. Jeg kunne ikke mere, jeg hulkede. Holdte hulken nede på et stille niveu ved at presse mit hoved ned i min hovedpude. Døren stod på klem, så jeg hørte ikke, da den blev åbnet helt. En kold og klam hånd rørte ved mig, fik jeg et chok, men jeg blev ikke overrasket.

"Kom. Nu!" lød hans stemme. Jeg rejste mig. Stille og roligt med tårerne ned af kinderne. Ind i stuen hvor jeg skulle tage mit tøj af. Det foregik denne aften værre end den igår. Jeg havde det dårligt. Jeg følte en trods i mit indre, som jeg ikke kunne lade vær med at lytte til.Netop som far lod mig gå, og var på vej tilbage til sit soveværelse, netop som jeg havde taget tøj på.

"Far? Kom lige." Han vendte sig om. Jeg bed mig selv i læben. Udstillede lidt mig selv. Han kom tættere på mig.

"Ja?" Han smilede skævt, så man kunne se hans gulve og skæve tænder.

Jeg gjorde det! jeg spyttede ham lige i fjæset, og skreg; "F__k dig! Klamme sto__er!" og så løb jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...