Love is not a part of the game

Moon har kæmpet får at komme til OL siden at hun var helt lille. Hun var abselut den bedste til tennis på hendes hold!
Hendes drøm går i opfyldelse og hun kommer med i OL. Hun kæmper hårdt og hun kommer i finalen. Men et par dage inden finalen skal spilles bliver hun håbløst forelsket i hendes modstander, en flot amerikansk fyr på hendes alder. De flirter, kysser og bliver kærester. Men pludselig står Moon i et stort dilemma. Er kærlighed vigtigere end at vinde?

0Likes
0Kommentarer
197Visninger
AA

1. En ny begyndelse

Sveden dryppede fra min pande. Der var 10 minutter tilbage af kampen, jeg havde holdt min førerposition hele kampen igennem. Det plejede min træner altid at rose mig for. Hun plejede at siger altid til min efter træningen, at hun stadig leder efter mit ømme punkt. Hvilket jeg heller ikke kan se. Jeg står helt i mine egne tanker, da der pludselig kommer en bold der er sigtet præcis efter mit ansigt. Jeg når slet ikke at reagere før bolden rammer min pande med et ordenligt "BUMB", og at jeg så ligger becistløs på det røde grus!

"Moon? Kan du høre mig?" en sygeplejske i hvid kittel står lænet ind over mig. "Hvad skete der?" spørger jeg dumt." Du fik en bold i hoved og besvimede." langsomt kan jeg huske hvordan jeg stod i mine egne tanker og ikke holdt øje med min modstander, der nu sikkert hjulpet over at have vundet over mig. I det samme kommer min Mor ind ad døren. "Åh min lille skat! Er du okay?!" pyldre min mor løs, i mens hun kysser mig i ansigtet så jeg inted kan se. "Jaja jeg har det fint mor! Hvor er Drizzle?" spørger jeg. "Skat, man må altså ikke tage hunde med ind på hospitalet. Der er for resten kommet et brev til dig. Vent bare til at du ser det! Du bliver over lykkelig!" hviner hun. "Moar! Hvor mange gange har jeg lige sagt at du ikke skal kigge i mine breve!?" jeg prøver at lyde så irriteret som muligt, men det er svært når min mor står og ser så glad ud. "Undskyld skat! Jeg kunne bare ikke lade vær, da der var OL logo'et uden på...!" siger hun. Det giver et set i mig da hun siger ordet OL. Hvis det er det jeg tror det er, er det lige min største drøm der lige er gået i opfyldelse! Jeg står bare totalt lammet og kan ikke sige noget i begestring. "Din træner Ditte kom hen med det efter kampen var slut. Du vandt for øvrigt! Det var matchbolden og den vandt du lige inden du besvimede, kan du slet ikke huske det?" Spørger hun. Jeg mumler noget om at jeg ikke kunne huske hvad der skete inden. Jeg for dog sagt højt og tydeligt: "Hvor er brevet, jeg skal se det!?"Mor smiler." Det er her, skat" hun rækker mig kuverten. Mine øjne bliver større og større, jo mere jeg læser. Jeg kan næsten ikke fatte det. Min største drøm er lige gået i opfyldelse, Jeg er blevet optaget til OL!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...