dråber af regn

Denne historie er med i konkurrencen fantasy. den handler om en pige der heder Nadulissa, som har en eller anden magisk kræft i sine hænder som er kommet efter hende og hendes familie er flyttet.

2Likes
4Kommentarer
661Visninger
AA

1. mændene i vinduet

 

jeg kigger på vægen en gang mere. Der er mørkt men man kan stadig skimte den hvide maling og ikke mindst lugte den. Det er som en lugt af nyt sted, nyt hus, og nye venner. Jeg tænder min lommelygte i mobilen, og kigger rundt. Det jeg ser er et stort rum, i midten af rummet er der en seng, og resten er helt vidt. Rundt omkring ligger der flyttekasser, og henne i hjørnet hænger der seks små billeder af min hund min familie og mine GAMLE venner. Det gør ondt at tænke ordet gamle venner. Jeg savner dem allerede, men jeg er 2000 km væk fra dem. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, om jeg overhovedet får nye venner her. Uden at lægge mærke til det, har jeg sat mig op i sengen. Jeg kan hører mor og far snorke inden ved siden af. Det er næsten som ekko. Men det tænker jeg ikke så meget på, fordi udenfor er der en lyd en mærkelig lyd, jeg kan hører den. Jeg tror det er lige uden for mit vindue. Uden at tænke over det, sider jeg henne ved vinduet med mit højre øre langs vægen. Jeg er så nysgerrig, min bedsteforældre siger altid jeg er den mest nysgerrige pige, i hele universet. Jeg kigger ned, de er også ret langt væk, tænker jeg og spekulere på, om lydene udenfor bare er noget jeg forestiller mig. Jeg gad godt at jeg kunne kigge ud ad vinduet, men jeg er bange for, at der er nogen der vil se mig.. måske er det bare noget jeg drømmer, men det føltes altså virkeligt. Men det er meget mystisk, fordi det lyder som om der er nogle der snakker, om vores hus. ”ja de skulle lige være flyttet ind” sagde en person ”tror du det er i det hus her Nadulissa bor”. Jeg var nærmest forstenet. Min glæde over, at der endelig skete noget spændene, ændrede sig til en klump i halsen. jeg kunne ikke rigtig hører hvad de sagde, men det var også ligemeget fordi jeg var i et enormt chok. Jeg var faktisk også lidt bange. Det plejede ellers altid at være glad for at hører ting og sager. Hjemme på min gamle gade, var der to mænd, der altid var ude og nat løbe, og de stoppede altid lige ved bænken op til mit vindue, og snakkede. Men de snakkede altså aldrig om MIG. Jeg er næsten nødt til at se hvem det er. Jeg lukkede øjnene, en, to, tre sagde jeg inden i mig selv. Jeg fik et chok der stod måske ti kutteklædte mænd. ham der var længst væk fra mig havde kæmpestore rødbrune øjne og nedenunder dem var der røde streger. Han havde øre der var kæmpe store og halv pinke. Og hans næsebor var kæmpe store, og der var såden en piercing i, som der også nogle gange er på en tyr. Ham der var længst ovre mod mit vindue, havde ryggen til så man tydeligt kunne se, at han havde et mønster bag på sin kutte. Det var ligesom en nøgle, og inde i nøglen var der et mystisk mønster. Jeg rynkede mit bryn, det samme mønster som var på den halskæde min bedste gav mig, før vi flyttede. Jeg tog hovedet tilbage i frygt for at en af mændene ville se mig igen. Og løb over i min seng og lade som om jeg aldrig havde hørt, eller set noget som helst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...