A little help from my friends

Luina er opvokset på et børnehjem. Hun har aldrig kendt sine forældre. Hun ved ikke om de overhovedet lever. Ingen vil fortælle hende om dem. Men så beslutter hun at tage sagen i egen hånd. Og så finder de ud af hvor farlig magi kan være i de forkerte hænder.

2Likes
1Kommentarer
710Visninger
AA

1. Flugten til bjergets top

Solen stod langsomt op bag Granit-bjerget og bredte sine første stråler ud over hovedstaden. Hvis nogen havde stået tidligt op og kigget ud af vinduet og op på Granit-bjerget der lå et par kilometer udenfor byen så havde de fået øje på en skikkelse der klatrede op ad bjergvæggen.

Luina kravlede videre op af bjergvæggen. Hun havde allerede fået skrammer på hænder og ben men på trods af det fortsatte hun op mod toppen. Granit-bjerget har ingen 'spids' lige som normale bjerge. Nej ser du Granit-bjerget er fladt på toppen. En rund flad platform der er blevet pudset hel glat. Luina kravlede videre i sin halsbrækkende færd mod toppen af det hellige bjerg. Hun nåede toppen efter at have besteget bjerget. Hun var meget forpustet. Hun satte sig i skrædderstilling og fandt sin madpose og feltflaske frem. Vandet dryppede ned på jorden når hun drak men hun var ligeglad. Hun åbnede madposen og tog noget af brødet der lå deri . Hun havde selv stjålet det fra køkkenet mens de andre sov.

Luina boede på et børnehjem da hendes forældre var døde da hun var helt lille. Ingen ville fortælle hende hvad der var sket med dem. Vær gang emnet skiftede over på dem skyndte man at skifte emne. Hvad skal man kalde det? Et tabu? Og Luina hadede det. Nu havde hun besluttet at finde ud af hvem de var og hvorfor hun var blevet skrevet op til det dødssyge børnehjem.

Bjergets top var helt glat. Luina kunne endelig få vejret igen. Hun blev siddende længe for at genvinde sit normale åndedræt. Hun var vandt til at klatre. Hun havde flere gange klatret herop for at se solopgangen selv om det var forbudt for børnene på børnehjemmet at færdes før solen brød frem.

Luina hørte nogen bag sig. Hun rejste sig og vendte sig om. En pige stod bag hende og så på hende. Hun var kommet op af bjerget kort efter hende selv. Da de stod ansigt til ansigt kunne Luina se hvem det var. "Jena?" spurgte hun forsigtigt. Jena og hende havde engang været rigtig gode veninder men så havde de haft et skænderi. Hun kunne ikke huske om hvad og begge blevet ret ensomme. "Luina jeg vil virkelig gerne med dig. Jeg aner ikke hvor du skal hen eller hvad du skal men jeg vil med. Jeg er ked af hvis jeg har gjord dig noget en gang. Kan du tilgive mig?" Jena så alvorligt på Luni.

"Jeg vil finde mine forældre. Eller i det mindste en der vil fortælle mig hvem de var. Jeg...Siger også undskyld. Bare tag med mig hvis du vil." Sagde hun og krammede Hendes veninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...