Du er det eneste der betyder noget.

Sarah, hun er 17år og tager på ferie hos hendes mormor, som bor i london hun møder selveste harry stylse på gaden og de udvæksler twitter. de bliver senere kærster, men hvad Harry ikke ved er at, med sarah med høre, anfaldende. Siden Sarah har været 7 gammel har hun haft problemer med vrædes udbrud og voldig angreb mod sig selv, hun har kæmpet med det i mange år og har midstet mange på det så hun prøver at gøre det bedsre hele tiden for at behodle harry, men harry kan ike rigtig finde ud af at styre hendes anfald.

3Likes
1Kommentarer
549Visninger
AA

1. en nu start..

Jeg følte lige så langsom med i hvad der skete ude på vejen, mens jeg havde mors gråd fuldte stemme i hovdet råbe "Jeg kan ikke mere jeg kan ikke ok Sarah" den setnig kørte om og om i mit hovde. Jeg begyndete og få tåre i øjne og skyndte mig og tænde for bil redionen, så mor ikke lod mærketil det.

"Lad vær med at græd" Sagde min  mor koldt "Der er ikke noget og gøre ve det" "Jo der er!" min stemme rystede af angst og gråd. JEg ville ikke over til mormor og hendes nye kæreste og bo, NEVER!!                                                                                                      "Skat mor kan ikke klare det længere, det er mormor eller plege familie, OK!"  Jeg vidste godt at mor ikke kunne mere og at det var hordt for hende, men hun havde altid sagt at hun ALDRIG ville svigte mig og hvad gjord hun nu....svigtede..

Mor besluttede at jeg skulle af sted i går aftes..

Jeg havde haft en dårlig dag, så jeg snakkede ikke rigtig til nogen da jeg kom hjem. Selv da april, min ene lille søster løber hen og krammer mig for bliver jeg kold. April kiggede op på mig med de øjne der -Hader du mig- Jeg gik bare vidre med et tomt blik, ind ad gangen til mit værlse. Jeg smed mig ned i det mørke grønne sengetøj med print af one direction. Jeg nærmest tyerede mit hovede ned i puden, og startede ud med et stort skrig efter fuld af gråd.. Og sådan gjorde jeg vær dag efter skole, jeg jeg kunne blive sur eller ked af det eller nermere RASENDE af en lille bitte små ting. Da mit andrenalin sad næsten helt oppe i halsen på mig. regste jeg mig mål rettede jeg mig mål retede og gik hen og åbnede den nederste skuffe med et ryg så det helt gav et ryg i fengern. Tog den kniv der lå i skuffen og lavdede stærkt et snit i armen efter fult at et skrig der var så højt og grædende at det gjord helt undt. Jeg hørte fodtrin og døren blev smekket op og der stod hun jeg kan ikke mere jeg kan bare ikke ok sarah" hun skyndte sig og sætte en kold kare klud på min flængedet føltes rart. "Du må nød til at flytte ok, jeg ringer til mormor med det samme" først trode jeg hun ikke mente det men en time efter kommer hun trapende ind af min dør igen "Pak dine ting vi køre i morgen"

 

 

Jeg røg ud af mit flach bag da jeg høre en dejlig lyd i mine øre i redioen "Baby u ligth up my world like nobody else" Ja det sidte halve år har den eneste ting der kun få mig til at komme på andre tanker var One direction, næsten inden jeg når og tænke den tanke færtig er vi der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...