Never Let You Go 2 (SHINee)

Kim og Taemin har snart været sammen et halvt år, men hvad sker der da drengene glemmer Kim efter de har været henne og øve, Kim ende med at begynde af gå hjem i øsende regn vejr. Da alting ser ud til at gå galt for Kim sætter hun sig i et busskur, hun fryser og begynder at tvivle på hendes forhold till Taemin, hvordan kunne han glemme hende på den måde. Vil han redde hende på stregen eller er det slut mellem dem?

8Likes
36Kommentarer
2417Visninger
AA

8. Kibums fødselsdag

Jeg vågner igen da Key nærmest sparker døren ind, " Så det op, din storebror og de andre kommer lige om lidt" siger han og forsvinder ud igen. Jeg sætter mig stille op, og klør mig lidt i håret, inden jeg stille for tvunget mine ben over kanten på sengen. Jeg er næsten kommet op og stå, da Taemin kommer ind, han gik stille hen til mig og trækker mig ind til sig. Jeg lægger mit hovedet på hans skulder og lukker øjnene, jeg har det stadig ikke super, men det her hjalp da lidt, " Du ved godt jeg er ked af det ikke" Taemin snakkede stille ned i mit hår, jeg svarede ikke men nikkede bare stille, " jeg skal nok gøre det godt igen" hans hånd kørte stille og roligt op og ned af min ryg, jeg nikkede stille igen, jeg kunne mærke han rykkede på sig og lidt efter begyndte han at grine, " hører du overhovedet efter?"" Hmmm" jeg kunne mærke hans hånd på min kind, " har du det skidt?" jeg løftede endeligt hovedet, og kiggede lidt op på ham " jeg har det fint" han kiggede ned på mig, og kyssede mig stille, inden han skubbede mig lidt væk fra sig igen " få noget tøj på, de er her sikkert lige om lidt".

Lidt efter gik jeg ud i stuen, Taemin stod sammen med de andre drenge der inde, men når det kommer til fødselsdagen har de virkelig gjort sig umage. Hele stuen var pyntet op med glimmer, skilte og et stort slag banner, og på bordet stod en kæmpe kage, overtrukket med pink fondant og med blå skrift. Key gik rettede ved nogle små ting på bordet, mens de andre stod midt i det hele uden at vide hvad de egentligt skulle tage sig til, Jonghyun stod og slog lidt til en ballon, men den tog Key hurtigt fra ham og satte den på plads, lidt efter stillede han sig hen ved siden af mig og kiggede rundt, " nårhh hvad syntes du, har jeg været god eller hvad?" " ja du har været god, jeg forstå slet ikke hvordan du har kunne nå det" " man kan hvad man vil".

I det samme banker det på døren og Key går ud for at åbne, man kan med det samme høre hvem der er og sjovt nok er den der larmer mest Kibum. Drengene kommer larmende ind i stuen, Kibum kommer og og løfter mig op, svinger mig lige en hurtigt tur rundt og sætter mig så ned igen, " hva så lille søs, har du ikke noget at sige til din storebror?" " jo det har jeg da, tillykke med dagen gamle svin" jeg smiler til Kibum, der står og ser trist ud, bagved står de andre drenge og griner højt.

Da Key lidt efter kommer ind, med nogen drikkevarer sætter vi os alle sammen ved bordet, Kibum sætter sig ved siden af mig, sjovt nok så han sider lige ud for kagen, " nej hvor sødt i har også skrevet min alder på" siger han og tværer glasuren ud, jeg griner lidt af ham, men før jeg når og siger mere, giver Key grønt lys for at kagen må skæres og ham og Shindong kaster sig over den. Da kagen er spist sætter jeg mig over i sofaen, jeg har det ikke super godt, Lidt efter kommer Kibum over og sætter sig ved siden af, " har du det godt lillesøster" " jeg har det fint, jeg er bare lidt træt" " er du sikker? du ser ikke særligt godt ud" " det er fint nok" jeg smiler til ham og læne mig lidt ind mod ham, " hvis du siger det lillesøs" han lægger en  arm om mig og giver mig en hurtigt krammer inden han går over til bordet igen. Key er begyndt at bærer aftensmaden ind på bordet og en dejlig duft af mad er begyndt at brede sig i stuen.

Da de andre sætter sig hen for at spise bliver jeg siddende, lugten har bare gjort det hele værre. Til sidst rejser jeg mig op og går ind på mit værelse. Da jeg vågner igen er det Kibum han flytter lidt på mit hår ind han læner sig ned og giver mig en lille krammer " jeg sagde jo du så skidt ud" han smiler, men jeg ved han er bekymret, han rejser sig op igen " godnat søde sov godt" hvisker han og lukker stille døren, jeg kan hører ham og de andre sige farvel inden døren bliver lukker. Jeg vender mig om og lukker øjnene, jeg hader når min bror har ret.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...