Ol

Sarah er en rigtig god løber, og hun elsker det. Det giver hende der her 'rush', når hun mærker vinden i håret og sveden på panden, og hendes ben er lige ved at falde sammen. Hun har løbet siden hun var 12, og hun er nu 17 og håber på at kunne stille op til Ol med hjælp fra sin træner.
Men undervejs kommer hun ud for nogle forhindringer. Lad os bare sige, at hendes tur mod Ol er en rutsjebane, der går rigtig højt op, men hvad der skal op skal jo også ned igen...

3Likes
3Kommentarer
676Visninger
AA

1. Her er Sarah

"Taak! Vi stopper for i dag!" hører jeg min træner råbe. Jeg sænker farten og puster ud. Jeg trækker vejret tungt og prøver at få min puls ned igen. Følelsen af at løbe er det bedste jeg ved. Jeg går over mod min træner, Henrik. "Rigtig god indsats," siger han til en anden, Natalie. Min gode 'løbeveninde' "Sarah, kan du ikke lige blive lidt? Jeg vil gerne øve din aflevering i stafetten." Jeg nikker. Jeg vil gøre alt for at komme med i Ol. Det ville jo bare være så sindssyg fedt. Min træner giver mig så meget særbehandling, og han siger, jeg er hans bedste løber. Jeg ved ikke, om jeg skal tro på det, men nu gør jeg bare. Det er rart at vide, at der er noget, man er god til.  

Klokken er først 22, da jeg kommer hjem. Hold da op, tiden løb fra os. Mine forældre bliver tossede.. men det sker så tit, så det er ikke så slemt mere. De er sikkert allerede gået i seng, tænker jeg. Og rigtig nok. De ligger begge og sover.

"Hvad laver du?" spørger en stemme bag mig. Jeg får et chok, men det er en stemme, jeg kender. Jeg vender mig om.

"Hej Oliver," svarer jeg undvigende og griner. "Troede I sov."

"Heldigt vi ikke alle sover.." Jeg kigger underligt på ham som for at spørge 'hvorfor?'. "Det er da alt for sent at komme hjem, når alle sover. Godt, du har en storebror, der går sent i seng." Han smiler til mig og går ind på  sit værelse. Jeg smiler lidt for mig selv og åbner døren til mit eget værelse. Det er så rart at træde derind, for der er altid ordentligt. Jeg er der jo nærmest kun, når jeg skal sove. Ellers tilbringer jeg al min tid nede i stuen og på træningsbanen. Vi har trænet i et år nu, tror jeg. Jeg ville bare være klar til at være med. Og selvom jeg ikke vinder noget, har det jo stadig været en stor oplevelse. Jeg bliver nogle gange så glad, at jeg slet ikke kan trække vejret. Det er utroligt. Ha ha!

 

Næste morgen ringer mit vækkeur kl. halv 7 som sædvanligt. Jeg skal lige nå min daglige løbetur, før jeg gør mig klar til skole. Da jeg kommer hjem fra løbeturen, er jeg helt svedig. Jeg løber i et rask tempo hele vejen og har meget svært ved at blive træt, når det ikke er til træning. Jeg skynder mig i bad og bliver hurtigt færdig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...