Fra fjende til ven

En kold vinterdag bliver en fasan skudt i vingen af en jæger. Jægerens hund skåner fasanens liv på en betingelse...

En spændende novelle med talende dyr og en god morale. Karakter givet i 8. klasse: 12!


"Sneen dalede langsomt ned fra himlen, og lagde sig som en tyk vinter dyne over landskabet, da der lød et højt skud. En fasan var blevet ramt i vingen, og faldt gennem skovens træer ned på jorden. Fasanen blødte fra dens højre vinge og hørte ingen et skud, jægeren og hunden var på vej.

Fasanen blev rædselsslagen, da hunden tog fat i den: ”Skån mig! Skån mig!” Hunden stod stille og kiggede undrende på fasanen. "

2Likes
1Kommentarer
880Visninger
AA

1. Et skud i vingen

Sneen  dalede  langsomt  ned  fra  himlen,  og  lagde  sig  som  en  tyk vinter dyne over landskabet, da der lød et højt skud. En fasan var blevet ramt i vingen, og faldt gennem skovens træer ned på jorden. Fasanen  blødte  fra  dens  højre  vinge  og  hørte  ingen  et   skud, jægeren  og  fasanen  var  på  vej.  Fasanen  skyndte  sig  at  kryber  i skjul under en busk. Da de kom, gav jægeren hunden frit løb og lod den  finde  fasanen.  Den  stakkels   fasan  så  hunden  snuse  hen  ad jorden og komme nærmere og nærmere.  Fasanen håbede  inderligt at hunden ikke så den, men hunden snusede bare videre. Da hunden kom helt  hen   til  busken,  hvor  fasanen  lå  og  led,  stoppede  den  op. Hunden kunne lugte fasanen og stak sit hoven ind i busken.    Fasanen blev rædselsslagen, da hunden tog fat i den: ”Skån mig! Skån mig!” Hunden stod stille og kiggede undrende på fasanen som  stadig blødte. ”Og hvorfor skule  jeg, din fjende,  skåne  dig? Har du  måske  et  kødben  under  vingen  som  belønning?”  sagde  hunden skarpt. ”Nej, jeg har intet kødben at belønne dig med, men jeg vil redde dig, når du får brug  for det!” sagde fasanen skrækslagen.  Hunden  kunne  nærmest  ikke  tro  sine  egne  øre:   Hvordan  skulle  en sølle fasan dog kunne redde ham? Uden for busken stod jægeren og blev  utålmodig, og råbte: ”Bonso! Kom ud fra den busk, du ved jo, at vi skal få fanget den fasan!”  Hunden vendte hovedet og så på jægeren, som ikke stod længere end 7 meter væk. ”Så lader vi det gå an på en prøve. Når jeg har brug for hjælp, så gør jeg højt 3 gange. Men hvis jeg ser dig igen, før du har reddet mig, så vil jeg dræbe dig,” sagde hunden, slap fasanen og  gik hen til jægeren. Fasanen  humpede  et  par  skridt  væk  og  lænede  sig  op  af  buskens stamme.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...