Stemmer der dræber

Det er en historie jeg har skrevet under mit forløb på forfatter kursus.
Historien kan være en anelse forvirrende for det utrænede læseøje, men jeg håber du kan forstå den.

1Likes
3Kommentarer
513Visninger
AA

4. kap. 4

 

 

Han vågnede næste morgen, og var godt udhvilet. Sovepillerne havde haft deres effekt. Han strakte sig, og rejste sig fra sengen. Og så kom han i tanke om, hvor stor en dag det var i dag. Forfremmelsen. Et smil bredte sig i hans ansigt. Chefens højre hånd. Og endda i så ung en alder! Så stor en stilling var han aldrig blevet tilbudt før. Han sprang ud af sengen, og tog tøj på, der i dagens anledning bestod, af et mørkegråt jakkesæt, og sorte sko, der for en gang skyld var nypudsede.

Han så sig tilfreds i spejlet. Hans mørkebrune øjne lyste af velbehag, og hans brune, korte hår, sad perfekt. Det havde for en gangs skyld været godt vejr de sidste par dage, og det havde gjort ham solbrun i huden. ”Du bliver den vildeste, ”højre hånd” nogensinde” sagde han for sig selv. Så gik han neden under, og spiste sin morgenmad. At børste tænder, havde han ikke tid til, så han spiste i stedet et stykke tyggegummi. Han tjekkede en sidste gang sit udseende, og gik så ud af døren. Han satte sig ind i sin bil, og startede motoren. Der gik ikke lang tid før han ankom til den store blå bygning - hans arbejdsplads. Han steg ud af bilen, med sin taske i hånden. Han havde altid drømt om at arbejde i en bank, og det ønske havde han fået opfyldt. Han traskede med lange skridt hen mod bygningen. Han åbnede døren til banken, og trådte ind i varmen.

 

Han kom ud fra den blå bygning. Han gik hen til sin bil, og trykkede speederen hårdt i bund. Først da han var hjemme kom udbruddet. ”Fucking lorte røvchef!” råbte han, og hamrede hårdt sin hånd ind i væggen. ”Jeg hader dig!” skreg han hysterisk, og boksede, som et lille barn, løs på væggen. Lige nu hadede han alle, alle fra sit arbejde. ”Desværre har vi fundet en der vil være bedre i stillingen – det gør mig ondt Mark”. Ordene stod klart i hovedet på ham. Men hvem? Hvem kunne mestre denne stilling bedre end ham?. Det samme havde han spurgt sin chef om, og som det møgsvin han var, havde han sagt: ”Pernille nede fra afdeling A” og Mark var blevet rasende. Pernille, vor herre bevares, hun kunne dårligt tælle sine egne fingre! Mark forstod det bare ikke. Han havde været så sikker på, at få dette job. Han kunne ikke få det til at hænge sammen. Mest af alt havde han lyst til at skyde sin chef. I stedet satte han sig ud i sin bil og begyndte at køre væk. Han var så gal og følte sig så rastløs. Han måtte væk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...