S.O.S. Nowhere Girl is back (1D)

Ok, folkens jeg er tilbage. Hvis du læser det her, er det fordi du er en af de heldige, der var på i minuttet. Jeg ved det er svært, men lad det blive vores lille hemmelighed og se hvor længe i holder. Jeg beder jer inderligt. Hvad der er sket siden sidst? Det ved i lige så godt, som jeg. Jeg blev en megastjerne og er det stadig. Liam og jeg blev kærester officielt nogle måneder efter festivalen. Jeg begyndte, at tage ham forgivet, han var mig utro og jeg slog op. Jeg har holdt masken ret godt, har jeg ikke? Nu er jeg altså tilbage. S.O.S Nowhere girl is back.Hjælp mig med at komme over ham.

17Likes
27Kommentarer
2614Visninger
AA

6. Venner

Jeg har prøvet mange forskellige løsninger i forhold til crew. Jeg har ikke rigtigt et fast crew og det synes jeg godt om. Mine shows er ikke kæmpe store med dansere og band og i fortæller mig, at det skal jeg blive ved med, når jeg bekymrer mig om, at det må være for kedeligt, at se på mig der ene kvinde render rundt på en scene og spiller på alle de instrumenter hun kan nå. Jeg havde en tour, hvor det kun var Sam og jeg og så tog min mor sig af manager tingene hjemmefra. I denne omgang kan jeg lige så godt gøre brug af 1Ds band.

Jeg har bemærket rundt omkring, at folk har flere forskellige meninger, om hvordan mit forhold til dem nu er… Jo, lad mig sige det sådan, før i dag var der nok lidt kolde følelser. Nogle mener samtidigt… Nej lad os gør på den her måde:

Jeg, Tri Evans, vil på tour med One Direction: A) Begynde at date en af drengene, som ikke er Liam. B)Begynde at date Liam igen C) Holde sig helt væk fra at date nogle af dem. Stil dette spørgsmål til alle Triers eller Diretioners og svar selv hernede.

Nå, nu til hvad der skete, da jeg dukkede op i arenaen i dag. Til at starte med stod jeg og ordnede min guitar, som havde mistet en streng, da jeg spillede i lufthavnen. I starten irriterede det mig altid, at jeg ikke bare kunne finde guitaren frem uden at folk stormede mig, men det gik snart op for mig, at det sagtens kan lade sig gøre og derfor kan i, kære folkens, være heldige at høre mig give koncert, når jeg keder mig.

Pludselig står der 4 drenge helt nede i den anden ende af rummet og nedstirrer mig. Jeg har mest lyst til at løbe væk, når det jeg i virkeligheden skal, er at nærme mig dem. Jeg går langsomt over til dem. I omkring 1 minut kan jeg ikke få noget ud, men så sender Zayn mig et blik, der får ordene til at komme. ”H-hør her drenge, jeg er så ked, af at det skulle ende sådan og jeg vil virkelig ønske, at det kunne gøres om. Jeg ved ikke endnu, om jeg har gjort det rigtige, men det håber jeg virkelig,” ryger det ud. Jeg kan mærke mine kinder gløder og jeg kan informere om, at gulvet havde en meget speciel farve, når man kigger ordentligt på det. De svarer ikke i noget tid. ”Kig op,” siger Harry så stille. Jeg kigger rundt på dem og kan mærke et meget lille smil komme frem. ”Snak med Liam,” smiler Zayn skævt. ”Hvis i kan enes kan vi også og det håber jeg virkelig i kan.” ”Jamen, hvor..?” Jeg når ikke længere, før jeg ser Liam komme gående. Hjertet ryger op i halsen og jeg har det endnu værre end før. Jeg kan se, han har det på samme måde.

Jeg formår, at kigge ham direkte i øjnene og helt uden at snakke, går vi lidt væk. ”U-u-undskyld,” stammer jeg. ”Cool down,” siger han og stirrer på mig. ”Undskyld,” siger han så. ”Det var ikke min plan, at kysse hende.” Jeg smiler bittert. ”Måske skulle du have bedt mig, køle ned lidt tidligere. Så ville vi måske ikke være her. Men det er vi og jeg tror det var fornuftigt nok,” siger jeg. ”Venner?” spørger han. Jeg smiler overrasket. ”Venner,” siger jeg. Jeg tror ikke rigtigt, at vi er nået dertil, hvor vi kan kramme og det gør vi heller ikke, men vi smiler begge oprigtigt. Da vi kommer tilbage, venter der mig dog kram.

Der går ikke lang tid, før vi skal gøre os klar. Mit er dog nemt nok. En alt for stor skovmandsskjorte, nogle sorte nylon tights, Vans, løs fletning ned af siden og store sølvøreringe formet som nøgler. Det eneste udprægede ved min makeup er tydelig mascara.

I aften er det altså mig, der skal slutte, så jeg har ikke rigtigt koncentration, til at se på deres numre. Mellem os sagt, så har jeg stadig en helvedes sceneskræk, selvom den forsvinder så snart jeg kommer på scenen. Ligesom med min generthed. Når jeg kommer i gang forsvinder den.

Ved deres sidste sang river de mig med ud. Det er Make it, som jeg selv skrev til dem, så jeg kan den udenad. ”Nu overlader vi scenen til hende her! Så nyd det,” siger Zayn, da de har sagt deres tak for i aften. Der lyder hvin ud over hele salen. Tingene på scenen skifter, så der står en rød lænestol midt på scenen, et flygel på den ene side og mine guitarer på den anden side. ”Hey guys! Kunne i lide det i så før?” spørger jeg. Der lyder skrig, som får drengene til at stikke hovedet ud og skrigene kommer igen. ”Jamen, så keder jeg jer nok,” griner jeg. ”Men jeg er lidt ligeglad.” Og så går jeg i gang. Min musik er helt anderledes end 1Ds, men vi har samme opførsel. Det vil sige afslappet. Men sådan er det vel, når man laver noget man godt kan lide, er det ikke?

S.O.S. Nowhere Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...