S.O.S. Nowhere Girl is back (1D)

Ok, folkens jeg er tilbage. Hvis du læser det her, er det fordi du er en af de heldige, der var på i minuttet. Jeg ved det er svært, men lad det blive vores lille hemmelighed og se hvor længe i holder. Jeg beder jer inderligt. Hvad der er sket siden sidst? Det ved i lige så godt, som jeg. Jeg blev en megastjerne og er det stadig. Liam og jeg blev kærester officielt nogle måneder efter festivalen. Jeg begyndte, at tage ham forgivet, han var mig utro og jeg slog op. Jeg har holdt masken ret godt, har jeg ikke? Nu er jeg altså tilbage. S.O.S Nowhere girl is back.Hjælp mig med at komme over ham.

17Likes
27Kommentarer
2613Visninger
AA

5. S.O.S

Ok! Mange af jer, ved at jeg har været på Norah Stones Show og at vi tog det til et højere level. Det hele startede ligeså pjattet som altid, når jeg er på det show. Jeg elsker seriøst Norah.

”Ok, lad os nu komme til det. Du har lige nu fire sange, der er inden for top 20 på Billboard. Hvordan gør du det?!” hviner hun. ”Jeg tror, at jeg har fat i en stil, der appellerer til mange,” svarer jeg med et smil. ”Det må man sige. Jeg elsker simpelthen Innocent Eyes!” erklærer hun. ”Det gør jeg også selv,” smiler jeg. ”Hvor kommer det fra?” spørger hun. ”Lige den der er skrevet til mine 3årige søskende. De forstår nok ikke meget af den nu, men jeg skrev den alligevel,” siger jeg.

”Hvad så med No one else to blame?” spørger hun. ”Nu er du ved at grave dybt,” griner jeg. ”Ja, ja, men kom alligevel med den,” siger hun seriøst. ”Så må jeg skuffe dig, for jo den handler lidt om det du fisker efter, men i virkeligheden handler den om, at du ikke skal skyde skylden på andre, bare fordi du selv har det elendigt,” fortæller jeg. ”Men du skyder jo ikke skylden på nogen,” siger hun. ”Gør alle ikke det i deres stille sind?” smiler jeg.

”Ok, jeg er slået. Hvad så med San Francisco?” spørger hun. ”Den er sjovere,” griner jeg. ”Der er lavet en million sange om San Francisco, men ingen jeg personligt synes er gode. Derimod har New York både Empire States of Mind og Snow Patrols New York, så jeg har prøvet at lave en sang, som jeg selv synes ærer San Francisco,” smiler jeg. ”Ok, lad os lige få det på plads. Du bor i San Francisco. Hvorfor gør du det?” spørger hun. ”Jeg elsker den by. Den er stor uden at være for stor, hvilket jeg synes New York er,” siger jeg. ”Du kan altså ikke lide New York?” spørger hun. Jeg griner og vifter med hænderne. ”Jo, jeg har faktisk boet i New York flere år, inden jeg flyttede til Miami, men det jeg mente er at San Francisco er hvad jeg forbinder med hjem,” siger jeg.

Hun blinker. ”Kender jeg dig overhovedet?” spørger hun. Jeg sukker. ”Folk som dig har brugt så lang tid på, at udspørge mig om min far,” siger jeg så. ”Der er faktisk er der et spørgsmål , som slet ikke hører til i det her show, men det har været her længe. Hvordan var dine teenageår?” spørger hun. ”Et i hvert fald i starten var de et kæmpe rod. Mor gik fuldkommen ned med flaget og var konstant fuld, til hun kom på rehab. På grund af det, blev min fars sendt til en formynder, som tilfældigvis var min mormor, som er en ældre britisk dame og aldrig har brudt sig om min mor, så hun brugte alle pengene på en luksusvilla i Frankrig. Så jeg levede alene til min mor kom tilbage fra rehab, var der intet tilbage og mor ville bare så langt væk fra New York som muligt og havde altid haft en drøm om en stor villa i Miami, så hun købte en lille skrot bil og en campingvogn og så kørte vi ellers til Miami, hvilket jeg var meget imod. Da vi kom derned havde mor nemlig hverken penge eller planer, så hun overtalte mig til at spille guitar, mens hun sang, fordi jeg nægtede selv at gøre det. Vi boede i en faldefærdig campingvogn og levede på sultegrænsen. Da jeg så startede High School som 14årig, fik hun et job som rengøringsdame i min stedfars magasinimperium og nogle år efter flyttede vi ind hos ham,” fortæller jeg. Jeg får medfølende suk fra publikum, som sikkert kender det. Den slags er ikke frem noget sjældent fænomen her i USA.

”Nå, nu har vi været dybe længe nok. Fortæl os så, hvordan kan det lade sig gøre, at du skal på tour med One Direction,” siger hun dramatisk. ”Billetterne var solgt, før Liam og jeg slog op, så nu fuldfører vi det,” svarer jeg. ”Om jeg så skal spille Save Our Souls om og om igen, før jeg kan få mig selv til det.” ”Uh! Ja, det nummer 1. Vil du ikke spille den for os?” spørger hun.

”Selvfølgelig,” siger jeg og springer hen til flygelet der er stillet op på scenen. Jeg begynder med at loope S.O.S. signalet, som kører gennem hele sangen, så sætter jeg mere klaver på, som jeg også looper. Så springer jeg op og tager min akustiske om halsen. ”Where are we now, were are we going,” synger jeg.

Folk siger, at man får et helt andet billede af mig, hvis man først har set mig på scenen. Jeg springer rundt og stjæler al opmærksomhed omkring mig, men når man møder mig af scenen trækker jeg fuldkommen i baggrunden.

Er jeg den eneste, hvor folk kan se, at jeg er 17 personer?

S.O.S.

Nowhere Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...