S.O.S. Nowhere Girl is back (1D)

Ok, folkens jeg er tilbage. Hvis du læser det her, er det fordi du er en af de heldige, der var på i minuttet. Jeg ved det er svært, men lad det blive vores lille hemmelighed og se hvor længe i holder. Jeg beder jer inderligt. Hvad der er sket siden sidst? Det ved i lige så godt, som jeg. Jeg blev en megastjerne og er det stadig. Liam og jeg blev kærester officielt nogle måneder efter festivalen. Jeg begyndte, at tage ham forgivet, han var mig utro og jeg slog op. Jeg har holdt masken ret godt, har jeg ikke? Nu er jeg altså tilbage. S.O.S Nowhere girl is back.Hjælp mig med at komme over ham.

17Likes
27Kommentarer
2612Visninger
AA

4. Det man bare ikke glemmer!

Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg elsker San Francisco! Hver en lille plet.

Da jeg vågner halvvejs op ad dagen, er det fordi Mel er der. ”Op, op, ud i bad,” siger hun og koster efter mig. Jeg tager et hurtigt, men grundigt bad og skynder mig så ud til hende i et sæt rent tøj. ”Hvad har du lavet i den her uge?” spørger hun mærkeligt. Først nu kigger jeg mig om og smiler. ”Jeg har brugt den på at skrive sange. Jeg skal i studiet i næste uge,” siger jeg. Overalt på mit bløde gulvtæppe, ved siden af mit klaver, ligger krøllet papir og midt i det hele ligger min guitar. ”Derudover har jeg kimet dig ned og spurgt Zayn om, hvordan deres break-up politik er.” Hun kigger spørgende på mig. ”Forfærdelig stram,” siger jeg. ”Åh, dit pus!” hviner hun og lægger armene om mig.

Resten af aftenen bruger vi på, at se tudefilm. Jeg som normalt ikke tuder på vilkår, får endelig tudet igennem. Ugen går med Mels trin for kærestesorger. Hun får på samme tid lavet en god artikel til The A Teen om kærestesorger.

Ugen efter går jeg i gang i studiet med James. Det er ret normalt, at man nærmest bor i studiet, når man optager. For mig er det i hvert fald. Jeg ved nemlig aldrig rigtigt, hvornår jeg skal i studiet, så når jeg lige pludselig skal det, bliver jeg mast ind i mellem andre og skal optage på rekord tid. Denne gang her jeg dog en hel måned.

”Overraskende bredt…” nikker James. ”Jeg var bange for at det ville blive et deprimerende album.” Jeg nikker og synker. ”Ingen gider høre på et deprimerende album, så jeg startede med de deprimerende sange og gik så over til nogle lidt gladere.” Han sidder med mine tekster og er ved at overveje, hvad vi skal gøre med dem. Han griner lidt. ”Den her er vildt sød,” siger han. ”Den kunne nemt blive en af de der baggrunds hit. Altså et af dem, man ikke putter frem i lyset, den kommer bare lige så stille af sig selv.” Jeg kigger ham over ryggen, for at se hvad han kigger på og smiler så skævt. Det er den sang jeg har skrevet til tvillingerne. Han kigger videre. ”Her er den!” siger han pludselig. ”No one else to blame?” spørger jeg. Jeg er personligt ikke så vild med den, selvom den har noget stærkt over sig. ”Hvis du synes, det skal være den så ok.” Vi leder efter lead single, eller rettere nu er den fundet.

Så går vi ellers i gang. Jeg spiller selv alle instrumenterne, da det virker meget mere ægte for mig selv. Det sker, at vi lægger blæser over, men det er vidst også det. Så snart vi er i gang går det derudaf og James og jeg er fuldkommen besatte af det.

Vi er lige blevet færdige med at indspille en sang i Iso 1. Iso står for isolation og er der, hvor man indspiller. Jeg sidder og leger med klaveret, da jeg falder over en melodi. ”James, jeg vil lave et cover af Sias Breathe me,” erklærer jeg. Der går lidt tid før han svarer. ”Så skal de også være nu og et one take,” siger han så. ”Selvfølgelig,” siger jeg, der tager det som en udfordring. Jeg ved præcis hvordan jeg skal gøre, så det bliver ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Derefter fortsætter vi i fuld fart.

Jeg elsker virkelig, at være i studiet. Det er som en stor musikalsk legeplads. På trods af det er jeg nu altid glad, når jeg er færdig. Jeg har, som i helt sikkert ved, for længst annonceret et album. Eller for længst og for længst. Den dag jeg fik plads i studiet. Nu kommer det så.

Guitarriffet kører derudaf og mit humør er højt, da jeg indspiller San Francisco. Jeg har taget den om og om igen hele morgenen, for at få den perfekt. ”Er den der?” spørger jeg med glinsende øjne. De 5 giver mig tommel op og James stemme lyder: ”Nej, vi tager den lige en ekstra gang for at irritere dig.” Jeg himler og griner.

Min telefon vibrerer i samme sekund. ”Hej mor,” siger jeg. ”Hej Astrid, hvordan går det i studiet?” spørger hun. ”Vi er lige blevet færdig,” smiler jeg. ”Tillykke! Nu har det bare at være godt! Men…” lyder det fra den anden ende. Mit humør daler ved det men… Jeg har lært, at når mor siger men sådan, er det virkeligt slemt. ”Hvad for et men?” spørger jeg, med bange anelser. ”Søde, jeg er ikke sikker på, at du husker det… men du skal på tour med One Direction,” siger hun. Jo! Nu husker jeg det meget tydeligt. ”Jamen, kan du ikke aflyse?” spørger jeg harmløst. ”Det kan jeg sagtens, men jeg vil lige have dig til at tøve,” siger hun. ”Du mener der var udsolgt?” gætter jeg. Der er stille lidt og vi ved begge, at aflysning ikke er en mulighed. De koncerter har været annonceret i flere måneder. Flere hundrede tusinde Triers og Directioners ville føle sig snydt eller blive direkte kede af det. Så hellere klemme mig sammen med min ex, som jeg kun er ved at være kommet mig over.

S.O.S. I’m in need

Nowhere Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...