Barndommen

Et essay, om hvordan jeg husker min barndom, og hvad jeg tænker om den. Nogen af jer kan nok genkende, citatet fra Breaking Dawn, og ja, jeg er Twilight fan, og citatet, er et af mine yndlingscitater.

1Likes
0Kommentarer
4952Visninger

1. Barndommen

  

Barndommen

 

Barndommen varer ikke fra fødslen

til en bestemt alder,

og når så den bestemte alder er nået,

er barnet voksent og lægger alle barnlige ting på hylden.

Barndommen er det rige,

hvor ingen nogensinde dør.

Edna St. Vincent Millay

 

Jeg husker den dag, det gik op for mig jeg ikke var et barn mere. Da de gik op for mig, min såkaldte ”barndom” var ovre. Jeg blev skræmt af den tanke. Jeg var gammel nok til at forbinde barndommen med noget godt, og vigtigt. Men det er først nu, jeg ved hvor fantastisk barndommen er. Jeg længes tit efter den. Nu skal det ikke lyde som om, der ikke er fordele ved at være ældre. Men jeg ønsker tit og ofte, at jeg stadig var barn. For når man er ban, bliver der ikke krævet noget af en. Da alting var nemt.

Du lever i en næsten problemfri verden når du er barn. Og du kommer billigere ind, til diverse forlystelsesparker. Ikke fordi penge betyder noget for dig. Det er noget mor og far har. Jeg husker en sætning, Thomas Buttenshcön har skrevet i en af hans sange-

Du er smuk, som et lille barn, der stadig ikke ved, der findes penge.”

Forestil dig en verden, hvor penge ikke betyder noget. De betyder selvfølgelig noget, for hvordan du lever, men de fylder ikke dine tanker, og du behøver ikke forholde dig til dem.

Hvor mange elsker ikke at tænke tilbage på sine barndoms minder. Alle de fjernsynsudsendelser, alle de sange, alt det legetøj, alle de steder, vi husker fra vores barndom. De fylder os med nostalgi. Jeg ved det ikke er alle, der mindes barndommen med glæde, men gid de gjorde. Når jeg finder noget af mit gamle legetøj frem, bliver jeg altid lidt trist. Fordi jeg ved, jeg aldrig kommer til at lege med det igen. Tiden er ovre, hvor jeg sad på mit lille værelse, med mine Barbie dukker, og bare fandt på. Og hvor havde man bare meget fantasi dengang. Dengang, var man ikke i tvivl om, havd man skulle tegne, når man sad med blyanten i hånden. Det kom til en. Og så tegnede du. Nu er det noget helt andet. Jeg skal have en, der siger til mig, hvad jeg skal tegne. Eller tegne efter noget. Jeg kan ikke bare sætte mig ned og tegne. Men det kunne man dengang.

Hvis jeg leger nu, ligger tanken, ”hvor er du barnlig, egentlig” altid i baghovedet. Jeg kan ikke længere, give slip, og glide med i legen. Det kunne man, da man var barn. Og der var ingen, der sagde noget til.

Når vi er børn, vil vi så gerne være voksne. Vi kan ikke vente, til vi bliver et år ældre. Når vi bliver voksne, drømmer vi os tilbage til vores barndom, og vil ikke være ældre. Vi opdager hvor vigtig vores barndom var. Barndommen er der hvor vi udvikle os mest, hvor vi ændrer os mest. Det er sådan en dårlig leg. Hvorfor ikke bare nyde nuet, og glæde sig over minderne, i stedet ønske os noget, vi aldrig ville kunne ændre på.

Barndommen er den første fase, del, hvad du vil kalde det, vi gennemfører, i vores liv. Så er det ungdommen, og til sidst…

Barndommen varer ikke fra en bestemt alder. Vi vil altid have barndommen gemt inde i os. For alle har været børn engang, og alle kan huske hvordan det var. Lad børn være børn, så længe som muligt. For vi ville alle ønske os, at være børn, en gang imellem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...