Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18243Visninger
AA

22. The big day.

Alex

_____________________________________________

''Så du er Harrys kæreste. Harry har snakket så meget om dig.'' Sagde Daniella til mig, jeg begyndte langsomt at få røde kinder.

''Kæreste?'' Spurgte jeg, og kiggede på Harry, han kløede sig i sine smukke krøller, og smilede skævt. Vi begyndte allesammen at grine.

''Drengene fortæller, at du skal ind til en ansøgnings prøve idag?'' Spurgte Eleanor.

''Ja, jeg vil gerne ind på et College her i nærheden. Så jeg skal ind og besvare nogle spørgsmål her idag.'' Smilede jeg.

''Vi krydser ihvertfald fingre for dig!'' Sagde Daniella, jeg smilede til hende. De var rigtig søde, alle pigerne.

''Drengene fortæller, at du har været lidt af en ballademager før du mødte dem?'' Sagde Perrie pludselig. Zayn sendte hende et strengt blik.

''Ja, det kan man godt kalde det. Jeg mødte bare nogle forkerte mennesker. Vi begyndte lidt at stjæle fra folk, også en dag blev jeg busted i det, politiet kom, de kendte min onkel. Så de tog mig selvfølgelig til ham, også åbner Liam døren. Helt seriøst, så tænkte jeg fuck. Også skulle jeg bo her, og bla bla bla.'' Fortalte jeg, Perrie så meget seriøst på mig, hun så lidt bange ud.

''Du joker ikke?'' Spurgte hun, jeg løftede det ene øjenbryn og så på hende.

''Nej?'' Svarede jeg. Perrie så helt chokeret ud. Det gjorde Eleanor og Daniella ikke. De smilte faktisk til mig.

''Så er det jo godt, at du ikke gør det mere. Og er på rette vej.'' Smilede Eleanor. Jeg elsker den pige. Perrie lettede op, og smilede så til mig. Jeg kiggede på klokken, jeg skulle være på kontoret om 30 minutter, der skulle jeg tage en optagelsesprøve, også skulle jeg sende den, ud til forskellige College. Jeg rejste mig op, og sagde farvel til de andre. Harry tog mig i hånden, også gik vi ud af døren.

****

''Hvordan gik det så?'' Spurgte Harry, da jeg kom ud igen, efter flere timers brugen af min hjerne.

''Det gik faktisk helt godt! Jeg kunne svare på næsten alle spørgsmålen!'' Smilede jeg. Harrys ansigt lyste op, han tog mig ind i et kram, og plantede sine bløde læber mod mine. Vi gik sammen tilbage til de andre. Vi brugte flere timer på, bare at sidde og spille et spil, som Niall havde fundet frem. Utroligt nok, så var jeg pisse god til det. Hvad sker der, for dagen idag?

 

2 uger senere.

''Er der kommet et brev til mig? Alexandra Westchest?'' Spurgte jeg damen, jeg havde været nede på postkontoret i 2 uger nu, hver eneste dag kom jeg. Så jeg skulle sikkert komme en uge til, wuhuu. Vi havde været i 3 byer allerede, vi kørte altid tilbage hertil, for her var dejligt, og det var en hyggelig by. Lige nu, så var drengene nogle bygninger henne, for at øve sig, på en stor scene. De skulle spille lige her, om nogle dage.

''Ja, det har vi faktisk.'' Smilede damen venligt til mig. Jeg stod med åben mund. Fuldstændig chokeret. Hun vendte sig rundt, og kiggede nogle breve igennem, så rakte hun mig en tyk konvelut. Jeg stirrede på det, jeg smilede tak til damen, så gik jeg udenfor igen. Jeg holdte vejret, da jeg åbnede konvelutten. Okay, stille og rolig. Jeg tog brevet op og læse.

''Alexandra Westchest.

Hjertelig tillykke med at komme ind på Bradford College.........'' Jeg nåede ikke at læse mere, før jeg begyndte at skrige, og hoppe op og ned. OMG! Jeg kom ind! Jeg kom ind! Det her var for vildt! Helt vildt! Jeg begyndte at løbe hen mod drengenes bygning, der hvor scenen var. Jeg flåede alle dørene op, og løb ind. De var midt i deres sang More Than This, da jeg afbrød dem, med at rive døren op. De stoppede op, og kiggede interessant på mig.

''JEG KOM IND! JEG KOM IND!'' Jeg spurtede op af trapperne, jeg løb lige ind i Harry arme, så vi begge to faldt ned på gulvet. JEG KOM IND! WUHUU! FEST!

''Det er jo for vildt Alex!'' Sagde Harry, han gav mig et kram, selvom jeg allerede lå ovenpå ham. Jeg rejste mig op, og Niall kom hen for at kramme mig.

''Tillykke Alex!'' Udbrød han. Jeg gav konvelutten til Liam, han læse det igennem.

''Du er virkelig kommet ind! Jeg er så stolt af dig Alex!'' Sagde Liam, han gav mig også et kram. Ligesom Louis og Zayn også gjorde. Harry var gået hen for at se på brevet, han stirrede ned i det.

''Wow Bradford Alex. Det er virkelig stort, og langt væk.'' Sagde han, der var ingen følelse i stemmen, den lød næsten kold, men alligevel ikke.

''Bradford har altid været drømme stedet.'' Sagde jeg. Jeg ville sige mere, men han afbrød mig.

''Jeg troede du ville blive tæt på London, og ikke flere tusind kilometer væk.'' Sagde han. Hvorfor var han sådan? Seriøst? Jeg ved godt, at vi havde snakket om det, men jeg havde ikke lovet noget. Bradford havde altid været number one.

''Ej Haz, Bradford er stort.'' Sagde Liam, han lød næsten helt jaloux.

''Det er også langt væk. Du har lige fået din familie tilbage, også vil du flere tusind kilometer væk fra dem.'' Sagde han hårdt. Jeg var helt mundlam.

''Hvordan kan du sige det?'' Råbte jeg ad ham. Han var sur, men ikke lige så rasende som jeg var. Helt indebrændt. Hvorfor var han så selvisk.

''Det var nemt nok. Hvorfor så langt væk Alex? Når du kan få en tættere på.'' Blev han ved.

''Måske er det ikke min familie jeg vil væk fra. Men dig.'' Sagde jeg hårdt. Jeg begyndte at gå ud mod udgangen.

''Så du vil bare gå? Og ende det her?'' Råbte han hårdt efter mig.

''Ja, jeg vil bare gå. For du er virkelig latterlig langt ude lige nu! Og jeg ender ikke det her, for det har aldrig været noget!'' Råbte jeg til ham. Jeg smækkede hårdt dørene efter mig. Hvorfor var han sådan her? Hvorfor? Hvad har jeg gjort? Jeg skyndte mig hjem, jeg pakkede alle mine ting, og flyttede ud fra mig og Harrys værelse. Paul var hjemme, han så jeg var helt oprevet, så jeg fortalte ham det hele.Han holdte om mig, det her, havde vi ikke gjort siden Angies død. Det var helt rart.

Drengene kom hjem nogle timer senere, Haryr gik straks ind på værelset, og smækkede døren efter sig. Jeg sad ude i køkkenet, og drak noget the, da Louis kom ud og satte sig, overfor mig.

''Hvorfor er han sådan Louis?'' Spurgte jeg.

''Jeg ved det ikke, han vil ikke snakke med nogen af os. Ikke engang mig, hans bedsteven. Jeg tror bare at han holder af dig.'' Svarede han. Jeg nikkede kort. Hvad nu hvis det ikke ændrede sig? Hvad hvis han stadigvæk var sådan? Jeg rejste mig op, og gik ind til ham, på hans værelse. Han lå i sengen, og stirrede op i loftet, han fjernede blikket kort, da jeg kom ind. Jeg lagde mig ved siden af ham.

''Hvorfor er du sådan Harry?'' Spurgte jeg.

''Sådan hvad?'' Spurgte han ligeglad.

''Sådan der, som du er nu. Helt kold, og ikke glad.'' Svarede jeg.

''Sådan her er jeg bare.'' Sagde han, han fjernede ikke blikket en eneste gang, fra loftet af.

''Vi ved begge to, at det er en stor løgn.'' Sagde jeg.

''Whatever.'' Sagde han.

''Så det er sådan du vil have det?'' Spurgte jeg ham, han kiggede hurtigt på mig, et kort øjeblik så jeg en sorg, men den forsvandt hurtigt igen.

''Ja.'' Svarede han kort, helt koldt, følelsesløs.

''Så er det vel enden på os.'' Sagde jeg, jeg havde rejst mig op, og gik hen mod døren, da han pludselig sagde noget.

''Som du selv sagde. Så har der aldrig været noget.'' Det var somom jeg fik en dør lige i fjæset, en lussing, og at blive kørt over, også stukket ned. Jeg fik våde øjne, jeg åbnede døren, og gik hurtigt forbi de andre, og ind på mit nye værelse. Jeg smed mig i sengen, og begyndte lydløst at græde. Hvorfor var han pludselig sådan? Helt ligeglad? Ligeglad med mig? Hvad var der sket med ham?

Pludselig blev døren åbnet, og der blev lagt vægt i sengen, ved siden af mig.

______________________________________________

Alex kom ind på Bradford!

Hvem kommer ind?

Hvorfor tror i, at Harry pludselig er sådan?

Hvad vil der ske i fremtiden?

Skriv gerne jeres forslag i kommentarfeltet. :-)

- Secretlypassion

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...