Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18283Visninger
AA

23. Omfg.

Alex

_______________________________________________

Jeg kiggede op på personen, som nu havde lagt vægt i sengen, ved siden af mig. jeg kiggede ind i, nogle varme brune øjne. Hans søde smil, fik mig til at smile. Liam tørrede tårene væk, fra mine kinder. Jeg satte mig op, og han tog armene rundt om mig. Jeg lagde langsomt mit hoved på hans skulder, og ganske langsomt, kom nogle nye tårer frem.

''Hvad skete der derinde?'' Spurgte Liam. Hans stemme var fuld af bekymring.

''Det mig og Harry havde, det er forbi. Han vil ikke engang snakke med mig.'' Svarede jeg. ''Hvad er der galt med ham? Hvorfor er han pludselig sådan Liam?''

''Jeg tror, at Harry føler sig ret presset, her de sidste par måneder. Men så kom du ind, og du ændrede det hele. Han blev glad igen, du skulle se ham, bare den første uge, han strålede som aldrig før. Også det, at du pludselig vil forlade ham igen, du vil tage på College, og han vil stadig blive her.'' Svarede Liam. Det lød utrolig klogt, men passede det nu også? Jeg ved det ikke. Jeg ved faktisk ikke noget, med hvad Harry angår.

''Jeg ville bare ønske, at han ikke var sådan. At han var glad på mine vegne. Jeg vil jo ikke forlade jer, jeg vil jo stadig se jer.'' Sagde jeg.

''Det ved vi andre godt. Men jeg tror ikke at han ved det. Du betøder utrolig meget for ham.'' Sagde Liam, jeg nikkede kort. Han tørte mine tårer væk igen, og smilede opmuntrende til mig. ''Lad os gå ind til de andre.'' Vi gik langsomt ind til de andre, vi satte os ned, og så noget The Simpson.

****

Vi andre var gået ud i byen, for at handle ind. Alle os andre, undtagen Harry. Hvad havde vi regnet med? Lige nu, så kiggede mig og Niall i dessert afdelingen. Vi havde bestemt os for, at vi skulle havde en tre middags ret. Eller hvad det nu hedder. Men, mig og Niall stod for desserten, så vi skulle have noget rigtig lækkert! Jordbær med chokolade! Og creme. Jeg elsker creme. Det var faktisk også det eneste dessert vi kunne lave. Så vi købte en masse jordbær ind, og nogle andre frugter, en masse chokolade, creme og IS! Det skulle nok blive godt! Vi havde købt ind, og med store protester fra de andre, tog jeg hjem.

''Er du sikker på, at du ikke vil med os?'' Spurgte Louis, han lød rigtig bekymrende.

''Jeg gider virkelig ikke, at hører jer øve i flere timer. Det er helt fint, jeg skal alligevel hjem, og lave desserten.'' Svarede jeg.

''Hvad med Haz?'' Spurgte Zayn, hans øjne ramte mine, de var også fyldte med en bekymring.

''Jeg klare ham. Jeg kan jo altid, vare tænde for noget musik, også ignore ham.'' Sagde jeg med et smil. Det lød som en rigtig god idé. Jeg gav dem et farvel-kram, også tog jeg poserne, og vendte snuden hjemad.

Jeg åbnede døren, og kunne hører en underlig, men velkendt lyd. En person sniffede ind. Jeg stilte poserne ude i gangen, og gik ind i stuen. Harrys sad lænet ind over bordet, og sniffede til noget. Han sniffede til et stof. Coke tror jeg. Der lå også nogle piller i en pose.

''Oh my fucking gard.'' Hans øjne ramte minde, og jeg kunne tydelig se, at han var høj. Jeg løb hen, og tog coken, og løb ud i køkkenet, og hældte vand på det. Så gik jeg ind til Harry igen, og så med en stor had ind i hans øjne.

''Hvordan kunne du?'' Råbte jeg ad ham. Hvordan kunne han finde på, at gøre det? Jeg tog en pude, og kastede den efter ham. Hans havde fået lidt tårer i øjnene. ''Hvordan kunne du?'' Jeg rakte ud efter pillerne, men hans hænder var også på posen.

''Du må ikke smide dem ud. Please Alex.'' Bad han. Fuck nej.

''Nej Harry! De skal ud! Nu!'' Råbte jeg ad ham. Jeg hev til. Pludselig sprang posen, og jeg rød sidelæns ind i en kommode. Lige da jeg ramte kommoden, med en stor hastighed, kunne jeg mærke en slem smerte. Jeg havde aldrig følt den slags før. Mine ribben skreg af smerte. Jeg landede på gulvet med et bump. Jeg fik tårer i øjnene. Hvordan kunne det gøre så ondt? Harry smed sig ved siden af mig.

''Alex, jeg er virkelig ked af det. Det var slet ikke det, som skulle ske.'' Sagde han, hans øjne var også fulde af tårer. På grund af alt det, som lige var sket. Så havde jeg ikke lagt mærke til, de 4 drenge, som stod i døren. De kiggede ind i, et rum, hvor der lå piller over det hele, en pige som lå på gulvet, med storer smerter, og en dreng som var høj. Louis stod forrest, hans øjne var fyldt med raseri. Jeg tror aldrig, at jeg har set Louis sådan.

''Hvad har du gang i?'' Hvæsede Louis af Harry.

___________________________________

Så skete der lidt mere drama.

Hvad tror i der sker,

mellem Harry og de andre?

Vil Alex tilgive ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...