Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18349Visninger
AA

35. L.A, L.A baby.

3 måneder senere.

Alex

___________________________________________________

Jeg sad og trommede blidt på bordet, og en pige vendte sig irriteret mod mig. Jeg blev ved, bare for at irritere hende mere. Jeg kiggede tomt ind i min skærm, jeg sad igen og stirrede på nogle billeder af Harry og mig. Selvom jeg ikke havde snakket med ham i 3 måneder nu. Han prøvede at kontakte mig, men jeg afslog hele tiden, og til sidst stoppede han, med at prøve mere. Jeg havde vel ikke helt tilgivet ham endnu. Jeg havde besluttet mig, at jeg ikke ville kontakte ham mere, lige siden for 3 måneder siden. Jeg så hellere ikke hans Twitcame. Jeg havde faktisk hellere ikke, haft så meget kontakt med nogen af de andre drenge, engang imellem Liam.

''Alex følger du med?'' Spurgte min lærer mig, jeg svarede tomt ja. Jeg løj. Jeg var begyndt at skubbe folk væk fra mig, jeg stolede ikke på folk, efter det hele med Sally. James prøvede, men jeg skubbede ham væk. Den eneste, som jeg rent faktisk kunne holde ud, var Keith. Ja, det lyder underligt, men han var den eneste som var der for mig. Jeg kender ikke hans bagtanker, men han var flink. Nok mest fordi, at han slet ikke mindede om Harry, sådan som James gjorde. Hvad Sally angår, så går hun her stadigvæk. Men jeg har flyttet rum, til et enerum, og folk snakker ikke rigtig med hende. Jeg værdiger hende ikke, nogle af mine blikke. Får bare lyst til, at smadre hende igen, og igen, og igen. Klokken ringede, jeg smækkede låget i, og smed min bærbar ned i min taske, samt bøgerne. I stedet for, at gå til kantinen, gik jeg direkte ind på mit værelse. Der lå noget på min seng, et brev. Jeg flåede brevet op, og der stod med skrift.

1. Se Harrys sidste Twitcame.

Jeg åbnede min computer, og gik ind og søgede på Harrys sidste Twitcame, det var den fra for 3 måneder siden. Jeg lyttede intenst til hans ord, hans øjne var helt røde, og jeg fik tårer i øjnene, da jeg så det. Han sagde ikke noget, men så kom der en melodi frem. Jeg kendte godt melodien nu, det var fra en af deres nye sange. Han begyndte langsomt at synge;

''Said i’d never leave her cause her hands fit like my tshirt,Tongue tied over three words, cursed.
Running over thoughts that make my feet hurt,
Bodies intertwined with her lips

Now she’s feeling so low since she went solo
Hole in the middle of my heart like a polo
And it’s no joke to me
So can we do it all over again

If you’re pretending from the start like this,
With a tight grip, then my kiss
Can mend your broken heart
I might miss everything you said to me

And I can lend you broken parts
That might fit like this
And I will give you all my heart
So we can start it all over again

Can we take the same road two days in the same clothes
And I know just what she’ll say if I make all this pain go
Can we stop this for a minute
You know, I can tell that your heart isn’t in it or with it

Tell me with your mind, body and spirit
I can make your tears fall down like the showers that are British
Whether we’re together or apart
We can both remove the masks and admit we regret it from the start

If you’re pretending from the start like this,
With a tight grip, then my kiss
Can mend your broken heart
I might miss everything you said to me

And I can lend you broken parts
That might fit like this
And I will give you all my heart
So we can start it all over again

You’ll never know how to make it on your own
And you’ll never show weakness for letting go
I guess you’re still hurt if this is over
But do you really want to be alone?

If you’re pretending from the start like this,
With a tight grip, then my kiss
Can mend your broken heart
I might miss everything you said to me

And I can lend you broken parts
That might fit like this
And I will give you all my heart
So we can start it all over again

If you’re pretending from the start like this,
With a tight grip, then my kiss
Can mend your broken heart
I might miss everything you said to me

And I can lend you broken parts
That might fit like this
And I will give you all my heart
So we can start it all over again.''
  Tårene løb ned af mine kinder. Det passede så godt. Så perfekt til vores situation.

2. Tænk over det. Jeg tænkte over det, og det gjorde ondt. Ondt i hjertet. Havde jeg lavet en fejl? Var det forkert af mig, at skubbe ham væk sådan? Var det forkert af mig, at skubbe James og de andre væk? Jeg kendte allerede svaret. Ja.

3. Ring til Louis. Jeg fandt min mobil frem, og trykkede Louis nr. ind. Der gik få sekunder, før han tog den.

''Jeg tænkte nok du ville ringe.'' Sagde Louis helt stolt.

''Hvorfor skal jeg gøre det her Lou?'' Spurgte jeg ham, jeg snøftede.

''Fordi, at du har det dårligt, og Harry har det dårligt. Du lukker folk ude, og er ikke dig selv mere. Harry går og hænger, han er hellere ikke sig selv.'' Svarede Louis.

''Hvordan....'' Begyndte jeg, men han afbrød mig.

''Der er faktisk nogle som bekymre sig om dig.'' Svarede han mig. ''James er en hel fin fyr.'' James? Havde ham og James gang i noget nu?

''Læs 4'eren.''

4. Pak nogle vigtige ting, og tag flyet til L.A.

''Lou....'' Begyndte jeg igen.

''Nej Alex. Du skal, ingen diskution. Pak nogle ting, og tag flyet herover. Der ligger en flybillet i konvelutten.'' Sagde Louis.

''Er du godt klar over, hvor fantastisk du er?'' Spurgte jeg ham, han grinede bare.

''Vi kan ikke selv hente dig, men vi får en til det.'' Sagde han. Jeg sagde farvel, og pakkede nogle ting. Jeg proppede nogle ting i min taske, lidt bøger, min bærbar, tøj og lidt make up. Jeg greb nogle penge, og min mobil. Jeg smækkede døren, og gik ned til kontoret. Jeg fortalte jeg skulle have fri, pga personlige årsager. Jeg fik fri i 1 uge. Jeg løb ud af døren, jeg skulle finde James. Han stod og snakkede med nogle fodbold dudes. Jeg løb over mod ham,  han så mig komme løbende, og smilede så stort. Jeg svingede mine arme omkring ham, og han svingede mig rundt.

''Tusind tusind tak!'' Sagde jeg til ham, han smilede bare.

''Du er en virkelig god ven, og jeg er ked af, at have skubbet dig væk.'' Sagde jeg til ham.

''Du er jo tilbage nu, så det er fint jo. Men rejs til L.A, og kom glad hjem!'' Sagde han, jeg kyssede ham på kinden, og smilede så. Jeg tog min taske, og løb ned mod bussen.

****

Jeg steg ud af flyet, samme med mange andre. Det var virkelig varmt her i L.A. Jeg fandt et toilet, og skiftede til shorts og en top. Jeg fandt mine solbriller frem, jeg satte dem i håret, og gik ud igen. Jeg kom forbi kontrollen, og gik ud af dørene. Der var en masse mennesker, så hvordan skulle jeg vide hvem jeg skulle med? Jeg kiggede forvirret rundt for, at se om jeg kendte nogen. Men ingen kendte ansigter. Pludselig fik jeg øje på et skilt, hvor der stod

Alex Westchest. Det var en ung fyr, han havde solbriller på, og en hue på, jeg kendte ikke personen. Jeg gik over til ham, og sagde det var mig. Han smilede venligt til mig, hans stemme var velkendt. Men jeg kunne ikke sætte navn på, hvem det skulle være. Vi satte os ind i en stor Range Rower. Han fjernede ikke sine solbriller, eller sin hat, så jeg sad og stirrede intens på ham.

''Er jeg så spændende at kigge på?'' Spurgte han drillende.

''Endelig ikke.'' Svarede jeg ham, han så skuffet ud i nogle korte sekunder. Vi stoppede for rødt, og jeg rev hans hue og solbriller af, jeg kiggede ind nogle flotte brune øjne, og hans brune hår, var hellere ikke til at tage fejl.

''Oh my Jesus.'' Sagde jeg. Justin Bieber?! Han grinede, og smilede stort. Jeg sad med åben mund, og så garanteret helt vild dum ud.

''Er du så stor fan?'' Spurgte han grinende. Jeg grinede også.

''Nej egentlig ikke. Misforstå mig ikke, du er virkelig cool, og helt nede på jorden, og din musik er også ret god. Men jeg er ikke sådan mega obsessed med dig.'' Svarede jeg ham, han grinede igen.

''Hvorfor henter du mig egentlig?'' Spurgte jeg ham om.

''Jeg ville gerne møde den pige, som Harry elsker så højt.'' Svarede han mig.

''Blev du så imponeret?'' Spurgte jeg ham, han smilede et rigtig drengerøvs smil til mig.

''Det må jeg sige, at det gjorde jeg. Jeg kan godt forstå, at Harry er helt væk i dig.'' Svarede han mig. Jeg himlede med øjnene, og igen hørte jeg hans søde latter. Vi holdte pludselig stille, foran et stort hus. Jeg gætter på, at måtte være Justins hus. Jeg steg ud, og smækkede tasken over skulderen, jeg fulgte efter Justin ind i huset, hvor der lød en masse glade latter. Jeg fulgte efter Justin ud, til hans helt egen pool, hvor der svømmede 3 drenge rundt, og plaskede med vand på hinanden. Liam sad i en stol, og var den første til at se mig.

''Alex!'' Udbrød han glad, han løb over til mig, og jeg krammede ham.

''Hvor har jeg savnet dig Liam!'' Sagde jeg til ham, langsomt kom de andre også op af poolen, og den næste jeg krammede var Niall, også Zayn. Så krammede jeg Louis til sidst.

''Godt at du ville komme babe.'' Smilede han.

''Jeg havde vel ikke rigtig noget valg?'' Spurgte jeg ham, han grinede bare. ''Han er ovenpå.'' Jeg nikkede, og gik indenfor igen. Jeg smed hurtigt mine converse sko, så jeg gik i barfodet rundt. Jeg gik op af trapperne, og bankede på forskellige rum. Der lød ikke noget svar, så jeg gik ind i hvert rum skiftevis. Der var et rum tilbage, jeg bankede forsigtigt på.

''Gå.'' Hørte jeg en lav mumlen. Jeg trådte forsigtigt ind i rummet, og så at Harry lå med hoved begravet i hans pude. Der var helt mørkt inde i værelset, jeg gik famlende over mod vinduet, og hev gardinerne for, og åbnede vinduet.

''Gå.'' Mumlede Harry igen.

''Vil du virkelig gerne have det?'' Spurgte jeg ham, jeg gik over mod døren igen, og ventede. Han kiggede forvirrende op, og så mig. Han smilede helt stort.

''Vil du gerne have, jeg skal gå?'' Spurgte jeg ham drillende. Han tog straks blidt fat i mine fingre, og trak mig hen til ham. Han rykkede, så der blev plads til mig. Jeg lagde mig ned, og kiggede ind i hans utrolig flotte grønne øjne.

''Undskyld for det hele.'' Mumlede Harry, jeg rystede på hovedet.

''Det er mig som skal undskylde. Jeg skulle ikke have skubbet dig væk.'' Sagde jeg, det var nu hans tur, til at ryste på hovedet.

''Det er helt klart min fejl.....'' Begyndte han, jeg afbrød ham, ved at presse mine læber mod hans. Han trak mig tættere ind til ham, og vi kyssede videre. Jeg havde virkelig savnet det. Savnet hans kys, savnet hans kram. Jeg havde bare generalt savnet ham. Han er en virkelig vidunderlig fyr. Jeg trak mig modvilligt væk fra hans kys, og trak ham op af sengen.

''Nu, skal du ud og nyde solen.'' Smilede jeg opmuntrende til ham, han tog hurtigt nogle badeshort på, og fulgte med mig. Jeg gik hen til poolen igen, Liam var nu også hoppet i, sammen med Justin. De var igang med deres helt egen poolparty. Louis smilede endnu størrer, da han så at Harry var med mig. Jeg skubbede Harry i poolen, og gik indenfor, for at hente noget vand. Jeg tog det i en flaske, og gik udenfor igen. Der var slet ingen i poolen, men den bevægede sig alligevel. Jeg kiggede forvirret rundt, men der var ingen. Hvad fanden?

''Hvis i prøver at narre mig, så falder jeg ikke for det.'' Sagde jeg, der skete stadigvæk ingenting. Jeg løb indenfor, og kiggede ud af vinduet, og ventede. Jeg vendte mig rundt, og nåede lige at se Zayns skygge, og som den spasser jeg er, løb jeg da selvfølgelig udenfor igen. Jeg løb forbi poolen, og da jeg gjorde det, blev der lagt en arm omkring min talje, og jeg blev hevet i vandet. Jeg kom op til overfladen igen, og straks kom alle de andre, og lavede bombe. Da vandet var stoppet med at sprøjte, kiggede jeg rundt, og de var allesammen ved at flække af grin. Især Justin grinte, fordi det var ham som havde hevet mig i vandet, jeg sprøjtede vand på ham, og begyndte selv at grine, da jeg så hans sjove ansigtsudtryk. Jeg satte mig op på en stol, og lå og slappede af, imens de andre havde det sjovt i poolen. Sådan foregik hele dagen, og det var rigtig hyggeligt. Jeg smilede altid stort, når Harry så på mig. Det var rart, at få ham tilbage. Selvom jeg måske var lidt nem til, at tilgive ham. Men hvad kan jeg gøre? For jeg elsker ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...