Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18232Visninger
AA

28. Hey there Delilah.

Alex

___________________________________

Jeg vendte mig rundt igen, og igen, og igen. Jeg kiggede på uret igen, klokken var nu 24, og alle sov. Jeg lukkede øjne igen, jeg åbnede dem ret hutigt igen, og kiggede på uret. 24:01. Jeg ved ikke hvorfor, at det var så svært for at sove. Jeg glædede mig virkelig meget! Det ville blive så spændende. Men på den anden side, så ville jeg ikke væk fra drengene. De var helt fantastiske. Jeg rejste mig langsomt op, så jeg ikke vækkede Harry. Jeg rettede lige på mine shorts, og min t-shirt. Så gik jeg lydløst ind i stuen, og satte mig ned i sofaen. Jeg tændte for Tv'et og skruede ned. Der var ikke noget vildt spændende. Bare sådan helt random. Jeg sad lidt i nogle minutter, og så noget Friends. Jeg havde set det afsnit alt for mange gange, jeg kunne faktisk replikkerne udenad. Så jeg gik hen og tog bærbaren, og gik på Twitter. Jeg havde faktisk ikke rigtig været på Twitter, siden Twitcamet med drengene. Det var sådan fint nok, og jeg fik tiden til at gå.

''Hey guys. I don't no, of any of you are asleep, or something? But I'm gonna do a Twitcame now, so hope you guys will join? xx'' Jeg postede tweetet, og begyndte at finde sådan noget Twitcame frem, det tog mig faktik lidt lang tid, til at få det til at fungere. Jeg postede linket, og sad og ventede. Pludselig rullede tallene bare igen, viewsne rullede ind.

''Hey. I må undskylde, hvis i blev vækket eller noget.'' Sagde jeg lavmælt. Der kom en masse spørgsmål ind. Hvor er drengene? Sover de?

''Ja, drengene sover lige nu. Jeg kan ikke, for der sker nogle ret vilde ting i morgen, eller her idag.'' Sagde jeg. Hvad sker der? Er du okay, du virker trist?

''Jo, ser i. Her for nogle måneder siden, der blev jeg optaget på et College. Ja, et College. Det er virkelig vildt.'' Sagde jeg, jeg havde fået tårer i øjnene.

''Jeg ved ikke hvorfor, at det påvirker mig så meget. Jeg holder virkelig af drengene, og det bliver helt underligt,  ikke at skulle vågne til Nialls grinen, eller se ind i Harry grønne øjne, høre Louis irriterene jokes, Zayn når han bruger alt tiden på badeværelset, og Liam når vi ser Toy Story sammen.'' Sagde jeg. Der kom nogle 'ked-af-det-smiley'er'. Jeg smilede hurtigt, og kiggede ned igen. Jeg kiggede nogle spørgsmål igennem.

''Vil i se drengene, når de sover?'' Spurgte jeg, og der kom en masse Ja! Jeg tog computeren ud af stikket, og gik ind til Zayn's rum, hvor han sov med Louis. De så så søde ud. Sådan helt fredfyldte, og stille. Især Louis! Jeg gik videre til Liam og Nialls rum. Niall sov med munden åben, han så helt begavet ud. Ej, han så virkelig sød ud. Jeg gik ud af deres rum, og viste dem Harry. Han lå og sov rigtig sødt, han smilede, jeg fjernede noget hår fra hans ansigt, og gik så ud igen.

''Så så i dem.'' Sagde jeg svagt. Flere spørgsmål. Vis og drengenes undertøj. Seriøst? Har dig og Harry noget sammen? Det spørgsmål kom der flere af.

''I dont know. Jeg ved ikke, om vi har noget. Men det har vi haft, også sluttede det. Og nu har vi lidt igen, det er kompliceret.'' Svarede jeg. Vil du gerne have noget med ham?

''I er godt nok nysgerrige.'' Sagde jeg jokende. ''Hvis jeg skal være helt ærlig. Så ja, det vil jeg nok. Meget endda. Harry han betyder virkelig meget for mig, han er der bare altid, så sød og rar. Men der bliver ikke noget. I må ikke sige til ham, at jeg sagde det.'' Hvad Alex? Seriøst? Der kom flere kærlighedsspørgsmål. Jeg gik ind og tjekkede drengenes, mest afspilte sang. Chris Brown - With you. Jeg smilede, og afspillede den.

''And oh! I'm into you, and girl, no, one else would do,
'Cause with every kiss and every hug,
You make me fall in love,
And now I, no I can't be the only one,
I bet his heart's all over the world tonight,
With the love of his life who feel
What I feel when I'm with you, with you, with you, with you, with you girl,
With you, with you, with you, with you, with you.''

''Jeg tror, at jeg vil gå en tur.'' Sagde jeg. Der kom en masse, no! Dont go! Stay. Jeg smilede kort, og loggede af. Det føltes endelig ret godt, at komme ud med sine følelser. Hvad man endelig tænkte. Jeg gik ind, og tog nogle store jogging bukser på. Jeg lukkede min og Harrys dør, og gik hen og tog nogle store varme sko på. Pludselig bliver en dør stille åbnet.

''Skal du nogen steder hen?'' Spurgte en træt Louis. Jeg smilede bare.

''Nej, jeg ville bare gå en tur.'' Svarede jeg, han løftede det ene øjnbryn.

''Klokken 01 om natten?'' Spurgte han igen.

''Ja, jeg kan ikke sove.'' Svarede jeg. Jeg begyndte at tage min jakke på. Jeg stoppede op, da jeg så at Louis begyndte at tage en hat på, og tage nogle sko på. ''Hvad laver du?''

''Du ligner en, som godt kunne bruge en ven.'' Sagde han, jeg rystede kort på hovedet af ham. Jeg tog jakken på, og vi gik ud af døren. Den kolde luft kom os hurtig i møde. Louis tog mig i hånden, ikke som den måde mig og Harry gjode, men på en sød venskabelig måde. Vi gik i et stykke tid, vi sagde ikke noget, men så brød Louis stilheden.

''Det var et godt Twitcame du lavede.'' Sagde han. Fuck noooooooo! Dræb mig nu.

''Ja, det var det vel.'' Sagde jeg lidt flovt. Jeg kunne mærke rødmen komme.

''Åh, rødmer du lille ven?'' Jokede Louis, vi grinede begge to. Idiot dreng. ''Det du sagde om Harry, du mente det virkeligt.''

''Du må ikke sige det til ham Louis, ikke før jeg er rejst.'' Bad jeg, han nikkede.

''Tænk, at du virkelig viste dem os. Imens vi sov!'' Sagde han i et dramatisk tonefald. Vi begyndte at grine igen. Vi gik videre rundt, og bare hyggedes os.

''Ved du hvad Loui? Jeg elsker dig virkelig, du er som en irriterne lillebror.'' Smilede jeg til ham.

''Jeg er en lillebror, men jeg er ældre end dig?'' Jokede han igen. ''Jeg elsker faktisk også dig Alex.'' Jeg slog ham.

''Faktisk?'' Grinede jeg. Vi gik tilbage ad mod værelset. Da vi stod inde i stue igen, så tog han mig ind i et søskende kærlighedskram.

''Tak Louis.'' Hviskede jeg til ham. Han smilede, også gik jeg ind, og lagde mig til at sove igen.

****

Så er det nu. Jeg stod nu, med alle mine ting, og kiggede på de 5 drenge. De 5 helt vidunderlige drenge. De alt for venlige mod mig, søde, fantastiske drenge. Jeg krammede dem en efter en. Jeg kunne langsomt se, mit tog komme imod mig. Jeg manglede kun Harry tilbage. Jeg krammede ham i lang tid.

''Jeg elsker dig Harry.'' Hviskede jeg til ham. Tårene pressede virkelig på. Jeg havde helt sikkert våde øjne.

''Og jeg elsker dig Alex.'' Hviskede han tilbage. Han tog mit ansigt i sine hænder, han tørrede nogle tårer væk, også kyssede han mig. Toget holdte nu stille ud foran os. Jeg tog mine ting, og kiggede på dem allesammen igen.

''Farvel drenge.'' Sagde jeg til dem.

''Ikke et farvel. Men vi ses.'' Mindede Liam mig på, jeg smilede til ham. Jeg steg ind i toget, og vinkede farvel til dem. Dørene blev lukket. Jeg smed mine taske, og gik hen og lagde min hånd på ruden, Harry lagde sin hånd på den anden side af ruden. Og nu, faldt tårene rigtig. Jeg snøftede også nu. Langsomt begyndte toget at køre væk, Harry han løb med. Da han nåede til enden, og ikke kunne løbe mere, brød jeg helt sammen. Og langsomt. Ganske langsomt røg hele Harrys verden væk fra mig. Hele One Directions verden røg væk fra mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...