Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18363Visninger
AA

6. Harry Time.

Alex

_______________________________________________

Jeg vågnede langsomt. Jeg gabte lige engang før jeg åbnede mine øjne. Jeg kiggede direkte ind i et smukt ansigt. Zayns ansigt. Jeg fik et stort chok, så jeg røg ud af sengen, jeg landede på gulvet med et stort bump. Zayn vågnede også op nu.

''Hvad laver du Alex?'' Spurgte han, jeg kiggede rundt i rummet. Jeg kunne ikke huske hvordan jeg var kommet herind.

''Hvordan kom jeg herind?'' Spurgte jeg Zayn, han grinede lidt.

''Harry han bar dig herind.'' Svarede han. Harry bar mig herind?! No way. ''Du var faldet i søvn under filmen.'' Nej da. Det kunne ikke passe. Jeg lagde mig op i sengen igen, klokken var kun 09.  Så jeg kunne godt ligge og slappe af lidt. Zayn lå og kiggede på mig, hans helt mørke øjne var smukke, ligesom resten af hans ansigt.

''Alex, hvorfor er du sur på Paul?'' Spurgte han pludselig. Hm. Skulle jeg fortælle det? Jeg tænkte lidt over det, men svarede så.

''For 2 år siden, der døde min søster. Paul, han støttede os i 2 dage eller sådan noget. Der kunne min familie godt holde mig ud, men så da han rejste. Hadede mine forældre mig. Jeg tænker sådan lidt over det, at hvis han ikke havde gået, så hadede mine forældre mig måske ikke nu? Det lyder åndsvagt.'' Svarede jeg, Zayn nikkede. Jeg fortsatte. ''Men jeg er glad for at han gik. For hvis han ikke havde, så havde jeg måske ikke mødt jer?'' Smilede jeg lidt, Zayn smilede også lidt. Undrende nok tænkte jeg på Harry, da jeg sagde det. Pludselig blev døren flået op af Louis. Louis hoppede op i sengen og begyndte at hoppe i den. Pludselig kom Harry også ind og hoppede i sengen også. Jeg skyndte mig ud af sengen, og gå ind i stuen. Liam og Niall sad henne ved køkkenbordet.

''Godmorgen.'' Sagde jeg med et smil. De smilede tilbage, jeg satte mig ned, og tog noget mad. Få minutter senere, så kom Louis og Harry tilbage. Zayn sov sikkert videre.Jeg begyndte at tænke på, at jeg skulle hente nogle af mine ting idag, så faktisk move in. Det var mærkeligt. Jeg skulle endelig væk fra mine forældre. Jeg skulle bo med 5 lækre dreng. Stort plus. Jeg skulle med bo med Harry. Okay, det største plus! De andre fik spist færdig, og gik ind i stuen. Mig og Harry var tilbage, han gik hen til vasken og jeg gjorde det sammen.

''Harry, må jeg spørge dig om noget?'' Spurgte jeg Harry, han kiggede smilende på mig.

''Ja, selvfølgelig Alex.'' Smilede han.

''Det er okay, hvis du vil, det forstår jeg.'' Sagde jeg, og han nikkede. ''Det er jo fordi, at øhm... Jeg skal hente nogle ting, hos mine forældre idag. Og jeg tænkte på om du ikke, ville gå med mig? Altså kun hvis du har vil selvfølgelig.'' Smilede jeg usikkert.

''Det vil jeg rigtig gerne!'' Smilede han stort, jeg smilede taknemmeligt til ham.

''Vi tager afsted kl 12.'' Smilede jeg. Han nikkede smilende. Jeg gik ind til de andre, og så noget Tv. Da klokken var ved at blive 12, tog mig og Harry afsted.

''Du har kørekort ikke?'' Spurgte jeg ham, han nikkede.

''Har du da ikke?'' Spurgte han, jeg grinede lidt.

''Jo, men jeg kan ikke helt finde det.'' Grinede jeg, og han grinede med. Vi steg ind i bilen, og jeg guide ham hen til vores hus. Vi stoppede op foran mit hus. Vores hus var rigtig stort. Vi havde et værelse vær, men Angie og mig, ville gerne sove i samme rum. Søskende kærlighed. Vi har 2 badeværelser, 2 gæsteværelser. Min far han er en forretningsmand, og min mor ejer et blad. Jeg steg ud af bilen, og hen mod døren. Harry stod stadig henne ved bilen.

''Kommer du?'' Spurgte jeg ham, han nikkede kort, og gik så hen mod mig. Vi gik nogle trin op, også åbnede jeg døren. Der lød en ret sjov samtale ude fra køkkenet af. Da jeg gik forbi med Harry, stoppede mine forældre med at snakke. De havde nogle gæster på besøg. De var flinke nok.

''Hej Alexandra.'' Smilede Summer til mig, det hed hun. Hendes mand hed Ezra.

''Hej Summer.'' Smilede jeg kort tilbage, jeg gik videre. Harry fulgte efter, op af trapperne, vi nåede hen til min dør da Harry spurgte mig om noget.

''Hvem er Mike?'' Spurgte han, jeg kiggede på ham, også hen på Mikes dør, hvor der var et skilt hvor der stod 'Mike'.

''Det er min bror. Han går på et College i USA. Stanford.'' Smilede jeg oprigtigt.

''Wow, Stanford. Det er vildt.'' Sagde han, jeg nikkede. Jeg åbnede døren til mit værelse, og trådte ind. Jeg gik straks hen til mit skab, efter en taske jeg kunne have mine ting i. Harry han var gået hen til min seng, han satte sig ned, og kiggede rundt. Jeg tog noget tøj fra skabet, og kiggede det igennem. Jeg smed noget tøj over til tasken, og noget tilbage i skabet.

''Hvorfor er der 2 senge Alex?'' Spurgte  Harry pludselig. Jeg stoppede midt i min bevægelse. Jeg vendte min langsomt rundt, og så på ham.

''Det var min søster seng. Angela, eller Angie som jeg kaldte hende.'' Svarede jeg, jeg vendte mig rundt til mit tøj igen. Det stak.

''Det var? Er hun da flyttet?'' Spurgte han, jeg knugede en sort bluse hårdt.

''Hun døde for 2 år siden. Hun blev banket ihjel.'' Svarede jeg kort, det stak rigtig meget nu, lige i hjertet.

''Det er jeg ked af at hører Alex.'' Sagde Harry, han virkede rigtig oprigtig. Jeg sendte ham et lille smil, og forsatte med at finde tøj frem. Jeg tog også et par kjoler med, ikke noget fancy eller noget. Et par stiletter, som jeg havde taget fra Angie. Hendes elskede sorte stiletter, med lidt glimmer i. De var smukke. Jeg kiggede på dem, og jeg gik hen og tog dem i tasken. Jeg lagde også noget make-up i. Alle mine penge jeg havde herhjemme, mine gold cards. Eller min fars, som jeg havde ''lånt''. Pludselig kunne jeg se mit kørekort. Jeg proppede det ned i min pung. Harry han var gået hen til Angies spejl, der han der billede af hende, hende og hendes venner. Hende og mig.

''Hun var virkelig smuk.'' Sagde Harry pludselig. Var. Det gjorde ondt at tænke over, at man siger Var om hende, og ikke Er. Jeg savner hende. Jeg tog hurtigt nogle solbriller ned i tasken også. Et par converse par. Jeg kiggede rundt, for at se hvad jeg manglede. Jeg gik over til spejlet, med alle Angies billeder. Jeg tog et billede af hende og mig, det var taget få dage før, det skete. Vi smilede sammen, vi grinede sammen. Jeg lagde det ned i det forreste af tasken, så det ikke blev krøllet.

''Skal vi gå?'' Spurgte jeg Harry, og han nikkede. Jeg tog min taske, og gik ud af døren igen. Vi gik hen til trappen, men jeg stoppede op. Mine forældre snakkede om et eller andet.

''Hvorfor...'' Begyndte Harry, men jeg holdte min hånd op forans hans mund. Og lavede shh tegnet til ham. Vi lyttede til hvad de sagde.

''Hvordan går det endelig med Mike?'' Spurgte Summer.

''Det går rigtig godt med ham, han har lige bestået alle sine prøver med 12. Vi er rigtig stolte af ham.'' Kunne jeg hører min mor prale.

''Hvad så med Alexandra?'' Spurgte Summer. De svarede ikke lige først. Gad vide hvorfor.

''Det går ikke godt. Vi har prøvet at hjælpe hende. Jeg ville ønske at hun var ligesom Mike eller Angela.'' Svarede min far.

''Vi har ikke fortalt Mike om Alexandras problemer. Vi vil ikke gøre ham ked af det.'' Forsatte min mor. Jeg var rasende. Sur. De havde ikke en skid prøvet at hjælpe mig. Og selvfølgelig ville de have jeg skulle være ligesom Mike eller Angie.

''Ville i ønske, at Alexandra var død istedet for Angela?'' Spurgte Summer lavt. Jeg rykkede et skridt tætterer på trappen. Harry rykkede med, han stod tæt op ad mig.

''Ja, det ville vi. Med Angela havde vi aldrig problemer. Men med Alexandra er der kun problemer. Faktisk var det Alexandra som skulle have været død. Men drengene tog fejl af hende og Angela. Derfor blev Angela dræbt, på grund af Alexandra. Så vi ville ønske at Angela var her.'' Svarede min far. Jeg stod forstenet. Jeg vidste godt de hadede mig. Men så meget? Jeg løb ind på Mikes værelse, og tog fat i hans baseball-bat. Jeg smed tasken til Harry, også stormede jeg ned af trappen. Mine forældre de stirrede på mig, jeg rev døren op. Harry fulgte hurtigt efter. Jeg løb hen til deres nye bil. Den var ret flot. Jeg smadrede battet lige op i forruden. Også i køleren, og i lygterne. Harry stod chokeret og stirrede på mig. Jeg blev ved med at smadre løs på bilen. Pludselig så kom min far og mor ud af døren. De stoppede først op og kiggede chokeret på mig.

''I VILLE VEL ØNSKE AT JEG VAR DØD NU.'' Råbte jeg, imens jeg smadrede ruderne, og flere gange i køleren. Pludselig løb min far hen til mig, han tog et hårdt fat i min arm. Jeg vred mig fri, også slog jeg igen ned i køleren. Pludselig rev min far i mig, så jeg stod med ansigtet mod ham. Pludselig kunne jeg mærke en knytnæve direkte i mit ansigt.

Harry

_______________________________________________

Jeg stod chokeret, da jeg så at Alex far, pludselig slog hende. Hun faldt ned på jorden, og han slog hende engang til. Jeg løb hen mod ham, jeg vendte ham rundt, og brugte alt min kraft, på at smadra min knytnæve direkte ind i hans ansigt. Jeg skubbede ham væk, og hjalp Alex op, pludselig mærkede jeg et slag mod min pande, med noget hårdt. Jeg slog Alex far igen, også tog jeg Alex i hånden, løb hen mod bilen, med hendes taske knuget i hånden. Jeg rev døren op, hjalp hende ind, også løb jeg om på den anden side, også kørte jeg væk. Jeg kørte bare. Jeg holdte ind på en parkeringsplads, og kiggede på Alex. Jeg var i chok! Hvordan kan ens egen far, slå ens datter? Det hørte ikke hjemme i en familie! Hun havde fået et kraftigt blåtøje, og et stort mærke på hendes kind.

''Omg Harry! Du bløder jo!'' Udbrød hun pludselig, jeg kiggede mig i bakspejlet. Det gjorde jeg faktisk. Jeg havde fået en lille flænge i min pande. Jeg kunne nemt dække det med noget hår, for det var i den gode side. Pludseig kunne jeg mærke noget papir mod det, også noget vand. Også kom Alex et plaster på. Jeg kunne ikke redde hende. Eller hendes blåøje eller det blåmærke som sikkert ville komme.

''Det må du virkelig undskylde Harry. Jeg er virkelig ked af det. Det skulle ikke have været gået udover dig.'' Sagde hun, hendes øjne var ikke mere skinnende, men de var triste.

''Det er lige meget. Er du okay?'' Spurgte jeg hende, og hun nikkede.

''Tak Harry.'' Smilede hun halvt. Hun tog nogle solbriller frem, og de dækkede perfekt det blåøje. Jeg kørte ud fra parkeringspladsen, også kørte jeg hjemad til drengene. Da vi havde holdt bilen, tog hun solbrillerne af.

''Du behøver ikke tage dem af.'' Sagde jeg til hende.

''Jo, det gør jeg. Jeg skal ikke gemme mig bag efter par solbriller. Kun i offentligheden.'' Sagde hun, og jeg nikkede.

''Det var faktisk ret fedt, da du smadre hans bil.'' Grinede jeg, hun grinede mig. Jeg sendte hende et smil, og hun sendte et tilbage. Vi nåede hurtgit hen til døren, og jeg åbnede den. De andre sad inde i stuen, og så noget TV. Paul sad der også, sammen med Simon. Simon? Hvad lavede han her? De kiggede op, og blev chokeret af synet. De havde sikkert set mit plaster i panden. Okay, jeg nåede ikke at dække det, med mit krøllede hår. Da Alex kom ind, tabte de deres kæber. Paul farede op, han gik hen til os. Han så rigtig chokeret og sur ud. Alex gik ind og smed tasken, på hendes nye værelse. Også gik hun hen, på en ledig plads i sofaen, og kiggede mod Tv'et. Jeg satte mig ved siden af hende.

''Simon det her er Alex.'' Sagde Louis.

''Hej Alex.'' Smilede Simon venligt til hende, men man kunne se der var noget bag.

''Hej Simon.'' Sagde Alex, og smilede et kort smil tilbage. Simon kiggede over på Paul, og han hviskede et eller andet, jeg ikke hørte.

''Hvad skete der?'' Spurgte Liam pludselig. Jeg kiggede afventende på Alex. Jeg tror at hun sukkede.

''Jeg skulle jo hjem, og hente mine ting. På vej ned af trapperne, hørte jeg mine forældre sige til nogle venner, at de hellere ville have mig død. Istedet for min søster. De sagde de havde hjælpet mig også videre. Jeg blev mega sur, så jeg fandt et baseball-bat og gik ud og smadrede deres nye bil. Den var godt smadret da min far kom ud. Han slog mig. Først det blåøje, også det på kinden. Hvis ikke det havde været for Harry, havde jeg sikkert fået flere slag. Pludselig kommer Harry farende hen mod min far, og smækker ham en lige i fjæset. Også slog min far Harry med battet, også slår Harry ham igen. Også løber vi væk.'' Svarede Alex Liam. De andre sad i chok. De havde åben mund.

''Gjorde din far det der?'' Spurgte Simon pludselig. Alex nikkede, og forsatte.

''Det er ikke første gang han gjorde det.'' Sagde Alex. De sad og kiggede på hende. Jeg blev virkelig sur, da jeg hørte det. Jeg strammede grebet i sofaen. Jeg blev sur. Nej ikke sur. Rasende! Ingen skulle slå Alex. Ingen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...