Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18303Visninger
AA

11. Forgiveness.

Harry

_____________________________________________________

Alex havde lige forladt køkkenet, vi sad alle og stirrede efter hende. Hendes mormor havde løjet for hende? Hendes bror Mike, sad og kiggede rasende på hende. Han rejste sig og gik ind i stuen, mormoren forsvandt sammen med ham. De snakkede det hele igennen, tror jeg. Jeg havde virkelig ondt af Alex. Hun fortjente det ikke. Jeg rejste mig, og gik hen mod døren. Da Louis pludselig spurgte mig om noget.

''Hvad skal du Harry?''

''Jeg går ud til Alex.'' Svarede jeg ham, jeg var nået hen til døren, da Mike og deres mormor var kommet tilbage.

''Nej, det skal jeg nok gøre.'' Sagde han, han sendte mig et bedende smil, og jeg nikkede. Jeg satte mig hen til de andre igen. Mike forsvandt ud af døren, ligesom Alex havde gjort.

 

Alex

______________________________________________________

Jeg satte mig frustreret ned på en sten, den rislende å, beroligede mig meget. Jeg havde altid gået herned, når jeg var ked af det, eller bare ville væk.  Jeg kunne svagt høre nogle skridt, komme imod mig. Men jeg ville ikke vide hvem det var. Personen satte sig ved siden af mig, og kiggede ned i vandet. Jeg drejede hovedet, og kiggede på Mike.

''Du gik også herned, da du var ked af det, ikke?'' Spurgte han, jeg nikkede. ''Det gør jeg også altid. Her er så fredeligt. Man kan forsvinde her.''

''Har mormor sendt dig?'' Spurgte jeg koldt.

''Nej, men jeg vil gerne snakke med dig. Om mormor.'' Sagde han. Jeg åbnede munden for at sige noget, men han sagde noget før, jeg kunne. ''Mormor hun fortalte mig, at hun altid havde tænkt på det. Men at hun ikke rigtig vidste det. Hun har spurgt mor og far meget, men de har løjet for mig. Hun ville også gerne fortælle dig det, men hvis hun gjorde, så havde mor sagt, at du aldrig kommer på besøg igen.''

''Jeg kan stadigvæk ikke forstå det. Det er for uvirkeligt. Hvordan kan du ikke være sur på hende?'' Spurgte jeg ham.

''Først var jeg, men nu, så ville hun jo bare beskytte dig.'' Svarede han, jeg kiggede ind i hans brune øjne. Jeg lænede ind mod ham, og krammede ham.

''Du savner hende ikke?'' Spurgte han pludselig.

''Jo, hver dag.'' Svarede jeg ham, han gav mig et ekstra klem.

''Du må aldrig bebrejde dig selv. Det var ikke din skyld. Det har det aldrig været.'' Sagde han. Jeg nikkede, og vi rejste os op, og gik sammen ind til de andre. Vi skulle blive der til i morgen aften. Vi spiste allesammen aftensmad sammen, også fortsatte vores snak. Jeg fik en lang og god samtale med mormor. Det endte med, at jeg tilgav hende. Jeg tilgiver nemt folk, det er en svaghed jeg har. Nogle mener det er et plus. Det var ved at være sent, de andre var på vej i seng.

''Godnat mormor.'' Sagde jeg til hende, og gav hende et kram, jeg tog et stearinlys, og en lighter. Jeg fik et lille chok, da jeg hørte Harry stemme.

''Hvad skal du med det?''

''Jeg vil tænde et lys for Angie.'' Smilede jeg til ham.

''Må jeg komme med?'' Spurgte han, og jeg nikkede. Jeg tog hans hånd, og vi gik ned til åen. Den var blevet helt stille nu, jeg puttede lyset på et blad, og tænde for lyset. Jeg lagde det forsigtigt ud i vandet, og langsomt flød det væk.

''Det gør jeg altid, når jeg er her.'' Sagde jeg, og lagde mig ned i græsset. Harry lagde sig ned ved siden af mig, og vi kiggede op mod himlen.

''Tror du hun er der oppe?'' Spurgte jeg pludselig.

''Det er jeg sikker på. Hun er sikkert den smukkeste stjerne, du kan se på himlen lige nu.'' Jeg drejede hovedet og så på Harry, han smilede til mig. Jeg smilede til ham. Vi havde ligget der lidt, og havde rejst os op. Jeg gik forrest, men blev stoppet af Harry, som tog fat i mit håndled, og svingede mig rundt, så jeg røg ind i hans favn. Han kiggede mig ind i øjnene, og jeg kiggede ind i hans. Vores ansigter kom tættere på hinanden, vores løber rørte næsten hinanden, da Zayn råbte noget.

''Harry kommer du?!'' Vores ansigter stoppede, og de røg væk fra hinanden igen. Vi sendte hinanden et uskyldigt smil, og gik op mod Tourbussen.

 

________________________________________________

Hvad tror i der sker i næste afsnit?

Vil der ske noget imellem Alex og Harry?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...