Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18359Visninger
AA

5. Beginning of friendships.

Harry

________________________________________________________

''Jeg har aldrig set Paul så sur.'' Sagde Louis lavmælt til os. Paul var lige gået ud i køkkenet, og Alex var stadig inde på værelset.

''Det er faktisk første gang, at jeg hører ham råbe.'' Sagde Niall lidt skræmt. Jeg havde på en eller anden måde, kun ondt af Alex.

''Hvad mon der skete? Hvad gik der galt i deres familie?'' Spurgte Zayn, Liam sad og spekuleret over et eller andet.

''Paul har faktisk, aldrig rigtig snakket om sin familie.'' Sagde Liam lavmælt, pludselig kom Paul ud fra køkkenet. Og hen mod døren.

''Jeg kører lige. I holder øje med Alexandra.'' Sagde han kort. Han var stadig pissed. Paul lukkede døren, og jeg rejste mig op.

''Hvad skal du Hazza?'' Spurgte Louis.

''Jeg henter lige Alex.'' Svarede jeg, jeg gik hen til døren. Først bankede jeg på, og jeg kunne hører Alex råbe.

''Hvis det er Paul, så skrid!'' Okay, jeg var ikke Paul, så jeg åbnede døren. Hun havde lagt sig i sengen, og kiggede på mig.

''Paul han er gået, vil du ikke med ind og sidde med os?'' Spurgte jeg hende, hun tænkte lidt over det, og rejste sig så. Vi gik ind i stuen igen, og satte os ned i sofaen.

''Hvad ser vi?'' Spurgte hun. Jeg vidste det faktisk ikke. The Simpson tror jeg.

''The Simpson.'' Svarede Louis smilende til hende. Hun nikkede kort. Jeg kiggede på hende. Hun havde ikke solbriller på, de sad i hendes hår. Hun havde nogle rigtig flotte øjne, de passede perfekt til hendes kønne ansigt. Jeg tror at hun kunne mærke, at jeg kiggede på hende. Så jeg kiggede ind mod Tv'et igen. Vi sad og så 4 afsnit af The Simpson, vi sad og snakkede, vi havde det faktisk ret sjovt. Da Paul kom hjem igen, så stoppede Alex med at snakke.

Alex

____________________________________________________________

Jeg havde det faktisk ret sjovt med dem, de var virkelig flinke og søde. Jeg smilede noget små ægte smil. Pludselig så åbnede døren sig, og jeg stoppede med at snakke. Paul kom ind, jeg ignorede ham fuldstændig. Der blev en akavet stilhed, og jeg tror at han kunne mærke det. For han gik hurtigt ud i køkkenet. Paul kom ind igen.

''Jeg har snakket med dine forældre.'' Sagde han pludselig. Jeg sad lamslået. Havde han allerede snakket med mine forældre. Jeg kiggede afventende på ham. Han snakkede igen.

''De synes at det er en god idé, at du kommer lidt væk fra det hele.'' Sagde han, han lød lidt sur, men han dæmpede det godt.

''Du mener væk fra Dem, ikke?'' Spurgte jeg koldt, han svarede ikke. Jeg havde ret.

''Du skal bo her sammen med drengene, du skal væk fra dine venner.'' Sagde han, jeg kiggede iskoldt på ham.

''De havde ikke lagt mærke til jeg var væk, vel? De var ligeglade da du kom, ikke?'' Spurgte jeg, jeg kendte allerede svaret. Paul svarede ikke.

''Du skal hente dine ting i morgen.'' Sagde han, jeg ignorede det sidste fuldstændig. Paul afventede min reaktion, også gik han igen.

''Hvems værelse er det endelig, jeg skal sove i?'' Spurgte jeg dem. De grinede lidt, også svarede Zayn.

''Det er faktisk mit.'' Smilede han.

''Jeg kan sagtens tage sofaen.'' Smilede jeg kort, han rystede på hovedet.

''Nej, bare bliv. Jeg skal nok tage sofaen.'' Sagde han, også grinede de allesammen.

''Hvad med ingen af os, tager sofaen?'' Spurgte jeg, og han nikkede. Vi snakkede om noget mere. Da Louis spurgte om vi ikke skulle se en film. Vi blev så enige om at se Missiom:Impossible:Ghost Protocol. Jeg har faktisk kun set 1,'eren eller var det 2'eren. Men han er ret bad ass ham Tom Cruise. Vi var ikke noget langt ind i filmen, før drengene begyndte at råbe, og lave alle mulige fakter. Somom det var dem som slåsede, jeg grinede af dem. Et rigtig grin, sådan et som kom fra hjertet. Og ikke et falsk et. Måske ville jeg blive glad her? Jeg kunne da godt give det et forsøg? Eller måske, hører jeg bare ikke hjemme i den her perfekte livstil? Måske ville jeg ikke forandre mig, måske blive værrer?

Jeg kiggede over på Harry, og han smilede et rigtig sødt smil til mig, jeg smilede et lille et igen. Måske ville det her være godt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...