Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18231Visninger
AA

31. Auch.

Alex

_________________________________________

Dagen gik faktisk ret hurtig idag. Timerne fløj afsted. Og ja, jeg fulgte faktisk med, for det meste. Lige nu sad jeg og pjattede med James. Vi var igang med, at spise frokost, bagefter skulle vi til idræt. Idræt er sådan et fag, man ikke rigtig gider at have. Især ikke når du har meget andet at lave! F.eks lektier, lektier, lektier, og tage toget hjem.

''Jeg tror vi skal løbe i idræt idag.'' Sagde James. James er jo en dreng, og drenge elsker som regl idræt. James her, han ikke bare elsker det, han lever for det!

''Tror du virkelig James?'' Spurgte jeg ham sarkastisk. Han smilede bare. Vi spiste færdigt, og jeg skiftede til idrætstøj, inde på mit værelse. Hvor jeg lige hurtigt pakkede det sidste også. Jeg tog nogle løbesko, og gik så til idræt som vi har udenfor. Vi skal jo nyde den dejlige sol. Jeg stillede mig ret hurtigt, hen til James, hvor han snakkede sammen med de andre drenge. Vores idrætslærer kom ud, hun smilede mundert til os. Hun delte os ind i nogle hold, og vi skulle spille fodbold. Ikke lige det som jeg er bedst til, men hvem er også det, når man er en pige? Altså udover pige fodboldspillere.... Drengene plantede mig, og de andre piger fra mit hold, nede i forsvaret af, imens de løb rundt og tacklede hinanden. Virkelig sjovt. Så jeg tænkte da lige, at jeg ville gå op og hjælpe dem lidt. Jeg løb stille og roligt op ad banen, indtil en modstander løb lige ind i mig. Vi faldt begge to ned i græsset, hvor vi begge to begyndte at flække af grin. Han hjalp mig op at stå, og spillede så videre igen. Jeg stillede mig op ved siden af James, og irriterede ham lidt.

''Gå over til den anden side, så spiller jeg til dig.'' Sagde han. Bare lyv lidt mere. Men jeg gjorde som han sagde. Pludselig fik han bolden, og istedet for at skyde den ind i målet, spillede den idiot rent faktisk til mig! Altså hvad fanden? Bolden kom lige foran mig, jeg sparkede ud, og langsomt trillede den ind i målet. Jeg scorede! Sådan for real. James kom straks over til mig, han smilede sådan rigtig flabet.

''Hvad sagde jeg?'' Grinede han, jeg slog ham for sjovt på skulderen. Jeg gik tilbage til midten, fordi det var begyndt at blive lidt kedeligt i angrebet. Der kom en angrebsspiller imod mig, så jeg løb lige imod ham, idioten gav mig et skulderskub, så jeg faldt ned, og imens vrikkede jeg så også lige rundt på min fod. Forskellige slags nåleprik skød igennem min fod. Jeg kendte godt den følelse. Følelsen af en forstuvet fod. Jeg blev liggende, og kiggede på i himlen, den forsvandt hurtigt, da min lærer stak sit fjæs ind foran.

''Hvad er der galt?'' Spurgte hun.

''Forstuvet fod.'' Svarede jeg kort, hun nikkede og fløjtede af for kampen og for idræt. Jeg rejste mig op, og begyndte at gå. Av, gå, av, gå, av, gå. James kom grinende hen imod mig.

''Det får man ud af idræt!'' Udbrød jeg irriteret. Han begyndte bare at grine.  Han bukkede sig ned, og jeg hoppede op på hans ryg. Han holdte fast i mine lår, imens jeg havde min arme rundtom hans hals.

''Er jeg tilgivet nu?'' Spurgte han grinende.

''Når du følger mig til mit værelse, så er du.'' Svarede jeg. Han begyndte at gå, folk kiggede ret mærkeligt på os. Hvad er der mærkeligt ved det? Kan jeg ikke rigtig se det mærkelige i. Han stoppede ved min dør, og jeg hoppede af.

''Du er tilgivet.'' Smilede jeg, han grinede bare.

''God weekend Alex, vi ses mandag.'' Smilede han.

''I lige måde James. Fest nu igennem, og scor en masse chicks!'' Jokede jeg, han gik grinende herfra. Da jeg kom hoppende på 1 ben ind i værelset, var Sally igang med at pakke. Hun løftede det ene bryn, da hun så mig.

''Idræt, forstuvet fod.'' Svarede jeg kort. Hun rystede bare på hovedet. Jeg tog hurtigt noget andet tøj på, jeg tog min taske, som var fyldt med bøger, tøj, min bærbar, og forskellige andre ting.

''Du må have en god weekend Sally, vi ses på mandag.'' Sagde jeg til hende.

''I lige måde Sam, vi ses.'' Smilede hun tilbage. Jeg svingede min taske over skulderen, og haltede ud igennem døren. Jeg gik ud fra skolen, og hen mod busstopstedet. Bussen kom få sekunder senere, jeg betalte og fandt et tomt sæde. Der kom også andre ind fra skolen af, langsomt kørte bussen mod togstationen. Jeg fandt hurtigt mit tog, og fandt endnu et tomt sæde, hvor der var et bord. Tog begyndte at kører. Nu havde jeg så 3 timer hjemtur. Jeg begyndte så småt på mine lektier, jeg fik dem gjort færdigt. Stadigvæk 1,5 time tilbage. Jeg tog min bærbar frem, og surfede lidt rundt på Twitter, Facebook, Youtube alle de der kanaler. Det endte dog med, at jeg gik på Skype, jeg kiggede efter et bestemt navn, men han var ikke online. Så Skypede jeg lidt med James, vi arbejdede lidt mere omkring med vores biologi projekt. Det gik der en time på, så det var hurtigt overstået. James sluttede opkaldet, da han var kommet til sin by. Jeg fandt min mobil frem, og rullede igennem navnene. Jeg stoppede ved Harrys navn, jeg overvejede om jeg skulle ringe til ham. Jeg var stadigvæk lidt sur over det fra igår. Så jeg besluttede at ringe til Louis i stedet for. Han svarede den hurtigt.

''Det er Louis the Tommo Tomlinson!'' Udbrød han, jeg begyndte at grine, og han genkendte mig. ''Hva' så love?''

''Kan du hente mig på togstationen om en halv time?'' Spurgte jeg ham om, han grinede.

''Ja selvfølgelig. Men jeg troede at Harry skulle hente dig.'' Svarede han.

''Jeg er lidt sur på ham efter det igår. Eller det irritere mig, at han tror sådan noget.'' Sagde jeg.

''Jeg skal nok hente dig. Vi ses om en halv time.'' Sagde han, han lød lidt lumsk.

''Tak Lou, du er den bedste!'' Sagde jeg, han grinede og lagde så på. Jeg pakkede mine bøger, og min bærbar ned i tasken. Langsomt ankom vi til stationen. Jeg tog min taske, og haltetede ud i mellemgangen, toget stoppede og dørene blev åbnet. Istedet for Louis, stod Harry der, og smilede til mig. Jeg haltede ned af trapperne, og gik ud på perronen. Jeg havde helt glemt, at jeg var irriteret på ham, så jeg kastede mine arme omkring ham. Han lagde også ret hurtigt sine arme omkring mig, og trak mig tættere ind til ham.

''Undskyld jeg var sådan en idiot igår Alex. Jeg blev vidst bare lidt jaloux over, at han skulle være sammen med dig hverdag. Og jeg kun ser der i weekenderne.'' Sagde han. Jeg kiggede ham i hans flotte grønne øjne og smilede. Så pressede jeg mine læber mod hans.

''Næste gang er du ikke så heldig.'' Smilede jeg, han kyssede mig den her gang.

''Der blive ikke nogen næstegang.'' Smilede han tilbage. ''Hvad har du lavet med foden?''

''Tjo. Jeg blev tacklet til idræt, og forstuvede min fod.'' Svarede jeg, og straks begyndte han at grine. Han tog min taske, og jeg hoppede op på hans ryg. Han begyndte at gå hen mod udgangen, og hen til bilen. Jeg kom selv ind i bilen, og han kørte mod drengenes lejlighed. Han gjorde det samme, jeg sad på hans ryg, og han gik ind i elevatoren, og hen ad gangen, og ind i deres lejlighed. De andre begyndte straks at grine. Meget morsomt igen. Jeg hoppede ned fra hans ryg af, og hoppede hen i sofaen.

''Fodbold, forstuvet min fod.'' Svarede jeg på deres ikke stillet spørgsmål. De tænkte på det. Harry fandt en ispose frem, og satte sig i sofaen ved siden af mig. Jeg lagde isposen på min fod, og lagde mig opad Harry, han lagde sine stærke arme omkring mig. Det føltes helt rart og naturligt bare at ligge her. Jeg følte mig hjemme igen. Da vi skulle spise, spiste vi allesammen inde i stuen, og senere satte de nogle nye film på. Langsomt forsvandt de andre drenge, og til sidst var det kun mig og Harry. Filmen sluttede, og jeg slukkede for Tv'et. Jeg vendte mig rundt, så jeg så lige ind i hans grønne øjne. Langsomt fandt mine læber hans, vi kyssede hedt, og kysset udviklede sig. Jeg kørte mine hænder igennem hans bløde krøller, han tog fat i mig, jeg satte mig oven på ham, og havde benene omkring ham, han rejste sig op, med et stærk greb omkring mig, han førte os hen mod vores værelse. Han lagde mig blidt ned på sengen. Vi kyssede videre, han kyssede mig på halsen, og nedad. Jeg blev langsomt tændt, elektriske ting skød igennem mig. Jeg hev hans bluse af, og lod mine fingre glide hen over hans trænede mave, hans mavemuskler var til at dø for. Han tog langsomt min bluse af, og vi kyssede videre. Jeg kærtegnede hans mave, imens han langsomt tog mine bukser af, han ramte min fod.

''Auch.'' Stønnede jeg, han grinede kort, og vi kyssede videre.

''Undskyld babe.'' Mumlede han. Han kyssede min hals, også nedaf.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...