Everything is changed.

Da Alex storesøster dør, da hun kun er 15 år. Tager hendes liv en dramatisk drejning. Hendes bror, som holder familien sammen, tager på College i USA. Hendes forældre bebrejder Alex, for hendes søsters død. Da Alex er 17 år, stjæler hun, laver ballade, hun hænger ud med de forkerte.
Men hvad sker der, når hun møder det berømte boyband One Direction på et krise center?
Hvad sker der, når politiet banker på deres dør, og hendes onkel Paul, drengenes manager, tvinger hende til at bo sammen med dem. Vil det forandre hende? Eller vil hun forandre dem?

(Alex er pigen på coveret)

58Likes
125Kommentarer
18232Visninger
AA

25. A walk in the rain.

Alex

__________________________________________

Jeg lå inde på værelset, og lyttede stille til deres samtale. Louis var kommet tilbage, sammen med Harry. Jeg var lige vågnet, og overvejede hvad jeg skulle. Skulle jeg gå derud, og se ind i Harrys øjne igen? Eller blive her forevigt? Sidste løsning.

Jeg kunne ikke få det billede ud af mit hoved. Det billede, hvor Harry sidder bøjet ind over bordet, og sniffe til det stof. Det var klamt at se på, mest fordi jeg ved, hvad det gør ved en. Og mest fordi, at jeg selv har prøvet det. Jeg tog min mobil frem, og gik ind og tjekkede twitter. Intet nyt, der var nogle enkelte billeder, hvor Harry sad i en park, og hvor Louis sad ved siden af ham. Jeg kunne ikke klare det. Jeg kunne ikke bare sidde her, jeg havde brug for luft. Brug for at komme lidt væk, bare i nogle timer. Jeg tog en stor hoodie på, som jeg fandt i skabet, det lignede lidt den Niall havde på, forleden dag. Jeg trak i mine converse sko, jeg skrev en kort note, og lagde den på min seng.

''Jeg er gået en tur. Jeg har mobilen på mig, hvis der er noget. - Alex.''

Jeg åbnede vinduet, og gik ud på brandtrappen.  Jeg så hurtigt ind ad vinduet, også at Harry sad og stirrede tomt ind i Tv'et. Jeg kom gående, hen ad gaden. Der var helt stille, gadelygterne var tændte, det var også begyndt at småregne lidt. Ikke noget stort, men det fik mine tårer frem. Mine tårer af frustatrion. Mine tårer, af hvad Harry gjorde. Jeg kom forbi en cafe, jeg gik ind og købte noget varm kakao, derinde sad jeg lidt i nogle minutter, før jeg gik videre. Hvorfor hjalp varm kakao ikke? Var jeg ved at blive syg? Den kølige regn, fik mig til at kølde af, bare slappe af. Pludselig vibredede min telefon. Harry ringede. Ignore. Få minutter bagefter så ringede Louis.

''Ja Louis?'' Sagde jeg.

''Alex, hvor er du?'' Sagde en meget hæs velkendt stemme. Jeg lagde på, med det samme. Min mave krampede sig sammen. Jeg støttede mig opad muren, og faldt sammen. Jeg trak knæene op under mig, og lagde armene omkring dem. Der sad jeg så i nogle minutter, hvor jeg trak vejret i hurtige stød. Jeg rejste mig op igen, og gik videre. Min mobil vibrede igen. Liam ringede. Jeg tog den nervøst.

''Hallo?'' Spurgte jeg usikkert.

''Alex? Hvor er du?'' Spurgte Liams faderlige stemme.

''Jeg havde bare brug for noget luft.'' Svarede jeg.

''Har du brug for en af os?'' Spurgte han. Ja, virkelig!

''Nej, jeg har det fint.'' Løj jeg, min stemme knækkede over til sidst.

''Hvor er du?'' Spurgte han igen.

''I parken.'' Svarede jeg. Jeg ved endelig ikke hvorfor jeg gjorde det. Jeg ved hellere ikke, hvor jeg var her. Langsomt fandt jeg den bænk, hvor Harry og Louis sad på. Jeg satte mig ned, og kiggede tomt ud i luften. Jeg sad stadigvæk med telefonen ved mit ører, men der var lagt på. Jeg ved ikke hvor længe, jeg kiggede ud i luften. Hele parken, var oplyst af nogle gadelamper. Jeg kunne pludselig hører nogle træde på noget grus.  Jeg kiggede hen mod, hvor lyden kom fra. Der kom en person gående, i en stor hoodie, trykket godt omkring ørerne. Personen kom gående hen mod mig.

________________________________

Hvem tror i personen er?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...