I'm done -One shoot-

Det er bare en kort historie, den er måske ikke rigtig noget specielt, men jeg mener hvert et ord. For den er autentisk, det er mit indre. Og mit liv.

2Likes
1Kommentarer
574Visninger

1. One Shoot

 

Jeg sidder der, helt alene. I hjørnet af mit eget univers, for ingen kan nå mig herinde. Jeg sidder fast her, og jeg kan ikke komme ud, for smerten holder fat i mig. Min egen handling, jeg ved at det jeg egenligt mest har lyst til er at tage en over dosis og få det overstået. For de smerterne, de bider sig fast. Og de fortæller mig om alle de ting jeg gør galt, og hver gang de fotæller noget, kan jeg ikke andet end at give dem ret, og mærke smerten give sig til at angribe mit knuste og delte hjerte.

Mine handlinger er overskyggede af en forfærdelig ensomhed. Jeg er alene, og jeg har valgt det sådan, fordi jeg ikke kan klarer at blive påført mere smerte, end jeg giver mig selv. Hver gang jeg siger noget, overskygger en anden mig, og fortæller mig at jeg står i vejen for dem. Og jeg kan ikke andet end at flytte mig, for jeg ønsker ikke at såre nogen.

Mine smerter bider jeg i mig, og mærker dem gøre mig til ingenting i mit brændende indre. Jeg er trist, kun fordi den jeg faktisk vil have. Den eneste jeg vil have, ikke vil have mig. Den eneste der får smerten til at forsvinder, den eneste der får et rigtigt smil på mine læber. Den eneste der får det fjogede forelskede grin på mine læber, vil ikke have mig. Og det knuser mig mere, end noget af det andet.

Det er derfor jeg går ind i mit eget univers af smerte, for der er der ingen der kan nå mig med deres falskhed. Kun der når min egen historie mig. Min egen smertefulde historie. Jeg ville ønske, at øjnene bare klappede i, smerten forsvandt og vigtigst af alt. At jeg ikke skal leve med den smerte, mit knuste hjerte påfører mig når jeg tænker og ved han ikke vil have mig. Jeg ville ønske lyset bare slukkede, og aldrig ville tænde igen. For det ville være det bedste for alle, en verden uden mig.

Jeg ville ønske, bare én gang. At han ville holde mig, i hans stærke arme. Lade sine læber løbe henover mine, og derefter hviske at han elsker mig. Men jeg må give slip, og komme videre. For sådan bliver det bare ikke, nej, for han er slet ikke sådan. Han er den type der smiler, og siger hej til alle. Han er glad, hvad skal han med en indelukket pige som mig?

Han skulle knække min skal, og lærer mig at flyve. 

Mit tudefjæs skal tørres op, og skiftes ud med den falske maske aller forventer jeg skal have på. For jeg kan ikke fortælle mine smerter, for den vil påfører andre så meget smerte, at det ikke er tænkeligt. Dette er ikke helt mit univers, mit univers er mit eget smertehav, hvor jeg kun dyber tåen, men bliver druknet for groft af kærligheden i mit brændende indre.

Og som enden på det hele, så fuck alle og for nu skal mit rollespil om smerte begynder. Der er intet tilbage, ikke det mindste. For kærligheden druknede det hele i et hav af smerte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...