Remember ~ OL

Mit bidrag til OL-konkurrencen :)

1Likes
4Kommentarer
637Visninger
AA

1. Husk: Du vinder ikke sølv, du taber guld

Mit hoved er ved at sprænges. Råbene fra tilskuerne udenfor, overdøver alt. Den konstante larm, får mig til at føle mig svimmel. Der er hele tiden en hvid støj. Som om, at der ikke er nok plads til al lyden, i dette gigantiske stadion. Lyden vil ud. Den vil slippe væk fra alt presset i Wembley Stadium. Den banker på væggene der omkranser plænen. Men den er fanget. Den må blive her.

Jeg lægger hovedet i mine hænder.

Her lugter af sved. Men det er ikke udmattelsens og anstrengelsens sved, der føles godt efter det er overstået. Det er angstens.
Angsten for, ikke at gøre det godt nok. Angsten for at skuffe hele sit land. Og især, angsten for at skuffe min familie. Den angst, er værre en nogen anden. I hvert fald for mig.

Jeg løfter hovedet igen og kigger rundt. Der er ved at gå panik i mig, som der altid gør, omkring 20 minutter før jeg skal ud på banen. Præstationsangst er det vel. Men nu, er det værre end nogensinde. Kvalifikations runderne, var ingenting, i forhold til dette. Det gør mig lidt bange, at jeg er så panikslagen, og det hjælper jo ikke ligefrem. Mit syn falder på de blå metal skabe. Derinde hænger vores dragter. Vores løbetøj, der sidder så tæt, at det er som om de er limet på. De er symbolet på, at vi er noget særligt. Atleter. Uden dem, ville vi bare være nogen der var gode til at løbe. Jeg åbner skabet. Metallet føles koldt mod min bare hud. Hængslerne knirker. Jeg tager et par dybe indåndninger, og kigger så på mit spandex tøj, der hænger derinde. Jeg tager det på.

En lys stemme med britisk accent, lyder over højtalerne.

"All female athletes participating in the 800 m. race, go to the field."

Pludselig dukker min træner op bag skabene. Hans ansigt med de høje kindben, virker anstrengt. Gad vide om han tror på mig? Man ved aldrig hvad han tænker, og jeg er sikker på, at han heller ikke ved hvad jeg tænker. Ikke fordi, at jeg er svær at læse, men mere fordi, at han på nogle måder ikke er særlig god med mennesker. Han har det bedst alene. Det har jeg fundet ud af, efter de 5 år han har trænet mig. Han er ikke en særlig rar person. Mere uhøflig. Men han er god. Han har selv vundet guld til OL, to gange. Det var derfor min far valgte ham. Og derfor min far er ved at gå falidt. Josip er en dyr træner, og vi har ikke haft alverdens penge, siden min far blev fyret.
Jeg ved, at jeg er nødt til at vinde. Jeg er nødt til at hjælpe min far. Hjælpe vores lille familie. Jeg har ikke noget valg, jeg ved at al ansvar for fremtiden, hviler på mine skuldre.

Hans hvide hår er svedigt og han kigger først lidt distret rundt, før han får øje på mig. Maven han efterhånden har fået, er skjult af en træningsjakke, med Sloveniens logo på.

"Natalija, out!"

Han gør et sigende kast med hovedet.
Jeg nikker. Mit hjerte banker afsted.

Duk duk, duk duk, duk duk.
'Jeg må ikke tabe.'

Jeg går mod døren.

Duk duk, duk duk.
'Jeg kan ikke tabe.'

Stopper. Jeg har nået åbningen. Jeg ved, at jeg ikke kan gå tilbage, når jeg først er trådt ud.

Duk duk, duk duk.
'Pust ud, ånd ind. Kom så Natalija, du kan godt!'

Jeg træder ud. Lyden af det råbende publikum, overvælder mig. Jeg prøver at kigge efter min far på de forreste tilskuerpladser, men mit blik er sløret. Jeg kan ikke fokusere.
Josip lægger en hånd på min skulder. Jeg ved at det betyder, at jeg ikke har lang tid før løbet.

En dame vinker mig og de andre atleter hen til sig. Hun siger vi har få minutter igen, og kommer med nogle opbakkende kommentarer. Hun er næsten nødt til at råbe, for at vi kan høre hende gennem den hvide støj. Nogle af de ting hun siger, forstår jeg ikke. Hendes accent er ikke britisk, men mere syd europæisk. Jeg kigger rundt på de andre. De er næsten alle høje og muskuløse. Jeg er ikke den højeste, men heller ikke den mindste. Kvalmen kommer tilbage.
Jeg kan umuligt slå dem. Josip kommer hen til mig. Han fører sin mund tæt på mit øre.

"Rhemember, you dun't vin silva, you lus gold."




Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...